24.-08.-2004 København

 

Jeg sidder i toget mod København og spekuler på om det nu var klogt, at skrive dagbog på sidste tur for dem jeg har talt med i min ferie og som har læst den syntes at jeg skal gøre det igen, jeg har sagt at meget vil ligne den dagbog som jeg har skrevet, men det er vennerne ligeglade med – gør det nu igen har de fleste sagt – det prøver jeg så og starter et par dage i forvejen.

 

Jeg sidder i toget fordi rederiet har besluttet at indkalde samtlige maskinchefer og 1.mester til samtale med den baggrund, at en 1.mester har siddet isolations fængslet i USA på grund af nogle uoverensstemmelser i olieregnskabet.

 

Jeg har taget toget et par timer tidligere end nødvendigt for at kunne slentrer lidt rundt i København før jeg skal være på rederiet og har besluttet at spise frokost på Nyhavn, her sætter jeg mig ned ved Galionen og bestiller rødspættefileter med råstegte kartofler, men mine forventninger var alt for høje, for jeg for serveret to stk. ”grillbars” fiskefileter og en bagekartoffel skåret ud i både som helt sikkert var opvarmet i mikrobølgeovnen – jeg havde forventet friske fileter vendt i grahamsmel og kartofler stegt på panden – ØV!

 

Efter den skuffende oplevelse leger jeg turist på vejen hen mod rederiet, en tur forbi Amalienborg, et par kirker før jeg i lidt godt tid står foran indgangen til Rederiet.

Jeg går hen til receptionen og præsentere mig, her finder receptionisten mit navneskilt frem som jeg hæfter på min jakke.

Jeg finder ham jeg skal tale med og vi snakker sammen i halvanden time om USA sagen, hvad der skal laves på Katrine og de forskellige igangværende forsøg der bliver kørt på skibende.

 

Efter besøget på rederiet forsætter jeg ud til en god veninde uden for København, hvor vi blandt andet er til fodboldtræning med hendes søn, her overnatter jeg før jeg næste morgen tager toget hjem til Horsens.

 

 

25.-08.-2004 Horsens

 

Efter at kommet hjem begynder jeg at pakke min kuffert og til min store overraskelse over for mig selv, for jeg pakket færdig.

Jeg var også lige forbi den lokale og få et par øl, og sagt hej til dem jeg kender, på vejen hjem går turen forbi en grillbar, hvor jeg køber min aftensmad – og det var ikke fiskefileter!

 

 

26.-08.-2004 Horsens til Algeciras

 

Telefonen ringer kl. 04 og en venlig TDC stemme fortæller mig at det er nu klokken er 04 og, hvis jeg ønsker at sove 10 minutter mere skal jeg trykke ”2” og at denne tjeneste er gratis – så blev jeg vågen – er det et tricks TDC bruger til at få folk ud at fjerene, at sige de gør noget gratis?

Jeg starter med et brusebad i halvmørke – jeg må heller få lavet lys på badeværelset næste gang jeg kommer hjem – ned på første salen og få lavet kaffe, tjekke e-mailen sammen med kaffen og den sidste bjesk i 10 uger, lidt tullen rundt i lejligheden, få de sidste ting ryddet op før taxien kommer kvart i seks.

 

Turen til Billund går hurtigt der er ikke ret meget trafik. I Billund er der fyldt med folk som står i kø for at tjekke ind, jeg får min billet og finder den korteste kø – det tager heldigvis kun 10 minutter før jeg kan forsætte ovenpå til sikkerhedstjekket. Ved baren køber jeg en kop kaffe og finder et hjørne i rygerafdelingen hvor jeg falder i staver med kaffen og en smøg, indtil jeg kan komme ombord på flyveren til Frankfurt.

 

I flyveren bestiller jeg morgenmad, som er en positiv overraskelse men det bør det også være når det koster 50 kr. Det er ikke meget plads man har på ”small” som er en del af Maersk Airs nye koncept, men sæderne er gode og når der ikke sidder en ved siden af så går det lige.

