UGEBREV 1 FRA CAROLINE MÆRSK

 

05 JUNI TIL 07 JUNI 2009

 

Jeg havde ikke regnet med, at skulle til, at skrive ugebreve igen, jeg blev bedt om det med eftertryk på bedt, så jeg tør næsten ikke andet, nu håber jeg bare at, i ikke bliver skuffet.

 

For engang skyld skal jeg ikke med en morgenflyver fra Billund men først af sted klokken 18 til København, videre til Busan i Sydkorea over Beijing. Klokken 15 kommer min mor og sammen med Fon køre vi til Billund, efter at jeg har tjekket ind ved en pige med så lange negle, at jeg undrede mig over, at kunne betjene et tastatur uden at skrive forkert hele tiden, får vi lufthavns priserne at mærke i cafeteriet, en halv liter øl til mig og en kop te til Fon – 85 Kr. ! og så skal jeg nok lade være med, at nævne hvad min mors kop kaffe kostede.

 

Efter behørig afsked med Fon går jeg igennem sikkerhedskontrollen og ind i afgangshallen, aldrig før har jeg set så mange mennesker i Billund lufthavn, der var bare proppet og der havde været gang i fadølshanerne – charterturister – heldigvis har jeg kort til loungen på første sal, og her er gratis fadøl, det hjalp på humøret efter udskrivningen nedenunder. Her er det rart, at vente, et sted hvor der er fred og ro, en god stol at sidde i, fri internet samt flere andre goder.

 

Flyet til København var selvfølgelig forsinket så jeg havde kun lidt over en time ved ankomsten til Kastrup, jeg havde håbet på lidt aftensmad på rederens konto, men jeg skynder mig igennem sikkerhedskontrollen, igennem paskontrollen for, at finde ud af, at flyet til Beijing gik en halv time senere. Aftensmaden blev i stedet til en fransk hotdog og en dåse Tuborg Classic fra 7elevn.

Med hensyn til lufthavnspriser er det lidt sjovt i Kastrup, for de ved også godt hvad de skal tage for varerne, men når man skal uden for EU, skal man igennem paskontrollen og herefter er der ingen bar eller restaurant, men bare en 7eleven, hvor man kan købe lidt vådt og tørt, her koster en halv liter øl i dåse 18 kr.!

 

Ved gaten bruger jeg nogle af mine mange SAS point til at opgradere min billet til business, lidt luksus vil jeg også gerne have, og det er bare dejligt at komme ind på et bredt sæde og blive budt velkommen med et glas champagne! Efter vi er kommet i luften kommer de rundt med drinks vognen, det bliver til en velskænket gin tonic, de er ikke fedtet på business! Til forret fik jeg røget hellefisk med groft brød og et glas hvidvin, svensken der sad ved siden af mig skulle prøve begge slags hvidvin, til hovedretten kunne vi vælge imellem 3 retter, jeg fik lam som faktisk smagte godt, lige som rødvinen var god, svensken ved siden af mig skulle prøve alle 3 slags rødvin på en opfylding, desserten var en tallerken med 3 gode oste med portvin til, svensken tog kun to glas. Til kaffen kom de rundt fyldte chokolader af den bedre slags, hertil blev jeg spurt om jeg ville prøve en cognac, hvor man havde brugt pære ved brygningen og selv jeg bad om en lille smagsprøve fik jeg en velskænket, den var nu vammelsød hvilket stewarden kunne se på mit ansigtsudtryk og straks stod der en mere end velskænket cognac foran mig, svensken var ved at falde i søvn.

 

Efter at have kørt sædet ned i næsten liggende stilling faldt jeg i søvn. Et par timer før ankomst bliver jeg blidt vækket og spurt, hvad jeg ønskede mig til morgenmad, det blev til æg, bacon og brød, en lille times tid efter morgenmaden, lander vi i Beijing.

Mens vi ruller op mod terminalen bliver vi oplyst om at de kinesiske myndigheder kommer ombord for at kontroller vores temperatur, vi bliver ganske enkelt ”skudt” i panden med et laser termometer – de ønsker ikke nogle influenza A tilfælde.

 

Jeg kommer hurtigt ud af flyet og venter på overstyrmanden som jeg mødte i Kastrup, efter en lang rullende trappe og flere rullende fortove komme vi hen til det først tjek, endnu et influenza A tjek, her aflevere vi en seddel som vi fik udleveret og udfyldt i flyet, jeg fik noget besvær med, at forklare at jeg ikke skulle opholde mig i Kina, men videre til Korea, så til sidst blev der skrevet ”airport” på som adresse i Kina og jeg blev lukket igennem.

Vi fandt hurtigt ud af at skiltningen i lufthavnen ikke var ret god selv om den også stod på engelsk i den ellers meget flotte lufthavn, men langt om længe finder vi en gate, hvor der står internationale afgange på, men her ville de ikke lukke os igennem, på en noget afstumpet måde fik vi forklaret at vi skulle gå til DP, hvad det så er, men et stykke derfra var der en disk, hvor der stod DP, så derhen, nu viste det sig så, at det var en paskontrol vi skulle igennem og jeg havde selvfølgelig ikke udfyldt mit ankomst og afgangs kort til Kina – jeg skulle jo kun skifte fly – vi blive lukket ind i Kina, kommer med et tog til en ny terminal og her står der heller ikke terminal 2 nogle steder, til sidst spørger jeg en sikkerhedsvagt, han kan lige pege mod udgangen og sige bus på engelsk, efter en længere gåtur finder vi en bus hvor der står terminal 2 på, efter en halv times kørsel med en ramponeret bus med små sæder, kommer vi til en anden lufthavn som er knap så imponerende som den første.

Efter nogen tids søgen finder vi ud af, hvor vi skal have vores boarding kort til Korean Air, men der er ikke åbnet endnu, men tæt på kan vi få en øl, her kan vi vælge imellem Carlsberg Chilli og Heineken, vi vælger Carlsberg til 32 kr. – den kan ikke anbefales – magen til tynd øl skal man lede længe efter! Så vi skyller efter med en Heineken.

Efter et par timer lukker Korean Air op. Vi får vores boarding kort og komme igennem en sjusket sikkerhedskontrol som dog tager overstyrmandens lighter. Sulten har meldt sig og vi får en gang nudelsuppe med kylling vinger og skæve spisepinden som absolut ikke gør det let at spise, men det er billigt, med øl blev det ca. 70 kr.

 

I flyet til Busan bliver vi advaret imod at drikke spiritus for vi skal igennem endnu et influenza A tjek når vi ankommer, men det skulle være nogle lunde sikkert at drikke en øl, og som sagt så gjort.

Vi kommer helskindet igennem tjekket, men det næste tjek uha, I Korea skal ens håndbagage scannes før man bliver lukket ind, mens min taske køre igennem en stor kluntet maskine, stopper båndet og ud af en dør kommer der to arme som hægter en stor orange dims på min taske, jeg tager min taske med noget undren – hvad nu? I det samme kommer der en køn uniformeret pige nærmest flyvende igennem rummet og beder mig med et smil om, at følge med om bag nogle halv vægge, forsigtigt bliver min taske vurderet, jeg bliver spurt om, hvad der er i den, jo der aviser, PC, kamera og meget andet, så får jeg vist billede af min taske, og jeg kan da godt se, at der er noget der ligner noget der slet ikke må være der, nu bliver min taske forsigtigt åbnet og den pistol lignende genstand træder frem, transformeren til min PC og mine eksterne harddiske ligger i 90 grader vinkel, hvilket udløser et venligt grin og jeg bliver ”løsladt” og kan finde min kuffert.

Udenfor bliver vi henter og kørt på hotel, det bliver lige til et par sidste øl i baren i lang tid før jeg krøb under dynen på et næsten for lydt hotel, for personen i værelset ved siden af, havde åbenbart været i den nærliggende Texas Street og fået en af de lokale russiske piger med hjem, for der blev handlet om prisen for anden omgang.

 

Næste morgen bliver vi kørt ned til terminalen, her er vi mens skibet kommer ind, en ny oplevelse at stå nede på kajen og se hvordan skibssiden bare vokser og vokser jo nærmere den kommer kajen.

Vi får ikke lov til, at komme ombord lige med det samme, sundhedsmyndighederne skal lige ombord først.

 

Ombord finder jeg maskinchefen og vi får lavet overleveringen, jeg kommen en tur rundt på skibet og alt ser godt ud, de har ikke haft nogle store problemer på hans tur, så kan det næsten ikke være bedre.

 

Før vi skal sejle klokken 19 får jeg en lur og snakket med Fon, manøvren er færdig klokken 20 og jeg så frem til en god lang nattesøvn, men nej, der er lige det med jet jaget.

 

Besætningen er en blandet skare af 4 dansker, 1 inder, 2 rumæner, 2 ukrainer, 12 filippiner og en rumænsk hustru.