 

Vi lander planmæssigt i Frankfurt, her har jeg 4 timers ventetid og for en gangs skyld skal jeg ikke over i en anden arm, men der er ingen restaurant i armen så jeg skal uden for sikkerhedstjekket. De andre gange jeg har været i Frankfurt har jeg aldrig haft tid til, at se mig omkring og det kan være det samme for den er godt nok røv syg den lufthavn, her er Kastrup betydeligt bedre indrettet og hyggeligere. Jeg finder baren, udstyre mig med selv med en øl til den nette pris af 3,5 euro for 0,3 liter, finder et hjørne og for læst de 2 aviser jeg købte i Billund. Sjældent har en øl varet i så lang tid, men man sidder nu bedre på en stol i baren end uden for, bagefter går jeg over i restaurant ”Lilienthal” som ligger som en halvø ud i det område, hvor alle passagerne skal forbi – ikke megen ro her! Og konstant med bevæbnede sikkerhedsvagter overalt.

Jeg bestiller mixed grill ved en venlig tjener som svare på engelsk når jeg taler tysk til ham, efter 20 minutter kommer der en fuld tallerken med 5 slags kød, et stykke bacon, en pølse, pomfritter, salat og yderlige en tallerken med salat, og det var bare i orden, og til 21 euro syntes jeg faktisk at det var billigt.

Men der stadig lang til flyveren, til Malaga afgår og jeg går igennem sikkerhedstjekket og på trods af, at jeg har tømt mine lommer, taget mit ur af blinker metaldetektoren og jeg må stille mig op i den klassiske position med spredte ben og armene ude til siden, og blive tjekket en gang til mens jeg kigger over på de to maskinpistolbevæbnende sikkerhedsvagter i skudsikre veste, hvis øjne konstant bevæger sig hen over området, før jeg får lov til at gå vider, men hel færdig er de nu ikke med mig, min taske skal lige igennem gennemlysningsapparatet engang til.

Jeg finder et sted, hvor jeg kan få en øl, en smøg og læse lidt i min bog, overfor sidder en ung mulat pige som for tiden til at gå ved at lægge makeup og få sit hår til, at falde rigtigt mens hun af og til kaster et blik rundt i lokalet – har i nu alle sammen set, hvor smuk jeg er – lidt sjovt at se på.

 

Luftwaffe flyet er heldigvis kun halvfyldt og jeg får igen en gangplads med en fri plads ved siden af, her er mere benplads og sæderne er lidt bredere med knap så gode som i Maersk flyet.

Den lune ret var pasta med noget fyld som helt ærligt ikke smagte ret godt, efter måltidet proppede jeg et par ørepropper i ørerne og fik sovet i en times tid.

 

Vi landede planmæssigt i Malaga, hvor en chauffør stod med et skilt med mit navn og en andens på – en polak som skulle på et andet skib. Nu mangler der kun en køretur på 125 km. Til min store glæde kom vi på motorvej lige efter lufthavnen så vi slap for den stærkt befærdede og dårlige kystvej ned igennem feriebyerne.

Det har været et større arbejde at lave motorvejen for konstant kørte vi over broer og igennem tunneler. Hernede må vejret været meget tørre end i Danmark for flere steder var det helt tydeligt at der havde været brand på bjergskråningerne – de var bare sorte.

 

Vi kommer op den store bro som forbinder Algeciras med container terminalen, men Katrine er der ikke og vi forsætter til hotellet, hvor polakken bliver sat af. Vi køre tilbage mod gaten og jeg siger til chaufføren at skibet ikke er der og han kommer til, at se helt mærkelig ud i ansigtet og fremstemmer på den smule engelsk han kan ”no ship” og det bekræfter jeg. Han forsætter ned til gaten, hvor han prajer en sikkersvagt uden maskinpistol og så køre det derud af på spansk, til hans mobil ringer, jeg får mobilen og i den anden ende er agenten som forklare at Katrine først kommer ind om 2 timer og om jeg vil køres ned på hotellet og spise aftensmad, hvilket jeg siger ja til.

Vi begynder og køre ned mod hotellet og 2 minutter efter ringer mobilen igen, jeg får mobilen og agenten siger, at der går 3 timer før Katrine kommer ind.

Lige før vi køre ud af havne området ringer mobilen igen og igen er det agenten, som nu meddeler at Katrine vil være langs om en time, jeg spørger så om jeg kan vente på kontoret, og det kan jeg, jeg beder så chaufføren om at køre tilbage til gaten, det gør han så hovedrystende, på vejen tilbage kan vi se at Katrine er på vej ind – endelig noget der passer.

 

Jeg kommer ind på kontoret hilser på agenten og bliver bedt om at tage plads. For at få tiden til at gå spørger jeg om jeg kan komme på nettet og det kan jeg.

Jeg for kigget de forskellige avissider igennem, tjekket min web-mail, for til sidst at klikke mig ind på ”komogvind” hvor jeg bruger resten af vente tiden på at spille 7-kabale.

 

Efter Katrine er kommet langs køre vi ned til skibet, hvor de er ved at sætte landgangen, efter den sikkert går jeg op med min bagage og skal lige til at forsætte op til a-dækket, da en matros kommer stormende og næsten råber ”hvem er du, hvad skal du” mens jeg tænker at ISPS koden virker her (jeg havde lige glemt den på vej op af landgangen), jeg forklare så at jeg er den nye maskinchef, og matrosen tager sin radio og kalder overstyrmanden om det er i orden at jeg er her og forsætter, og det er det.

 

Jeg kommer ind og for hilst på overstyrmanden og forsætter hen til elevatoren, tager den op til e-dækket sætter min bagage, tager mine papirer og forsætter op til kaptajnen, hvor jeg aflevere dem, sætter mig ned og vi begynder og snakke om min ferie, hvordan det er gået på deres rundtur og alt der skal laves i maskinen natten over, lidt efter kommer maskinchefen som jeg skal afløse og vi får hilst på hinanden.

 

Jeg får nøglerne til kammeret og går ned for at læse overleveringen, for skiftet til kedeldragt, kommer ned i maskinen og for hilst på 1.mester og vores to indiske 2.mestere som jeg sejlede sammen med sidst, herefter går jeg en tur rundt i maskinen, hvor alt ser fornuftigt ud – bortset fra det der skal laves.

 

De havde fået en stor revne i udstøds recievren som skal slibes til og svejses, hertil kommer der et sjak fra REMESA (et reparations værksted på terminalen) for at ordne det og det kommer nok til at tage hele natten.

På dækket er der sket skade i et lastrum og her kommer også et sjak fra REMESA for at ordne det – så der er folk og arbejder nok at se til.

 

Jeg for snakket mere med den anden maskinchef om hvad de har oplevet og hvad der skal laves i den nærmeste fremtiden, vi skal blandt andet have åbnet ind til den ene af turboladerne på hovedmotoren i Bremerhaven.

 

Ved 23 tiden tager den anden maskinchef på hotel, han skal direkte (efter eget ønske) videre til Hong Kong i morgen for, at mønstre et andet skib der.

 

Ved 01 tiden er jeg blevet så træt at jeg over lader opsynet af arbejderne til vagthavende mester og styrmand, og går i bad, og bagefter til køjs – pokkers til lang dag – lige på og hårdt.

 

 

27.-08.-2004 Algeciras og Atlanten

 

Telefonen vækker mig klokken 06, og jeg føler næsten ikke, at jeg har sovet men der er arbejder i gang som jeg skal se til.

Nede i maskinen for jeg at vide, at de ikke kan nå at blive færdige for der skal også isoleres før vi skal sejle kl. 11, desuden havde de fundet to mindre revner mere.

Efter morgenmaden kommer Lloyds manden og jeg forklare hvordan det hænger sammen, bagefter kravler vi ind i receiveren og kigger på svejsninger og revner.

Efterfølgende oppe på mit kontor udfærder han et stykke papir som giver os tilladelse til at sejle videre til den 01.-10, det vil sige at skaderne skal være repareret og godkendt af Lloyds inden.

På dækket nåede de at blive færdige.

Kl. 11 er de ikke færdige med, at lodse skibet og der går en time før de er færdige og vi går op og spiser. I mellemtiden har der lagt sig en tyk tåge over havnen som betyder at vi ikke kan sejle og jeg aftaler med kaptajnen, at jeg går op og lægger mig lidt. I samme øjeblik jeg træder ud af elevatoren ringer min telefon og jeg får at vide at vi kan sejle nu – så ned igen.

Vi får blæst hovedmotoren igennem, trosser ombord og lidt efter bakker vi ud af havnen får skibet vendt og sejler ud i Gibraltar strædet, her vasker vi vores turbolader ved lave omdrejninger før håndtaget bliver trykket i bund og kursens sat mod Rotterdam, her skal vi skal være mandag morgen kl. 03.