 

Vores sejlplan er:

 

10.-06 Lian Yun Gang

12.-06 Quingdao

14.-06 Shanghai

16.-06 Fuzhou

19.-06 Hong Kong

20.-06 Chiwan

20.-06 Yantian

24.-06 Tanjung Pelepas

04.-07 Jeddah

06.-07 Suez

09.-07 Gioia Tauro

12.-07 Genova

15.-07 Fos sur Mer

19.-07 Gioia Tauro

22.-07 Damietta

24.-07 Suez

29.-07 Salalah

05.-08 Port Kelang

07.-08 Singapore

07.-08 Lian Yun Gang

14.-08 Qingdao

16.-08 Shanghai

18.-08 Fuzhou

21.-08 Hong Kong

 

 

UGEBREV 2 FRA CAROLINE MÆRSK

 

08 JUNI TIL14 JUNI 2009

 

 

Lidt problemer er der dog i maskinen, den ene hjælpemotor nr. 2 (dem der laver elektricitet) kan ikke køre med ret høj belastning uden at den falder ud på grund af høj udstødes temperatur, de havde allerede prøvet mange ting og har skrevet hjem til rederiet for, at få hjælp. 1.mester kommer og fortæller mig, at en anden hjælpemotor nr. 5 lækker kølevand fra det ene topstykke, og at det er meget! Ikke noget jeg bliver glad for at høre! For en anden hjælpemotor nr. 1 står stille på grund af samme problem, så lige nu har 2½ hjælpemotor mod 5, men der er ikke anden at gøre, end at bede en stille bøn om, at vi kan lave den læk, men det kunne vi ikke, fandt vi ud af dagen efter, så op på kontoret og skrive telex til rederiet, at vi er lidt på røven med de her hjælpemotorer. Bagefter starter hjælpemotor 2 op, for at få en fornemmelse af hvad er galt og mener der er fordi den har en for høj temperatur på skylleluften. (den luft der skal til for, at motoren kan forbrænde olien)

 

Tirsdag sidst på eftermiddagen anker vi op ud for Lian Yun Gang, vi skal først ind næste morgen, så her starter vi 05.30 med at gøre maskinen klar. Efter vi er kommet til kaj midt på formiddagen kommer de kinesiske sundheds myndigheder ombord med deres papir masker og skal måle vores temperatur – jeg burde være død, min temperatur blev målt til 35,6, men det var de ligeglade med, efter at alle havde fået godkendt deres lave temperatur fik vi forbud mod, at gå i land, en skam for byen lå tæt på terminalen, så det må vente til en anden gang. Til gengæld blev der lavet flere små opgaver på hovedmotoren selv om det drillede mestrene at, en brændstofventil sad fast og vi måtte bruge hydraulisk værktøj for, at få den op, der skulle et tryk på 600 bar før den gav sig, normalt skal man kunne løfte den op uden brug af værktøj.  

 

Vi sejler næste morgen klokken 9, 12 timer efter anker vi op ud for Qingdao, her skal vi ligge hele den næste dag, den bliver brugt til eftersyn og rengøring inde i hovedmotoren. Vi får også telex sidst på eftermiddagen om, hvad vi skal prøve, at gøre med hjælpemotor 2.

Klokken 2 natten til lørdag hiver vi ankeret op og sejler ind til Qingdao, her er vi langs kaj klokken 06.20 og en halv time efter ligger jeg i min køje, jeg står op til frokost. Bagefter gør vi det som kontoret har forslået med hjælpemotor 2, det hjælper ikke. Bagefter prøver vi, at finde ud af hvad der giver den høje skylleluft temperatur som er den virkelige årsag til problemet, efter et par timer har vi fundet det stykke elektronik som er gået i stykker, men vi har ikke et nyt, så med et lille julenummer får vi lavet det sådan at motoren kan køre uden problemer, og skipper bliver glad, da jeg fortæller ham, at vi har 3 hjælpemotorer som kan køre. Et telex hjem til kontoret og en ordre på et nyt stykke elektronik blev det også til.

Vi sejler igen efter aftensmaden og sætter kursen mod Shanghai, ja Shanghai det er så meget sagt, terminalen ligger 160 km. fra byen på en ø som er forbundet til fastlandet med en 30 km. lang bro – så ikke noget med at, komme iland og skabe sig tosset her!

Vi er langs i Shanghai søndag aften klokken 20.40.

 

Lidt om Caroline Mærsk:

 

Skibet er bygget på Lindø i 2000, det er ca. 340 meter langt, ca. 43 meter bred og stikker 14,5 meter fuldlastet. Apteringen er på 8 etager, der er 60 meter fra bunden af skibet til skorstenen.

Skibet kan officielt last 6600 20 foods container, heraf 700 køle/fryse container, hvis man stiller dem i en lang række, bliver den over 40 kilometer lang.

Hovedmotoren er en Samsung-B&W på 12 cylinder, cylinderdiameter er 0,9 meter og slaglængden er 2,55 meter, den yder 54840 kW, max. Omdrejninger pr. minut er 94, minimum er 23.

Hvis motoren yder 100% vil den bruge 10400 kg olie i timen.

Der er en akselmotor på 6000 kW, hvis der skal ekstra fart på skibet. Skibet er bygget til, at kunne sejle 24 knob.

Der er 5 hjælpemotorer, hver på 3000 kW.

Skibet kan sejles af en besætning på 13, men normalt er der 20 og 4 kadetter.

 

 

Et par andre vinkler, at se skibet fra.

 

 

UGEBREV 3 FRA CAROLINE MÆRSK

 

15 JUNI TIL 21 JUNI 2009

 

 

Vi sejler fra Shanghai klokken 9 mandag morgen og langsomt ned til Fuzhou, hovedmotoren yder kun 10% alligevel er det nok til, at give skibet en fart på 12 knob. Efter finanskrisen begyndte, har rederiet lavet ruterne om, en rundrejse som før tog 8 uger tager nu 9 uger, det giver meget store besparelser på brændstof udgifterne og der med også CO2 udledningen.

 

Vi ankommer 19.16 til en ny containerhavn ved Fuzhou, så ny at den ingen gang er med på søkortene og sejler næste morgen lidt over kl. 9, nu går turen mod Hong Kong, her skal vi ankomme kl. 3 om natten og sejle igen kl. 20 om aftenen, det er helt fint får så for alle muligheden for at komme op på sømandsklubben, men det bliver hurtigt ødelagt får vi får telex om, at vi skal sejle 3 timer tidligere, det bliver der bandet meget over. Et andet telex fortæller os, at der er reservedele på vej fra Tyskland til vores hjælpemotorer, det hjælper på det arbejdsmæssige humør.

 

Vi har god tid til Hong Kong og torsdag formiddag stopper vi hovedmotoren så vi kan teste styring fra kontrolrummet og på selve motoren, samt et større alarm tjek, det er ret vigtigt at øve, for det sker en sjælden gang imellem, at vi er nødt til at køre motoren fra maskinen, og alarmerne de skal bare virke, ellers kan det i yderes konsekvens betyde at motoren brænder sammen.

 

Efter et par timer med test sejler vi igen langsomt mod Hong Kong og et nyt telex dukker op, vi skal først være i Hong Kong klokken 05 og sejle kl. 20. Så vi stopper motoren og driver for vind og vejr i 4 timer for at afpasse hastigheden.

Fredag 02.30 er vi standby i maskinen for, at sejle ind, vi er langs kl. 05 og så er det bare med, at komme op og sove nogle timer. Lidt i 09 går jeg fra border og tager bussen på terminal til den anden side af terminalen, hvor undergrundstationen er og det passer med, at jeg er i down town da butikkerne åbner. Det regner, og luften er 38 grader varm, ubehageligt for samtidig med at man bliver våd af regnen og sveder man.

 

 

Hong Kong havn

 

Jeg har i lang tid ønskede mig et nyt kamera med en bedre zoom og i forbrugerbladet TÆNK fra marts havde jeg læst, hvilket kamera i mellem størrelse der var det bedste for tiden og med 16 x optisk zoom lød det udmærket, så det spurte jeg om inde i den forretning, hvor jeg ved man ikke bliver snydt med prisen, men det var udgået – hm, nå men så spurte jeg om tilsvarende kameraer og det endte så med et Olympus igen, med 26 x optisk zoom – og det er noget der virker!

Fons fødselsdags gave fik jeg også købt, den kan jeg af gode grunde ikke afsløre her.

Tilbage på terminalen går jeg hen på mariners klub og op i sømandskirken, hvor der er Internet, ser lidt nyheder og sender en enkel kommentar på facebook før jeg går ned i baren.

Jeg er tilbage kl. 13 og for sovet nogle timer før aftensmaden.