Ved 16 tiden går jeg op og får et bad – nu skal der slappes af resten af dagen og jeg vil tidligt i seng.

 

Dagens middag var en karry krydret kotelet med skaft med ris og karry sovs, den lille lune var frankfurter med hjemmebagt hotdogbrød.

 

 

28.-08.-2004 Atlanten

 

Efter en god nats søvn spiser jeg morgenmad i fred og ro, før jeg kommer i kedeldragten og går ned i kontrolrummet, hvor jeg får en snak med mestrene før jeg går en grundig tur igennem maskinen og på dækket for at få et indtryk, hvordan det ser ud.

Efter 10 kaffen holder vi driftsmøde hvor jeg endnu engang for en orientering hvad der er sket de sidste 8 uger.

Resten af dagen bruger jeg på, at læse telexer og rapporter for at sætte mig ind hvad der blevet lavet og fundet af ting der skal laves.

Aftenen bruger jeg på at læse og se en film.

 

Lørdagsmiddagen var en bøf med tilbehør – kødet må have været en fejlleverance, for det var for en gangs skyld mørt og uden sener, til dessert fik vi et hjemmelavet kræmmerhus fyldt med is.

Den lille lune var burger som vi selv kunne fylde indholdet i.

 

 

29.-08.-2004 Den Engelske kanal

 

Dagen starter med spejlæg og bacon, det har jeg ikke fået siden sidst jeg var her – herligt!

Dagen forsætter med den sædvanlige tur igennem maskinen, bagefter gik jeg i gang med smøreolie optællingen som skal sendes hjem hver den første. Efter 10 kaffen snakker jeg med overstyrmanden om vedligeholdet på dækket og de tanke de har været ned i, en af tankene skal vi have lavet vedligehold i, bagefter vi en snak om de tinger der mangler at blive lavet ved vores nye ”lege computere”, de skal sættets op på vores netværk så besætningen kan lave deres time og hviletids skemaer på dem, samt bruge dem til vores e-mail system.

 

Nu er det jo søndag og jeg bruger eftermiddagen til at få pakket ud, skrive dette og lade op til Rotterdam, hvor vi skal bunker 8800 tons svær fuel olie og 60.000 liter cylinderolie.

 

Dagens middag var rullesteg med brune kartofler og ingen hvide desværre hovmesteren havde lige smidt de sidste ud, for de var ikke noget værd, og mig og brune kartofler, ja det er ikke dem jeg bliver mæt af.

 

Den lille lune var mørbradbøffer med masse af bløde løg.

 

 

30.-08.-2004 Rotterdam

 

Jeg bliver vækket 0.30 af 3.mester som siger, at der er en halv time til standby, jeg kommer i kedeldragten ned i kontrolrummet til en søvnig 3.mester som kun har fået sig taget sammen til at skrive halvdelen af dagbogen, anden gang fik han indført 90% og igen for han dagbogen og endelig lykkes det.

Jeg bruger tiden på at udfylde forskellige formularer som jeg skal bruge i forbindelse med bunkringen mens der ryger en liter grøn te ned, lodsen kommer planmæssigt ellers tager det sin tid med, at komme på plads i havnen og langt om længe er vi langs kl. 04.

Der er selvfølgelig ingen bunker båd i syne og jeg går op på kammeret for, at få en lur, men selvfølgelig ringer telefonen et halvt minut efter jeg havde lagt mig – op igen, få ordnet papir med bunkermanden set på pretest af olien – som kommer i to både, olien analyserne er heldigvis næsten ens, så vi kan roligt blande olien – så bliver der også kun et sæt papirer som skal udfyldes.

Mens den store bunker båd pumper olie op til os pumper den lille sin last over i den store, og så kører det bare.

Jeg får startet vores dripsampler op – et apparat jeg kan indstille til at tage en prøve af olie i et given tidsrum – vi skal sende en prøve ind til analyse, så vi er sikker på at vi får, hvad vi betaler for og ikke mindst at vi ved, hvad det er for en olie vi brænder af, hvordan vi skal indstille vores maskineri og så videre.