Vi fik skiftet 2 matroser, elektriker, 2 styrmand og vores danske hovmester blev udskiftet med en filippiner, oven i kom der 4 indiske kadetter. 2 styrmanden er dansker, så vi er stadig 4 dansker ombord.

 

Uden zoom

Med zoom

 

Vi sejler lidt over 20 og er i Chiwan 3½ time efter, her skal vi sejle igen kl. 05 om morgen så jeg bliver vækket kl. 04, kvart i 06 er vi endnu ikke sejlet og jeg ringer op til kaptajnen og spørger om hvad meningen er, det viste han ikke, han havde hverken set lodser eller slæbebåde og en kran var stadig ved at laste de sidste af de 150 container vi skal have.

Jeg tage elevatoren til G-dækket og går op på broen for at snakke lidt, 2 minutter efter kommer overstyrmanden og spørger om vi ikke har mest lyst til, at sove, jo det havde vi da, fint siger han, vi skal først sejle kl. 12 og fortæller at der kom en kineser ind på dæks kontoret og åbnede hans hånd, læste højt ”sailing 12 o’clock, sailing 12 o’clock, sailing 12 o’clock” hvorpå han forsvandt.

Efter vi fået bekræftet det for jeg stoppet de pumper der skal til for at sejle og går op og sover til kl. 11, får spist middagsmad – virkeligt interessant mad, ris og kylling vinger med en ubestemmelig suppe, det tyder ikke ret godt for middagsmaden i fremtiden.

 

Vi sejler til middag og ankommer til Yantian kl. 20, så op og tage bad og på hovedet i køjen, jeg bliver vækket igen kl. 03 og vi sejler 04.30 mod Tanjung Pelepas, til en afveksling går jeg op og sover til middag, hvor vi får serveret en mærkelig gryderet med kartoffelmos.

 

Det bliver til en runde i maskinen før vi skulle spille ”sikkerhed”, et spil med nogle kort som giver en situation som f.eks. en person får klippet en finger af i en ventilator da han ville flytte den, så skal vi diskutere situation og vurder vor ofte det sker, hvad man kan gøre for at undgå det osv. Ikke den dårligste måde at diskutere/lære sikkerhed på.

 

Søndag slutter jeg af med at se de sidste to afsnit af livvagterne.

 

 

UGEBREV 4 FRA CAROLINE MÆRSK

 

22 JUNI TIL 28 JUNI 2009

 

 

Nu får vi et par dage i søen før vi skal ankomme til Tanjung Pelepas i Malaysia på torsdag.

 

Mandag efter 10 kaffen holder vi brand og båd øvelse, vi møder op ved redningsbådene iføre os redningsveste, får gennemgået, hvordan redningsbåden skal sættes i vandet, går ind i den og får flere instruktioner. Til brandøvelsen er jeg ”blevet væk” og skal findes og reddes, nogle mener de sidst så mig på vej ind i kofferdammen ”et tomt aflukket rum” under svømmebassinet og der bliver udvalgt et eftersøgningshold med 1. mester som leder, de skal så finde mig – eller retter den dukke som gør det ud for mig. Imens står jeg oppe på broen og snakker med skipper mens vi følger med over radioen, til min trøst finder de mig i live, 1. mester har altså ikke ambitioner om at overtage min stilling lige nu. Bagefter bliver vores oliespil udstyr gennemgået af en kadet, til sidst gennemgås udsætningen af mand over bord båden, her er min opgave, at overtage vagten i maskinrummet.

 

Til middagsmaden ligger der en mærkelig steg eller hvad pokker det nu er og venter på at blive spist, da vi får smagt på den, bliver vi enige om, at det er den store jægerpølse til pålæg som har lidt døden i en gryde kogene vand, det vil jeg nu ikke anbefale nogle at prøve efter!

 

Tirsdagen bruger jeg på en farts prøve så jeg kan få indstillet maskinen så den køre bedst muligt, desværre begynder mit instrument, kaldet diesel doctor, at lave knuder, så jeg ikke kan tage alle værdierne på motoren og lægge dem ind i et program på Pc’en – ret irriterende, for hver gang jeg tager værdierne for en cylinder må jeg skrive dem ned på et stykke papir for, at kunne stykke dem sammen for noget brugbart over for rederiet som har stor fokus på vores farts prøver, da det betyder en del for brændstofforbruget, at motoren er rigtig indstillet. Bagefter skriver jeg et telex hjem til rederiet om, at jeg vi have en ny diesel doctor.

 

 

I kontrolrummet

 

1. mester har vagten ind til Tanjung Pelepas og han vækker mig klokken 03. Søvndrukken kommer jeg ned i kontrolrummet med et krus kaffe, her fortæller han mig, at der har været alarm 2 gange for, for høj temperaturen på en cylinder, så må vi jo ind i motoren og kigge cylinderen efter når vi er kommet langs, ved 7 tiden. Det blev ikke til et opmuntrende syn, stemple ringen så ikke ret god ud og det betyder et stempeltræk, så alt andet arbejde i maskinen bliver droppet.

 

Vi skal også bunker 3200 tons olie, der kommer en fra ABS som skal ned i nogle af vores ballast tanke for, at godkende dem før vores dokning næste år, der kommer dykker som skal polere skruen som også har noget at gøre med brændstofforbruget.

 

 

Tanjung Pelepas

 

Efter 10 kaffen er stemplet kommet op og til min skræk ser jeg, at stempel ringende har revet cylinder væggen – skal vi nu også til, at sætte en ny cylinder i, det er galt nok med, at folk skal arbejde hårdt i den fugtige varme – man kan ikke drikke vand nok, til at dække sit væsketab med den varme, specielt ikke dem der arbejder inde i krumtap huset.

Efter jeg har været nede i cylinder og set nærme på skaden og taget nogle mål, ånder jeg lettet op, det ser ud til at den kan køre videre, så nu kan folkene gå videre med rengøring og klargøring af et nyt stempel.

 

Bunker båden kommer først klokken 14 – røvhuller – for så når jeg med garanti ikke over på sømandsklubben. Det gør heller ikke humøret bedre, at bunker folk fra Singapore gør alt for at snyde os så de bagefter kan sejle ud til en og anden gammel rusten bunke af et skib og sælge den resterne olie og putte pengene i deres egne lomme.

Sidste gang skibet bunkrede var det med samme bunker båd, da bunker båden påstod at de havde pumpet 1000 tons ombord, viste det sig hurtigt at der manglede 70 tons – det tog 5 timer at få de sidste 70 tons ombord!

 

Rederiet har sendt en mand fra Det Norske Veritas (DNV) ud til os, for at se om bunkringen går rigtigt til, vi får pejlet bunker bådens tanke og alt ser åh så rigtigt ud – som sædvanligt! og vi går i gang med, at bunker.

 

I maskinen går det rigtigt godt selv om det er begyndt at gå langsomt i varmen, det nye stempel er ved at blive sat i.

Ved halv ti tiden er de færdige i maskinen og er godt brugte efter en hård dag. En halv time efter er bunker båden færdig, jeg får pejlet vores tanke sammen DNV manden og efter at have regnet på tallene fra pejletabellen kommer vi frem til, at have fået 3145 tons – 55 tons for lidt, når vi får spurt bunker manden, hvor meget han mener at have givet os, og han siger 3165 tons, lidt overraskende kun 20 tons i forskel, nå men jeg siger så til DNV manden, at så må han starte pumperne op igen, men han advare mig om, at det er en dårlig ide, for jeg ved ikke, hvad jeg får og så må jeg hellere lade være. Bunker manden kommer op på skibet og høre forskellen, han siger så at han vil skrive os for 3160 tons, men jeg siger 3155 tons, øh siger han og så skal han lige ringe og jeg får min vilje. Jeg har også en fornemmelse af at de nok skal være der. Skibet bagved os har også bunkret og er færdige før os og ”deres” DNV mand dukker op og fortæller, at de manglede 100 tons.

Klokken 11 lige som jeg skal til, at gå i seng kommer dykkeren og så skal der lige ordnes papirer med ham, en halv time efter er jeg på vej i seng efter en lang dag.

 

 

En træt og beskidt rumænsk 3.mester

 

Lørdag middag får vi kødboller i en tomatsovs som smager godt – det bedste han har lavet ind til nu, om aften får vi en tynd bøf med pomfritter og andet tilbehør, hans kogekunst er for opret gående, men den kunne næsten heller ikke gå nedad!

 

Søndag får vi analysen af olien – vi tager altid prøver af olien under hele bunkringen og en liter sender vi til analyse for dens sammensætning, til stor irritation ser jeg vi er blevet snydt på vægtfylden – nu mangler jeg 10 tons.

 

 

 

UGEBREV 5 FRA CAROLINE MÆRSK

 

29 JUNI TIL 05 JULI 2009

 

 

Mandag efter 10 kaffen holder vi øvelse, denne gang mødes vi på broen og det handler om, hvad vi skal gøre i tilfælde af pirat angreb på skibet når vi sejler igennem Aden bugten. Hvis vi bliver angrebet skal kaptajnen overtage vagten på broen og jeg i kontrolrummet, resten af besætningen skal være i kabyssen som ligger midtskibs i apteringen. Det skal de fordi, at piraterne er udstyrede med raketter og automat våben, så er kabyssen et sikkert sted, at opholde sig. Vi vil også tænde for vores brandpumper, hvor brandslangerne er sat sådan op, at de vil skabe en fin tåge af havvand langs skibssiden som vil besværliggøre, at kravle op af skibssiden. Hvis det skulle lykkes for piraterne at komme ombord skal vi forbeholde os passive og gøre hvad de siger, ikke noget med, at lege helte som de gjorde på et amerikansk skib.

Chancen for, at der kommer, piraterer ombord på vores skibe er minimale, selv fuldlastet vi der være næsten 10 meter skibsside at kravle op af og hvis vi slår et par slag med roret mens vi sejler 22 knob vil de små både blive skubbet brutalt væk fra skibssiden.

 

Jeg havde ikke andet end lige kommet ud fra broen før brandalarmerne lød og der over højtalerne lød piratangreb, piratangreb, piratangreb, så ned i kontrolrummet og melde tilbage til broen, at jeg havde overtaget vagten i maskinen. Vi får prøvet vores radioer af og øvelsen bliver afblæst.

 

Kaptajnen fortalte mig, at da de sejlede den anden vej blev skibet i kort tid forfulgt at 5 speedbåde, hvilket han fortalte over opkald/nød frekvensen på VHFen. Lidt efter kunne han se på radaren, at alle skibe i nærheden skiftede kurs. Det er hvert 8. skib der bliver udsat for pirat angreb i Aden bugten. Hvert tiende skib der sejler igennem er dansk ejet eller opereret af et dansk rederi.

For de langsomme skibe bliver der lavet konvojer som bliver ledsaget af krigsskibe, men det afholder ikke piraterne for, at forsøge at angribe.

 

Før Tanjung Pelepas fik vi en virus ind i vores PC netværk, vi fik også fjernet den men så kan kaptajnen lige pludselig ikke komme på netværket og ikke komme i kontakt med vores satellit forbindelse, så ingen telexer og E-mail til besætningen. Sidst på aften lykkes det dog både at komme på netværket og hentet telexer og e-mail ned til skibet, men kun en enkel gang.

 

Tirsdag er vi kommet forbi Maldiverne og været bliver dårligt, det er monsunen tiden der er begyndt, det er også tirsdag aften vi sejler ind i området, hvor der er fare for piratangreb, så alt udendørs lys og selv navigations lyset bliver slukket, der bliver blændet af i apteringen så der ikke kommer en lysstribe ud.

Først fredag morgen blive vejret bedre og der bliver holdt ekstra udkik indtil vi er et stykke inde i Rødehavet, vi så ingen pirater og hørte heller ikke om pirat angreb.

I Rødehavet får vi varmen at mærke, vandet er 33 og luften kommer op de 40 grader.

 

Vi får lavet forbindelsen imellem kaptajnens PC og satellit udstyret, så nu kan vi modtage og sende telexer, men ak vi kan ikke få den på netværket, så vi må undvære vores private E-mails – det er rigtigt træls. Hvornår det så kommer i orden er uvis, men når i modtager dette ugebrev er der vel en chance for, at vores mail virker igen.

 

Lørdagen starter allerede klokken 0.30, hvor jeg bliver vækket af vagthavende mester, det er tid til, at sejle ind til Jeddah, det bliver en lang manøvrer for de kan åbenbart ikke finde ud, af at sende en lods ud til os, så vi er først langs klokken 06, morgenmaden springer jeg over, jeg vil heller sove.

 

 

Et Japansk krigsskib i Jeddah

 

Vi bliver forsinket og kommer først af sted klokken 22, hvilket gør at vi lige præcis ikke kan nå Suez til tiden klokken 01 mandag morgen, så kaptajnen ringer hjem og spørger, hvad vi skal gøre og får besked på, at sejle efter et senere ankomsttidspunkt, det koster så 3% ekstra at komme igennem kanalen – Ægyptens pengemaskine.

 

 

UGEBREV 6 FRA CAROLINE MÆRSK

 

6 JULI TIL 12 JULI 2009

 

 

Mandag morgen klokken 02 bliver jeg vækket og halv anden time senere er vi ankeret op, det bliver lige til et par timers søvn før vi hiver ankeret op igen 06.40 og så begynder en lang kedelig vagt igennem Suez kanalen, men jeg har taget en bog med som jeg også når at blive færdig med, hvilket på sin vis var godt nok for ellers havde den holdt mig vågen ud på natten, det var Jo Næsbys Headhunterne, den kan anbefales - en rappellende gal roman.

 

Ved 18.30 tiden er vi langs i Port Said East terminalen, og vi skal sejle midt på natten. Vi skifter kaptajn her og jeg får lige hils på ham, bagefter er det tid til et langt brusebad før øjenlågene skal studeres inden fra. 02.30 blæser vi maskinen igennem og så er det afgang imod Gioia Tauro, ved 04 tiden er det op og sove igen, denne gang til middag, hvor vi får serveret nogle mærkelige smagsløse klæbrige kødboller – fy for s…… da!

 

Vi ankommer til Gioia Tauro om torsdagen lidt over middag, her skifter vi 3. mester, jeg kender godt ham der kommer, han var her også sidste gang men jeg har noget svært ved, at få det store velkomstsmil frem.

Selvom der er mulighed for, at komme i land gør jeg det ikke, byen er kedelig og stort set ingen taler engelsk og sidde og hænge i bar alene gider jeg ikke. Det er heller ikke til, at komme frem og tilbage som gerne vil.

 

 

Stranden nord for Gioia Tauro

 

Nøjagtigt 24 timer efter ankomst sejler vi igen – mod Genova og her får vi travlt.

 

Tidligt søndag morgen ankommer vi Genova, container terminalen er nærmest bygget uden på den olympiske ro station fra 1960. I maskinen starter vi med eftersyn af et krydshoved leje inde i hovedmotoren og på dækket gør de klar til tankinspektion, vi får en mand ombord fra ABS (American bureau of Shipping) han skal godkende nogle ballast tanke før skibet skal i dok til næste år, krydshovedet skal 5 års klasses/godkendes. Ved siden af har jeg en lang række pumper, dele som jeg har 5 års klasses på vegne af ABS som han skal sige OK for.

 

Efter ABS manden har været i tankene går han ned i maskinen for at godkende krydshovedet og jeg ser ham først da han kravler rundt inde i krumtap huset og kigger ind i hvert hjørne, mens jeg tænker oh nej ikke en af dem som ikke ved noget om maskineri og forlanger alt muligt unødigt skilt og set efter.

Da han kommer ud, spørger jeg om vi skal løfte den øverste del af lejet fri, nej nej siger han, jeg har sejlet 30 år som maskinmester, jeg ved godt, hvor man skal kigge – og jeg ånder lettet op – og spørger mig så om jeg kan se han snart fylder 60 år – øh – mens han finder sit EU kørekort frem så jeg kan se, at det er rigtigt – Ok han lignede ikke en på næsten 60 år, og så køre det hele på skinner, jeg får godkendt mine ting uden problemer.

 

Oveni giver han mig bagefter et lift ud af terminalen for nu vil jeg iland. Fra gaten kan man gå op i byen, ikke selve Genova, men forstaden/bydelen Voltri og jeg glæder mig til en god lang gåtur og et flasker med forbudt væske, på vej igennem havneområdet holder der en del tyske lastbiler med hver deres lille parabol monteret på døren.

Lige uden for havneområdet ligger et lille torv med et par cafeer og her holder jeg første stop før jeg forsætter af de små gader, med et stop i en skyggefuld park, hvor jeg får ringet til Fon, videre ind mod det man kan kalde centrum i Voltri, hvor deres badestrande er, det bliver en varm tur og halvanden time efter er jeg inde ved stranden, som kun bød på en enkel topløs, men ellers skulle man passe på revnerne i fortovet for der var meget at kigge på.

 

 

 

Voltri

 

Et stop på en strand bar bliver det til, godt at sidde i et hjørne og kigge på alle andre, det giver godt nok nogle sjove oplevelser ind i mellem, når ungen ved et bord blive sur og fejer far drink ned på gulvet, så der ligger isterninger over flere kvadratmeter.