Efter morgenmaden går jeg for, at sove lidt, men der går ikke lang tid før telefonen ringer – jeg skal ned og skrive under på, at vi har modtaget smøreolie, nå men op igen og lidt efter ringer telefonen igen, der en mand der kan vil snakke med maskinchefen, jeg når lige at få kedeldragten på og åbne døren da telefonen ringer igen, at jeg ikke behøver at komme ned alligevel, nå men ind under dynen igen, 20 minutter efter ringer telefonen igen, det er vagthavende styrmand der spørger om jeg har skibets digital kamera, for en container kran har tabt en container på dækket og der skal tages billeder, jeg kommer i tøjet, finder kameraet frem ....og så opgiver jeg, at få sovet mere og sætter mig ind kontoret og laver lidt kontor arbejde før middagsmaden.

Efter middagsmaden dukker der en servicemand til vores radiostation op, som vil se på tegninger og i løbet af nul komma fem ligger der 7 opslåede A4 mapper på mit skrivebord mens vi leder efter den rigtige tegning som vi ikke kan finde, fordi der på et tidspunkt er lavet noget om på radiostationen, det hele ender med at han vi forøge noget som efterfølgende viser sig ikke, at være særligt succesfuldt.

Sidst på eftermiddagen er vi færdige med, at bunker og jeg får lavet de sidste papirer med bunker båden og så er det tid for aftensmad. Efter aftensmaden for jeg lavet de sidste papirer til rederiet med hensyn til bunkring af fuel og smøreolie sendt dem og lidt i 19 tager jeg et velfortjent bad og en time på sofaen, før jeg går til køjs for jeg læst lidt og hørt noget afslappende musik.

 

Middagsmaden var kylling i en krydret sovs med ris og salat.

Den lille lune var spagetti og kødsovs.

 

 

31.-08.-2004 Rotterdam og Dunkerque

 

Telefonen ringer 03.30 og en forvirret og ophidset 3.mester er i den anden ende som fortæller mig, at han er blevet vækket en time for sent og at han nu vil sætte turboladerpumperne i manuel – pumperne skal køre i 75 minutter før hovedmotoren kan startes. Før jeg gik ned i maskinen, gik jeg forbi kaptajnen og fortalte at mesteren var blevet vækket for sent, og kan kalder vagthavende styrmand op, da han svare over radioen kan bare høre, at han ved det er galt og han for en lettere skidballe.

Vi kommer af sted lidt i 05 og ved 06.30 tiden bliver lods hentet af en helikopter og håndtaget skubbet i bund, vi skal være ved lodsen til Dunkerque kl. 13. Efter lodsen er sat af går jeg op for at få et par timer på øjet, hvilket var vel tiltrængt. Kl. 11 er vi stand by igen og lodsen kommer planmæssigt.

Vi er langs lidt over 13 og forskellige arbejder på hovedmotoren bliver sat i gang, der skal skiftets brændstofventiler, smøreoliefilter skal efterses og et par andre småting.

Efter aftensmaden går jeg op på sømandsklubben sammen med hovmesteren, han skal have ringet hjem og jeg skal på nettet for, at ændre mit dankort nummer på Telmore så de ikke lukker min mobil undervejs, men det havde jeg ingen succes  med, jeg mistede forbindelsen hver gang jeg var kommet ind på Telmore så jeg måtte opgive, nu vil jeg se om jeg får tid i Bremerhaven til at komme op på klubben, jeg aldrig været der og ved ikke om der er Internet forbindelse der, men det vil være et forsøg værd.

På klubben, hvor der også kommer mange lastbils chauffører møder vi to danske som er på vej til England med legoklodser, da de høre at vi er søfolk begynder den ene straks at underholde os, hvor mange steder han været med lastbil – næsten alt for meget – nå men han henter en frisk avis i hans bil som vi får med ned til skibet.

Vi sejler lidt over 23 og igen skal lodsen hentes af helikopter og den bliver næsten 01 før jeg kommer op – næste stop Bremerhaven.  

 

Middagsmaden var krydrede spareribs med ris og salat.

Den lille lune var hjemmelavet pizza.

 

 

Den 01.-09.-2004 Bremerhaven

 

Frisk føler jeg mig ikke da telefonen vækker mig, men klokken er ti minutter over syv, jeg glemmer også helt at det er bacon dag, det vil sige at om søndagen og om onsdagen kan man få bacon til sit æg.