På vej tilbage mod terminalen begynder sulten at melde sig, men alle restauranterne åbner først ved halv otte tiden og der er langt imellem dem, jeg ender på torvet, hvor jeg startede med en øl, mens jeg nyder den køre en lille ladvogn ind på pladsen og nogle mænd hopper ud og begynder, at stille to stillads ben op som de efter noget besvær får til, at stå i samme højde, på ladet ligger der noget under et tæppe som ligner en person, og han bliver nu trukket frem, og så dukker Jesus på korset op for at blive lagt på skrå op af stillads benene, af nogle meget selvhøjtidelige mænd, Jesus bliver så pyntet med stjerner i guld og sølv farver og til sidst står de selvhøjtidelige mænd og ser meget selvtilfredse ud – og så er på tide at jeg forlader torvet, jeg går over i det nærliggende supermarkedet, køber lidt chokolade og chips og går ned mod terminalen, hvor en bus køre mig ned til skibet. På skibet smører jeg mig et franskbrøds mader og ved otte tiden ringer Fon for nu lige at kontrollere, at jeg har passet godt på mig selv og kommet sikkert ned på skibet – og så er det sengetid lidt i 22.

 

 

Ikke alle Farrarier er sports biler

 

 

UGEBREV 7 FRA CAROLINE MÆRSK

 

13 JULI TIL 19 JULI 2009

 

 

Vi sejler fra Genova midt på eftermiddagen, med laveste mulige omdrejninger på hovedmotoren, vi har fået, at vide at vi ikke kan til kaj til tiden i Fos Sur Mer, blandt andet på grund af Bastilledagen, vi lægger os for anker tirsdag eftermiddag lige uden for havnen.

Fredag meget tidligt om morgen hiver vi ankeret op og sejler ind til kajen, vi skal bunker her, 2900 tons olie så vi kan komme til Singapore, bunker båden kommer langs midt på formiddagen og jeg får ordnet alle papirerne før vi får olien ombord. Som typisk er, er vi færdige midt i aftensmaden. Efter at have pejlet vores tanker finder jeg ud af, at vi har fået et par tons for meget, det er ikke som i Hong Kong og Singapore, hvor de konsekvens, gør alt for at snyde.

 

Jeg får hurtigt spist lidt mad og får et bad før jeg går ned af landgangen og hen på den nærliggende sømandsklub med min PC i rygsækken, det tager 5 minutter at gå der hen, den ligger inde på selve terminalen, den er ikke ret stor men har kolde øl – sjovt nok, Heineken og ikke en fransk øl, der er også trådløst internet, så jeg bruger et par timer på at surfe på nettet og ringe hjem til Fon og min mor på Skype.

Sømandsklubben har også den fordel, at man uden for dens åbningstider kan gå ind i et lille rum, hvor man også kan bruge internettet på sin PC – der mangler bare en automat.

 

Vi sejler lørdag formiddag og sætter kursen mod Gioia Tauro, her ankommer vi søndag aften. Min ukrainske 3 mester har fjollet rundt i det – ikke overraskende – ved ankomst, havde han ikke fået noteret de rigtige tal til maskindagbogen, så jeg måtte til, at digte nogle sandsynlige tal, for, at gøre rederiet tilfreds, absolut ikke noget jeg bryder mig om, han fik også en skideballer og var trods alt så klog ikke at sige noget.

 

Lige nord for Gioia Tauro ligger øen Stromboli, som nærmest kun er stor vulkan og for første gang ser jeg der kommer damp skyer ud af et sidekrater, men desværre er det nærmest umuligt at tage et godt billede på grund af varmedisen.

 

 

Lidt røg kommer der ud.

 

 

 

UGEBREV 8 FRA CAROLINE MÆRSK

 

20 JULI TIL 26 JULI 2009

 

 

I Gioia Tauro får vi de lange ventede opdateringer til vores antivirus, og jeg skal love for, at der blev fundet virusser på vores server og arbejdsstationer, det hjalp specielt på skippers PC, nu kan vi sende og modtage helt normalt.

 

Mandag eftermiddag sejler vi fra Gioia Tauro og ned igennem Messina strædet og sætter kursen mod Damietta i Egypten, det eneste vi høre fra havnen er, hvor mange kartoner cigaretter den og den skal have, 2 til lodsen på vej ind 2 på vej ud, en til hver slæbebåd ovs. Det er ganske enkelt, der sker ikke noget hvis dem og dem ikke får deres cigaretter – 19 kartoner i alt.

 

Tirsdag aften gør kokken det igen, servere jægerpølsen som den varme ret, denne gang gratineret med ost, fy for fanden hvor en stank, men kokken forsvarede sig med at det var en filippinsk specialitet – jeg tvivler nu på, at man kan få jægerpølse som vi kender den i Danmark på Filippinerne.

Jeg tror ikke der er nogen ombord som er tilfreds med kokken, det er kedeligt, smagsløst og for meget af maden har været i tryllebrønden (frituren) – godt, at vi stadigt har en salatbar!

 

Vi ankommer onsdag aften klokken 22 og efter utrolig mange start og stop på hovedmotoren ligger vi fortøjet, en time efter kommer sundhedsmyndighederne, vi skal have målt vores temperatur – det er godt vi ikke har nogle sveddryppende mestre som lige kommer op fra et varmt maskinrum, så ville vi nok komme i karantæne for AH1N1 eller hvad den nu hedder - årets influenza.

 

Der er ikke meget at se på her udover en masse skidt og nogle gamle fragtbåde som sikkert ikke kan tåle et europæisk sikkerhedseftersyn.

 

Torsdag eftermiddag sejler vi ud og lægger os for anker, ud for Port Said 25 sømil fra Damietta, næste morgen skal vi ind til Port Said container terminal som ligger i forlængelse af Suez kanalen.

Her kan vi heller ikke rigtigt få noget, at vide, en ting er dog sikker, hvis vi ikke kommer ind inden klokken 15 kommer vi først igennem Suez kanalen et døgn senere, for den nordgående konvoj skal ud af kanalen før vi kan komme ind.

 

Nu har vi været heldige, at få vores netværk til, at køre igen og så går vores Iridium telefon ned. Iridium telefon gør, at vi kan ringe hjem til en overkommelig pris, vi kan købe et taletidskort for ca. 85 kroner som giver 30 minutter til mobil eller fastnet.

Jeg får skrevet et telex om det til rederiet, nu håber vi bare at vi får et svar på mandag, helst et der fortæller hvordan vi selv kan løse problemet.

Fon var ikke specielt tilfreds med min SMS om, at jeg ikke kan ringe til hende. Det kan jeg nu godt over en anden satellittelefon, men så koster det også næsten 50 kr. i minuttet, og så forbeholder jeg mig retten til, at være nærig!

 

Vi kommer ind i sidste øjeblik, bliver fortøjet og lodserne går deres vej, så starter balladen for vi ligger 5 meter fra der, hvor vi skal ligge ifølge havnen, så vi må flytte vores 340 meter lange skib 5 meter i trosserne for, at det kunne lade sig gøre, at begynde arbejdet.

Vi får fortalt, at vi skal med den anden konvoj som sejler syd på, ikke noget der specielt spændende, for så vil vi først være færdige næste dag til midnat.

Jeg går tidligt i seng, men det kniber med at falde i søvn, ikke så meget på grund af kranerne men lastbilerne på kajen kan åbenbart kun køre når hornet er trykket i bund, og hver gang der er en lille pause i deres dyt dyt dyyyyyyttttt ligger man og venter på det næste dyt. På et tidspunkt lykkes det for jeg var langt væk i drømmeland da telefonen ringede klokken 02.30, for engang skyld var det skipper der ringede – Finn vi skal sejle om halv time, skynd jer, jeg får i hvert fald kedeldragten på i en fart, fordi messen og får en kop sort kaffe i hånden og videre ned i kontrolrummet, og lidt i 03 blæser vi hovedmotoren igennem og sejler ud i kanalen.

Lige efter vi er kommet ud i kanalen bliver vores fart op, aldrig før har jeg oplevet at sejle så hurtigt i Suez kanalen – godt der er et øde område det første stykke for vi har skabt noget der ligner en kunstig tusiami efter os. Senere får jeg at vide, at bagved kommende skib, var kommet noget lovligt tæt på os.

 

 

Maskintoppen

 

Vi anker op i Great Bitter Lake midt på formiddagen og jeg når lige en times søvn før vi skal sejle videre igen – vi har været så heldige at komme med den første konvoj.

Middagsmanden var kylling vinger for 6 gang siden Hong Kong, nu kan han for f…. da ikke have flere….. Til lodsen havde han anrettet en fladtrykt kødbolle som drev af fedt, pyntet med en hvid og rød marineret sild, hvilket fik lodsen til, at brække sig, som erstatning fik han en skål iscreme.

 

Allerede klokken 16 er vi færdige i maskinen – tror jeg – jeg får et kær kommet bad og endnu en lur på en time før aftensmaden. Til aftensmaden fortæller skipper, at hovedmotoren ikke er kommet op på de ønskede omdrejninger, så 1.mester og mig går ned i kontrolrummet efter vi havde spist for, at se hvad der var galt, det blev vi aldrig rigtigt kloge på, men ved hjælpe af et par ”ufine” tricks får vi motoren op på de ønskede omdrejninger, men så er klokken også blevet 20 og jeg gider ikke mere den dag.

 

Søndag bliver lige til rutinerne og eftermiddag og aften bliver brugt på ren afslapning, mens vi sejler ned igennem et Røde Hav som bliver varmere og varm

 

 

UGEBREV 9 FRA CAROLINE MÆRSK

 

27 JULI TIL 02 AUGUST 2009

 

 

En nødvendig ekspres ordrer på ris har jeg aldrig lavet, men det kom jeg til. Vores såkaldte kok som også er novice på computer området lige som på andre ting som det skulle vise sig. Vores kaptajn går ned og spørger ham om han ikke skal bestille proviant til Singapore om 11 dage, hvorpå han svare nej nej, først til Hong Kong, hvilket er 14 dage efter Singapore, han bliver spurt engang til og svare nej nej, så spørger kaptajnen ham om, hvor mange ris vi har, og han svarer at vi har 25 kilo, nå men hvor mange ris bruger vi om dagen, svaret kommer prompte 6 kilo kaptajn – så blev der brugt nogle ord som jeg ikke vil være bekendt, at nedfælde her, og jeg bestilte 100 kilo ris til Salalah.

Der bliver ringet hjem med en masse brok, og nu viser det sig, at vores kok skulle have sejlende overlevering, for at lære noget om proviant styring og bestilling på computer, det gør kokken åbenbart ikke på de engelsk flagede skibe, hvor han har sejlet i nogle år.

Vi går så i gang med en bestilling af proviant til Singapore – uden kylling vinger……men med en del ris og is!

 

Vi telex om vores iridium telefon med en enkel ting som vi skal prøve ellers skal vi bestille service på den, det ender med at jeg bestiller service til Singapore, nu håber jeg bare at den kan laves for Fon er ikke specielt tilfreds med, at vi ikke kan tale i telefon sammen.

 

Mandag aften sejler vi ind i pirat farvandet efter vi har sikkert skibssiden med brandslanger, men vi ser ikke noget til de ubudne gæster i farvandet, så det bliver en stille og rolig tur igen, igennem Aden bugten.

 

Tirsdag får vi telex om, at der vil komme en ekstra kok i Singapore som skal sejle med i 3 uger for at oplære vores kok.

 

Onsdag morgen klokken 05 er vi klar i maskinen til, at sejle ind til Salalah, men vi får lov til, at vente 4 timer på lodsen og vi er langs klokken 10 – jeg hader den slags ventetid!

 

Ca. en halv times gang fra skibet ligger Oasis Club, her kan man få god mad og kolde øl, desværre ved jeg ikke lige hvornår de åbner, ved 15 tiden gider jeg ikke og blive mere på skibet, så efter et bad går jeg iland, kommer igennem gaten med sværtbevæbnede vagter (soldater), aflevere mit pas til et par søvnige vagter i en lille bygning lige uden for gaten.

Jeg når ikke mere end 50 meter væk fra den lille bygning før den første taxa er der som jeg pænt og bestemt afviser, jeg skal ikke ind til byen og lidt efter giver han op. 100 meter længere henne, hvor jeg skal op af en vej kommer den næste taxa som jeg også afviser, han spørger om, hvor jeg skal hen og jeg fortæller ham det, så tilbyder han at køre mig for 10 US$, hvilket for mig til at grine, jeg er 300 meter fra klubben og han køre tilbage til sin skyggeplads men kommer hurtigt tilbage og fortæller mig, at klubben er lukket, jeg fortæller ham at så vil jeg bare går mig en tur i stedet for, nu prøver han at sælge en tur ind til et hotel i Salalah by og vil køre mig gratis op til klubben så jeg kan se, at den er lukket, langt om længe får jeg ham afvist.

Ved indkørslen til klubben kommer der en i klubbens minibus som stopper op og fortæller, at klubben først åbner klokken 18 – om 2½ timer – men bowlinghalen åbner klokken 16. Jeg finder en stol uden for den meget anonyme klub og sætter mig ned i skyggen mens sveden hagler af mig.

 

Klubben er lav hvid total anonym bygning der med et enkel skilt meddeler at her holder Oasis club til, med åbningstider og den kun er for medlemmer, døren er 20 meter fra skiltet og hvis man ikke ved, at det er her man skal ind finder man aldrig ind.

 

Efter at have siddet i en halv times tid i en vidunderlig fred og ro, dog uden ret meget at se på dukker der en af de lokale op som jeg snakker lidt med, lidt efter begynder han at prale med hans erobringer på diverse luder steder i Pattaya, Manila og andre steder, det udvikler sig hurtigt til uintelligent og nærmest ubehagelig enetale fra hans side med masse af tomt praleri – nej, hvor sådan en snak keder mig, så forslår han at vi kan køre en tur og være tilbage når klubben åbner – det skal jeg ikke nyde noget af og flygter ind i bowlinghalen med ham efter mig, der er stadig 1½ time til selve klubben åbner, i starten holder han sin kæft med hans ulækker snak, men begynder snart igen men mere afdæmpet – der er jo andre lokal i bowlinghalen med sine 4 afkortede baner.

En halv time før normal åbningstid åbner klubben og jeg flygter der ind – han følger heldigvis ikke med.

 

Det er anden gang jeg er der, dengang var lokalet under renovering, nu er det blevet et rigtigt hyggeligt sted, med en spise afdeling i forbindelse med baren og et stor område med sofagrupper omkring to pool borde.

Jeg starter med en kold fad, jeg må sige at den er veltrængt efter en varm eftermiddag og en ubehagelig lokal person ved navn Ahmed.

Jeg låner internettet en halv times tid og får læst nyheder, ryddet op i min mail før jeg køber et telefonkort til 10 US$ som jeg får udleveret sammen med en mobil telefon, går udenfor og ringer til Fons store glæde, vi snakker sammen i et kvarters tid før tiden er brugt op.

Bagefter bestiller jeg en stor bøf med tilbehør og den var bare god, til dessert blev jeg anbefalet varm æblekage med is som også smagte godt – det var det bedste måltid i lang tid! – og så til under 100 kr. en stor fad kostede ca. 32 kr.

Efter maden slapper jeg af i baren før jeg går ned på skibet lidt i 21, vi skal sejle ved 3 tiden om natten. Jeg får mit pas af en ny søvnig vagt og kommer forbi de bevæbnede vagter ved gaten.

 

Det lidt sjove ved Oasis klub er, at man først betaler når man forlader stedet og der var vel 60 gæster da jeg gik, det må være lidt af et stykke arbejde at holde styr på regningerne når gæsterne bevæger sig rundt det meste af tiden – det har sikkert stået rød T-shirt med shorts på min regning.

 

Vi sejler torsdag morgen 03.30 og sætter kursen mod Sri Lankas sydspids.

 

Lørdag overrasker kokken os, til middag fik vi svinekam, desværre havde han skåret sværen af og aftensmaden smagte også godt.

 

Søndag aften runder vi Sri Lankas sydspids og jeg får SMSet til Fon og hun prøver forgæves at ringe mig op, men vi er lige i yderkanten af mobildækningen – det har hun sikkert ikke været helt tilfreds med, ikke at kunne få snakket med mig.

 

 

 

UGEBREV 10 FRA CAROLINE MÆRSK

 

03 AUGUST TIL 09 AUGUST 2009

 

 

På trods af at det er monsun tid får vi en rolig tur til Port Klang i Malaysia, her får vi besked om, at anker op i 5 timer før turen går ind klokken 2 om natten, 3 timer senere er vi langs.

Vi sejler 5½ time senere mod Singapore, hvor det igen bliver natteroderi, vi er langs klokken 03, her skal vi bunker 4000 tons olie, ved ankomst får vi, at vide, at bunker båden er på vej, men klokken 05 går jeg til køjs og får lov til, at sove 2 timer før den er der, nu er jeg næsten mest spændt på, hvor meget de vil prøve, at snyde os for denne gang, vi får pejlet tanke og udfyldt papirer, ufattelig så mange underskrifter og stempler der skal til før og efter en bunkring.

 

Ved 9 tiden går jeg op får, at sove lidt, men jeg når dårligt at lægge mig før telefonen ringer, det er service manden til elevatoren som er kommet, han skal lave det årlige sikkerheds eftersyn, jeg får sat ham i gang og runder maskinen engang før, jeg går op og lægger mig, nu lykkes det mig, at få en time på øjet.