 

Formiddagen går med den sædvanlige tur rundt i maskinen og på dækket, for givet besked om de ting der skal være klar og ryddet op til Bremerhaven.

Over middag tager en god lur på et par timer, for det kan godt gå hen og blive en lang aften, der siger erfaringen i hvert fald, for det er ikke altid kajen er klar til os, og så må vi vente med at komme ind.

Så galt gik det nu ikke for vi får lods kl. 18 en time før end planlagt og vi er langs lidt over 21 og så kan det jo næsten ikke være bedre.

 

Lige som jeg skal til at lukke min dør lidt over 22 ringer telefonen, der er en mand fra MAN B&W som vil tale med maskinchefen, lyder beskeden og jeg beder om at han blive fulgt op til mit kontor, hvor vi hilser på hinanden og udveksler visitkort, han fortæller at han gerne lige vil se turboladeren og høre om de kan bruge vores værktøj, eller om de skal tage deres eget med, og selvfølgelig kan de låne vores. Vi går et smut ned i maskinen, her for han set turboladen og hvad vi har af værktøj, hvilket han er tilfreds med. Han slutter af med at sige, at de vil komme i morgen kl. 07.

 

Dagens middag var karry krydrede svine koteletter med ris og grønsager – for anden gang på en uge, og jeg spurte også om høkeren var en uge menu, det vil sige at han kun kan 7 retter, men det var nu ikke tilfældet fik jeg at vide.

 

Den lille lune var rester af ovenstående skåret i tynde skiver og ristet på panden – jeg har vist en høker der gerne vil hjem i morgen.

 

 

Den 02.-09.-2004 Bremerhaven

 

Jeg står op kl. 06 og bruger den første halve time i duty messen med, at drikke nogle kopper stærk kaffe mens jeg forsøger at blive frisk. Nede i maskinen har 1.mester og den ene 2.mester skilt så meget af, at det kun er få bolte der holder tilgangs røret på plads til turboladeren, og jeg siger til dem, at nu skal de overlade resten til det sjak der kommer, og lægge mærke til, hvordan de stropper røret op – og i øvrigt gå forbi med jævne mellemrum for, at se hvordan de udføre udskiftningen, så vi selv kan gøre det næste gang.

 

Sjakket kommer lidt over 07 og de er glade for vores forarbejde og går straks i gang, og det er tydeligt, at de har prøvet det før.

 

Straks efter de har skilt den ad, bliver sendt bud efter mig, der har været noget i rotoren og den har fået skader og bør skiftets snares – den må køre op til 10.800 omdrejninger i minuttet, og skader betyder ubalance, og at den kan ødelægge sig selv. Nå men op og ringe til København og udbringe det ”glade” budskab, samtidig begynder MAN B&W manden og finde ud af om de har en rotor på lager, og det viser sig, at de har en i Augsburg (Sydtyskland) og, at den kan nå, at komme frem før vi skal sejle, men den er ny og nyprisen er 750.000 Kr.

Jeg for talt noget mere med København om de skader der er på rotoren og vi bliver enige om, at vi godt kan sejle videre på den indtil rederiet egne reserve rotor er repareret – vi har monitor og alarm udstyr på turboladeren så vi kan følge med dens tilstand og hvis nødvendigt kan vi spærre den af og sejle videre.

 

Midt i middagsmaden kommer der nye besætningsmedlemmer, der er mine faste makker 1.mester, skipper, hovmester samt en ny filippinsk reefer elektriker. Senere på dagen kommer der 2 polske reparatører til erstatning for de to indre vi har måtte døjes med i næsten et halvår. Afgang Bremerhaven er besætningen dansk skipper, maskinchef, 1.mester, hovmester, overstyrmand(færing), 2 indiske 2.mestere, 2 indiske styrmænd, filippinsk steward, filippinsk reefer elektriker, 5 menige filippiner, 2 polske reparatører og 6 thaier til vedligehold og rengøring, og i Gioia Tauro kommer der 2 danske dual kadetter.

 

Over middag begynder vi at få stores, ca. 5.5 tons til dæk og maskine og 4,5 tons proviant – ja der skal noget mad til!

 

Sidst på efter middagen er sjakket færdig med turboladeren og jeg få skrevet under på deres papirer og timesedler.

 

Efter aftensmaden ringer jeg efter en shuttle bus, jeg vil op til gaten, hvor der skulle ligge en sømandsklub og mon ikke de har Internet forbindelse så jeg kan få ændret mit kort nummer for betaling af min telefon.

Men sømandsklubben må jeg kigge langt efter, jeg får oplyst at den lukkede for 2 år siden – mærkeligt? For der ligger altid 10 – 12 skibe langs denne kaj, nå men jeg for bestilt en taxa mens jeg kigger i pungen for at finde ud af hvor mange penge jeg har med, ca. 75 euro og det må være nok. Taxaen kommer og jeg beder om, at blive kørt til sømandsklubben nede i byen, på vej derhen blive koncentrationen af værtshuse større og større, og da vi drejer finder jeg ud af, at det er Bremerhavens ”Red District”, 100 meter længere nede køre taxaen ind på en parkerings plads foran Bremerhavens US internationale seamann club, og jeg betalet den nette sum af 70 kr. for kørsel – men lige placeringen for en sømandsklub.

 

Inden for er der et større lokale med en stor bar i den ene ende og mange siddepladser ved border som er fyldt op – og der er ikke ret mange som ligner sømænd – mere en blanding af hjemmegående husmødre og pensionister. Nå men jeg sætter mig i baren og bestiller en Beck til 2,75, finder mine euro mønter frem og så siger bartender, at prisen er i US$ og at jeg kun kan betale i US$, - og jeg måber - men jeg kan veksle derover og peger over på en disk som er omkranset af afskyelige tyske og amerikanske nips ting man kan købe hvis man lyster – jeg gør ikke. Jeg stiller mig der over og en mand siger et øjeblik som bliver til mange øjeblikke og til sidst kommer bartender over og jeg giver ham en 20 euro seddel – han kigger på mig og spørger om jeg vil veksle det hele, ja hvorfor ikke svare jeg. Jeg kommer tilbage til baren og det gør bartender også, han har desværre ikke glemt at jeg ikke havde betalt. I baggrunden spiller en jukeboks og overfor sidder en yngre pige med et næsten tomt glas ved siden af 2 filippinsk søfolk, hun tømmer glasset og får tjeneren hen – hun skal lige have en tequila sunrise mere og en øl til den ene sømand, tjeneren spørger om den skal være dobbelt igen, og det skulle den da – jeg vil kalde den for en 5Xdobblet efter danske forhold - fem minutter efter gentager hun bestillingen. Lige pludselig lyder det som om at jukeboksen spiller et rap nummer uden musik og et øjeblik efter går det op for mig, at det ikke er musik, men der er gået et bingo spil i gang – og uha det går stærkt med, at råbe nummerene op og der er bare dyb koncentration ved bordene og mens jeg tømmer min Beck bliver der bestilt mere tequila sunrise og øl, nu har hun også opgivet at tale engelsk til tjeneren.

Jeg for fat i tjeneren efter han har serveret og spørger om jeg kan komme på Internettet, og det kan jeg da for 1 dollar i timen, han går op og starter maskinen op mens jeg kigger på en 11” skærm – det er godt nok lang tid siden jeg har set en så lille skærm mens jeg tænker på 17” fladskærm der er kommet med stores til mig på skibet. Nå men jeg kommer på nettet og kan ikke komme ind på Telmores hjemmeside, der popper bare en besked op om at det kan den ikke og jeg opgiver og nøjes med et par avissider.

Jeg går ned i baren igen, hvor tjeneren er i gang med at lave endnu en tequila sunrise og åbne en øl, og hun er nu begyndt at tale tysk med accent – det lyder som om hun er polsk – mon hun planlægger at rulle de to filippiner?. Jeg bestiller en Beck mere, kigger ud over de dybt koncentrere bingo spillere som alle håber at det bliver dem der vinder den næste pulje af US$ Lidt efter bliver der endnu engang bestilt en tequila sunrise af en letter opstemt pige og nu begynder de, at blive højrøstede og der bliver tysset på dem af tjeneren mens det ene efter det andet fornærmede blik bliver sendt op mod deres rykke fra spillerne ved bordene. Lidt efter har de tømt deres drink og øl, og lettere vaklende begynder de at gå mod udgangen på vejen får tjeneren lige et knus og kindkys af pigen som er ret ”billig” klædt på.