Lige før middagsmaden ringer 1.mester op og fortæller mig, at den ene 3.mester har lavet lort i det (for at sige det meget pænt), han var begyndt at skille noget ad på en af hovedmotorens brændstof pumper uden at lukke for olien og tage trykket af, hvilket normale mestrer med bare den mindste smule omløb i hoved gør!

Resultatet var, at der sprøjtede 140 grader varmt fuel olie med 8 bars tryk ud i maskinrummet, heldigvis fik han ikke noget på sig, hvis han var blevet ramt i ansigtet, var han aldrig kommet til, at se normal ud igen. Han får lukket hurtigt for olie tilgangen men det hjælper ikke meget på et oversprøjtet maskinloft 5 meter oppe.

Han og en kadet bliver iført faldsikring og så må det op maskinrums kranen og krave og gøre rent, mens resten gør rent ved og på motoren. 

 

Efter middagsmaden går jeg ned og afløser overstyrmanden så han kan komme op og få en lur. Den næste halvanden time sidder jeg foran computeren og følger bunkringen mens jeg får læst i de aviser som sømandskirken er kommet med.

Service manden for iridium telefon kommer også, efter kort tid giver han os en trist meddelelse, han kan ikke lave den, men han kan få reservedelen klar til skibet kommer til Tanjung Pelepas om små 3 uger, efter den meddelelse var der ingen glade ansigter at se på skibet.

Jeg bliver afløst af kaptajnen ved computeren, går ned og ser, at de næsten er færdige med rengøringen, aftaler med 1.mester at han skal købe et SIM kort med taletid til mig, så jeg kan ringe hjem til Fon.

 

Når man skal gå 9 dæk op til sit kammer, finder man ud af hvor glad man er for elevatoren, jeg tager et dæk mere for lige, at høre elevatormanden hvordan det går, og får at vide, at alt ser godt ud.

Igen bliver der tid til en kort lur før aftensmaden, men selvfølgelige skal de flytte containere lige foran mit kammer og det giver en masse støj.

Efter aftensmaden er bunkringen færdig, jeg får pejlet tanke, regnet indholdet ud, korrigere for temperaturen – vi regner i tons ved 15 grader – og kommer frem til, hvad vi har fået af olie, så op på dæks kontoret og høre hvad bunker manden mener vi har fået, min første kommentar var ”forget it” – han ville snyde os for 66 tons, hvilket svare til 150.000 danske kroner Den glæde skulle han ikke have, det ender med, at jeg lader os snyde for 20 tons – som godt kan være i tankene når man tager en masse forbehold med i regne stykket – jeg håber f….. snart vi får det udstyr som kan måle den mægte olie vi får om bord.

Ved 19.30 tiden er jeg færdig og denne gang kan jeg tage elevatoren op til mit dæk, lidt efter kommer 1.mester med et SIM kort til mig til ca. 55 kr. med det kunne jeg snakke, med Fon i 35 minutter.

 

Til midnat gør vi klar til, at sejle og en time efter blæser vi hovedmotoren igennem, men, men så mangler de lige en container at sætte på skibet, nej 2, nej 3 det blev lige pludselig 5 og der går en halv time før vi sejler. Klokken 3 er jeg færdig 3.mester (fjolset) må blive lidt længere – vi skal op og sejle fuld kraft og der går et par timer før vi kan sejle fuld kraft på grund af trafikken ud for Singapore. Jeg går et smut op på broen og kigger på Singapores skyline mens vi sejler forbi, den er ikke så oplyst som får nogle få år siden – der bliver sparet på energien eller CO2 som det er blevet så populært at sige.

 

Nu ser jeg frem til 8 timers søvn, men sådan skulle det ikke gå, klokken 5 ringer fjolset og fortæller at der er en høj temperatur på cylinder 12, den alarm kender jeg godt, så jeg beder ham om, at tage lidt af belastningen af cylinderen, 3 minutter efter ringer han igen og siger den stadig er høj – det kunne jeg godt se på min computer skærm, og beder ham om at tage lidt mere fra som enhver mester jo ved hvordan man gør, og det er jo ikke første gang han er på dette skib, men der sker ikke rigtigt noget og han ringer igen, og nu bliver jeg for engang skyld irriteret og hopper i kedeldragten. Jeg finder ham nede på maskintoppen, her spørger jeg ham om, hvordan han har taget belastning fra cylinderen, han ser bare forvirret ud, og så tager sgu sine høreværn af, som jeg river ud af hænderne på ham og sætter dem tilbage på hans hoved – fjols – så går det op for mig at han ikke har fattet en skid af det hele og går ind på værkstedet og finder en fastnøgle, så jeg selv kan tage belastningen af cylinderen, kort tid efter er alarmen væk, jeg går op, og så kan jeg selvfølgelig ikke falde i søvn, grrrr.

 

Nu har vi fået vores anden kok ombord som skal oplære den nye, og minsandten om vi ikke får oksesteg og til aften fik vi den møreste bøf jeg nogen sinde har fået til søs – der må være sket et fejlindkøb ved skibshandleren.

 

Lørdag aften ser jeg frem til 8 timers søvn, men sådan skulle det ikke gå, klokken 01 ringer vagthavende, at cylinder 3 opføre sig mærkeligt, det kunne jeg også se på min computer, så i kedeldragten og ned, vi får taget noget belastningen og øger smøringen af cylinderen, men det hjælper ikke rigtigt, så vi tager noget mere af belastningen og sætter os i kontrolrummet for, at følge med i temperaturne og det ser ud til, at have hjulpet og vi går op, jeg når lige at hive dynen op til hagen før jeg høre maskinrumsalarmen, ind og kigge på computeren. Cylinder 3 igen, og igen i kedeldragten denne gang tager vi mere af belastningen, og nu er jeg nervøs for at cylinderen scuffer, det vil sige at olielaget imellem stempel ringe og cylinderen er væk, så det er jern mod jern.

Klokken 5 er den gal igen, så mere belastning af og meget mere smøreolie. Om formiddagen tager vi en analyse af den brugte smøreolie fra cylinderen, den viser er meget højt jernindhold, så jeg ønsker maskinbesætningen tillykke med, at de har vundet 15 timers arbejde i næste havn, skift af cylinder og stempel mens jeg bander for mig selv. Jeg får skrevet et telex om det til rederiet og vi beder om tilladelse til, at skifte delene i hovedmotoren, i næste havn.

 

Til middag får vi ribbensteg med sprød svær og det hjælper på humøret! Søndag eftermiddag bliver rent driveri med en god lur.

 

 

UGEBREV 11 FRA CAROLINE MÆRSK

 

10 AUGUST TIL 16 AUGUST 2009

 

 

Vi får telex om, at vores ophold i Lian Yun Gang er blevet forkortet til 11 timer, det skaber ikke lige frem glæde ved mig, for det giver os ikke tid nok til at skifte cylinder og stempel.

Vi skriver et telex tilbage og beder om 16 timer, måske lige i overkanten, men der skal ikke være ret meget der begynder, at drille får der går nogle ekstra timer ved sådan et stort arbejde, og det er kun 1.mester og mig som har erfaring i dette job.

 

Onsdagen bliver brugt til, at gøre så mange ting klar som overhovedet muligt, værktøj, klude, ekstra olie til hydraulik pumpen m.v. – de store møtrikker er spændt med et hydrauliks tryk på 900 bar.

 

Torsdag meget tidligt, klokken 02 er vi klar i maskinen til, at sejle ind til Lian Yun Gang, kort før vi er langs klokken 05.15 ringer jeg rundt og vækker folk, med besked om, at de kan tage en kop morgenkaffe så de er friske til arbejdet.

 

Det går fint med, at få topstykket med udstød ventilen af det vejer 9100 kg, stemplet på 3900 kg kommer også fint op, cylinderen på 6400 kg vil ikke op med det samme, men et par ryk med maskinrumskranen kommer den lige så stille op. Et passende tidspunkt lige til 10 kaffen, det hele er gået rigtigt fint end til nu.

 

Stemplet på vej op

Cylinderen er oppe

 

Efter 10 kaffen er det rengøring der står på programmet, alt skal være pinligt rent inden vi samler igen, lidt skidt kan få noget til, at stå en lille smule skævt og give store problemer når motoren kører, lige før middag sætter vi den nye cylinder ned.

 

Efter middagsmaden går jeg op for at sove. En time efter ringer telefonen, 1. styrmanden fortæller at der står to kineser som vil se vores oliejournal, og jeg bander og svovler i telefonen, hvorfor f…. han ikke havde ringet i maskinen først, så jeg kunne sove i fred, senere for jeg, at vide at de 2 kinesere var gået igen, fordi jeg sov og kaptajnen var i land – med andre ord, de havde vurderet deres chance for at få et par kartoner cigaretter som lig nul. Men f….. til at blive vækket, det var nærmest umuligt, at falde i søvn igen.

 

 

Rengøring skal der til

 

Lidt i 17 går jeg ned i maskinen og ser til min glæde, at topstykket er sat på, de mangler kun kølevandsforbindelserne og brændstofrørene, det betyder at vi snart kan sejle, men nu begynder det at drille, en brændstofventil begynder at lække og det er ikke noget vi bryder os om, så der er to muligheder: skifte ventilen eller sejle på 11 cylinder til næste havn, vi vælger at skifte vel vidende at det kan drille endnu mere, og det gør det, vi må bruge hydraulisk værktøj for, at få ventilen op, da dem der har sat den i har været nogle sjuskehoveder med rengøringen. Halv ni er de færdige og vi sejler 20 minutter efter.

 

Halvanden time efter er vi færdige med manøvren og jeg går op i bad, får læst DR tekst nyheder som vi får sendt ud på mail før jeg går til køjs.

 

Næste eftermiddag ankommer vi til Qingdao, her kommer der handlende ombord som sælger forskelligt ragelse på dækket men også SIM kort og taletid, jeg køber et SIM kort og nogle taletidskort lægger dem fra mig på mit kontor og går i maskinen, jeg kan alligevel ikke ringe til Fon før i aften når hun er kommet hjem fra sprogskolen.

 

Lidt over 20 som svare til lidt over 14 i Danmark sætter jeg SIM kortet i min telefon mens jeg kigger opgivende på den kinesiske vejledning, på taletidskortet er vejledningen også på kinesisk, men her er det dog rimeligt let at gætte sig frem, men jeg kan ikke ringe til Danmark og de siger kun en hel masse på kinesisk i telefonen – øv, jeg går ud på dækket og finder en kineser og spørger om han vil hjælpe mig, men han kan heller ikke finde ud af det f……. da osse!

 

Vi sejler næste morgen og sætter kursen mod Shanghai, ja det er så meget sagt, terminalen ligger 160 km fra Shanghai ude på en ø med en 30 km lang bro ind til fastlandet.

 

 

En af de utallige flodbåde i Kina

 

Igen, igen har jeg bøvl med vores ukrainske 3.mester som ikke fatter en skid af, hvad man siger til ham, forklare 3 gange at damptrykket ikke må komme over 8 bar når udstød kedlen startes op. Går en tur rundt i maskinen og vender tilbage til kontrolrummet og ser, at damptrykket er oppe på 8,5 bar, påpeger endnu engang at trykket ikke må komme over 8 bar og får det ned igen, går op på kontoret for, at ordne noget papirarbejde, lidt efter ser jeg trykket er for højt igen, tager elevatoren ned og går ind i kontrolrummet, hvor jeg ser en dum 3.mester sidde og kigge ind i skærmen og følge et for højt damptryk, i det samme han får øje på mig skynder han sig ud af kontrolrummet af den anden dør – nok det klogeste han har gjort i lang tid, og nu opgiver jeg ham, hvis jeg nogen sinde ser at han kommer på mit skib igen, vil jeg skrive til bemandingen om, at jeg ikke vil se ham!

 

Søndag aften ankommer vi til Shanghai og på vejen ind har jeg fået følgeskab af fjolset, her går han til bekendelse og fortæller at damptrykket har været for højt igen og at, han har måtte komme ekstra vand på vores kølevandsystem, og så ved jeg godt, hvad der er galt, vores i forvejen skrøbelige ”dump kondensator” (den der skal kondensere over skydende damp til vand) er sprunget læk igen på grund af for højt damptryk – den store mægte damp der bliver ledt ned i den. Han holder klogelig sin kæft! – jeg koger!

 

Hele ugen har vi fået god mad, det har virkelig hjulpet at der er kommet en erfaren kok til at oplære den anden.

 

- og ikke mindst på fredag er vi i Hong Kong og så skal jeg hjem til Horsens!, det bliver dejligt!

 

 

UGEBREV 12 FRA CAROLINE MÆRSK

 

17 AUGUST TIL 21 AUGUST 2009

 

Mandag kigger vi cylinderen vi skiftede efter og finder den i god stand, det er en rar ting. Jeg får også skrevet min overlevering og mailet den til min afløser, denne gang på engelsk, jeg bliver afløst af en inder.

 

Vi sejler over middag og sætter kursen mod Fuzhou, hvor vi skal ankomme tirsdag middag ved lodsen.

 

14.30 er vi langs, vi er det eneste skib i havnen og der står ikke mange container på kajen, men noget skal der ske for vi skal først sejle næste morgen klokken 09.

 

Igen har vores ene ukrainske 3.mester dummet sig, og han får en skideballe af format fra 1.mester, hvilket får ham til, at blive truende i hans adfærd og det bliver jeg nødt til, at snakke med skipper om, det ender med at vi laver en midtvejs vurdering af ham, og den bliver godt nok ikke særlig pæn, men han er hverken menneskelig eller fagligt egnet til, at arbejde her.

 

Til aftensmaden spørger skipper om jeg vil med et smut i land sammen med kokken, og det siger jeg ja til.

 

Vi går hen til gaten, forbi nybygget slum på den anden side af hegnet med pigtråden, godt nok er de murrede men taget bliver holdt på plads af et utal af brosten. Ved gaten ringer de efter agenten som vil komme og hente os, vi forsætter hen til vagten, får vist vores pas og shorepas. Lidt efter kommer agenten i en pickup og køres os ind til byen som ligner noget man tror der er løgn, det flyder med affald på gaden, lidt efter ser jeg hvorfor, folk tømmer bare deres affalds spande i rendestenen.

Vi finder et meget lille spisested, hvor de har en kold kinesisk øl, endda stærkt kinesisk øl, den holder 3,1% den næste vi får er ikke kold, men billigt er det 6 halv liters øl koster 25 Yuan eller ca. 20kr.

Vi forlader stedet og går ind i et supermarked mens der bliver kigget godt og grundigt på os, de er ikke vant til, at se fremmede her og slet ikke hvide mennesker, en ekspeditrice bliver total pjattet og ved ikke, hvad hun skal gøre af sig selv da jeg smilte til hende, hvilket bare fik mig til at smile mere, hvilket førte til, at krøllede fuldstændig sammen og hendes kollegaer viste ikke, hvad de skulle gøre af sig selv.

 

Vi kommer ud og går lidt ned af gaden, her får jeg øje på en te forretning af den lidt mere fine slags og går ind, selvfølgelig kan han ikke noget engelsk derinde men derfor kan man jo godt handle, jeg kigger lidt på alle hans små dåser og løfter en som føles meget let, han sige lidt på kinesisk og åbner en stor dybfryser, for at vise mig hvor han opbevare teen.

Han beder om, at tage plads for nu vil han lave en smagsprøve til mig, vandet bliver varmet op til 70 grader, fra et vandbad tager han 4 små hvide porcelæns skåle frem i snapsestørrelse, op stiller på rad og række, den lille vakuumpakkede pose frosne grønne teblade bliver hældt i en større skål med låg, det varme vand bliver hældt over, med låget på klem hælder han teen igennem en si, før han hælder den op i de små skåle, nu tager han de små skåle med en pincet, tømmer den første over i den anden ovs. Den sidste bliver hældt over en frø figur, nu gentager han processen og server med pincetten den første skål til mig og tager selv den næste, det bliver gentaget en til jeg siger stop. Jeg giver ham 100 Yuan og gør klart jeg vil købe, han fare op af stolen hen til fryseren, finder teen frem som bliver vejet, de små poser bliver fordel i 3 metaldåser som jeg får i en plasticpose sammen med en skål manen til den han lavede teen i.

 

Vi går tilbage og får endnu en øl og ringer efter agenten som køre os tilbage til terminalen, lige uden for terminalen peger han på en række huse og fortæller at der er restauranter.

Vi kan ikke tjekke ind det samme sted, i stedet skal vi ned på første sal i bygning tæt på kajen for, at blive kontrolleret og en nysgerrig vagt vil også se, hvad jeg havde købt.

 

Vi sejler næste morgen klokken 09 på laveste mulige belastning, torsdag stopper vi op og driver i 6 timer – vi har meget god tid – vi bruger tiden på, at sætte vores mand over bord båd i vandet og sejler en tur med den.

På mit kammer syntes jeg det er blevet varmt, mens jeg sidder og ordner de sidste papirer, et kig på min PC skærm fortæller mig at der 41 grader uden for.

 

 

Hong Kong

 

Vi skal ankomme lidt senere til Hong Kong – helt fint i stedet for, at skulle op klokke 01 om natten bliver det til klokken 07 i stedet for, skibet skal først sejle næste morgen klokken 05.

Jeg skal flyve 23.20, så når jeg har overstået min overlevering vil jeg gå i byen og små handle lidt og vende tilbage til skibet i god tid før vi bliver hentet og kørt i lufthavne.

 

Ja, det var sidste ugebrev.

 

 

Også i Hong Kong bygger de