Jeg bliver færdig med min Beck og kalder på tjeneren for at betale for Internet, men det mener han ikke jeg skal for de 5 minutter og jeg bestiller en taxa, jeg må heller komme tilbage på skibet selvom det kunne være spændende at snuse lidt rundt på de mange værtshuse i området.

Jeg er tilbage på skibet ved halv ni tiden og går op for at sove et par timer før vi skal sejle, og kl. 23 ringer vagthavende mester med beskeden om, at vi skal sejle om en time – så ned i kontrolrummet.

 

Dagens middag var en gryderet med svinesmåkød og ris eller kartoffelmos til.

 

Den lille lune var blandt andet små frikadeller og fiskefilerer.

 

 

Den 03.-09.-2004 Nordsøen og den engelske kanal.

 

Næsten præcis midnat blæser vi hovedmotoren igennem og stiller om til brostyring, på broen vender de skibet og vi begynder at sejle ud fra Bremerhaven, lidt over 03 sætter vi lodsen og begynder, at gå op i fart, jeg bliver siddende for, at følge med i hvordan turboladeren opføre sig, og den opføre sig rigtigt pænt og lidt over 04 gå jeg op og sætter telefonen til at vække mig 11.30.

Over middag går jeg min sædvanlige ”morgen” runde for, snakket lidt med 1.mester og alle de andre, finder min og skippers nye fladskærme frem i virvaret af kasser fyldt med reservedele til skibet. Går op og sætter den op – herligt nu sidder jeg ikke 15 cm. fra skærmen mere, der er bare rart at have fået den på afstand! Jeg får lavet alle de månedlige papirer der skal sendes hjem og andre ting før det er tid til aftensmad – og nu er kl. 21 og jeg vil stoppe med, at skrive for i dag og i stedet høre lidt Vivaldi og læse i min bog.

 

Dagens middag var en halv kylling, med kartofler, salat, agurk salat og brun sovs som kunne hænge ved.

 

Den lille lune var blandt andet røde hotdogs.

 

 

04.-09.-2004 Biscayen.

 

Efter 10 kaffen holder vi driftsmøde, hvor vi blandet andet gennemgår de væsentlige telexer som er kommet i ugens løb, hvad er lavet og var der skal laves, hvornår vi skal have brand og båd øvelse og så videre.

 

Eftermiddagen går med lidt papirarbejde, rundtur i maskinen, finde den kasse med de manglende stumper til, at udvide vores PC netværk til vores to nye legecomputer og at hovmesteren også kan komme på netværket.

 

Lørdags middagen var norsk fiske suppe til forret, helstegt oksemørbrad med grønsager, 2 slags sovs og pomfritter, til dessert æblegrød med makroner og flødeskum, hertil serveres skibet egen fremstillede vand med isterninger.

 

Den lille lune var spagetti med kødsovs

 

 

05.-09.-2004 Atlanten.

 

Det er søndag og morgenmaden består af spejlæg med bacon og et rundstykke med ost før jeg går op på kammeret og skifter til kedeldragt for, at forsætte ned i maskinen til den sædvanlige morgenrunde.

 

Efter morgenrunden begynder jeg at sætte de sidste ting op, for at vores lege computere kan komme på netværket, sådan at vores arbejdsstationer ikke er optaget i tide og utide af besætningsmedlemmer som skriver og læser e-mails, det går også strålende med, at sætte HUB’en op og sætte de sidste kabler i.

Vores nye lege computere er med to harddiske, hvor man fysisk slår over på den ene eller anden, så enten køre den på netværket eller alene med den anden. Den harddisk som høre til netværket er rå og skal sættes op, og gladelig finder jeg instruktionen, propper rebuild bootdisken i – og for at vide ”kan ikke læses”, nå hen og prøve på min egen, her går det godt nok og jeg kopier den over på en ny disk som jeg sætter i legecomputeren, denne gang kan den læses – for så at vide ”non-system disk” – hurra hvor det køre det her – nu er jeg nødt til, at skrive hjem til IT afdelingen og spørge – det dur ikke at være kreativ her, hvis det ender med, at hele nettet bryder ned.

 

 

Middagsmaden var flæskesteg med rødkål og svesker.

 

Den lille lune var pizza og røget sild.

 

 

06.-09.-2004 Gibraltar strædet og Middelhavet.

 

Efter morgenmaden sejler vi ind i Gibraltar strædet med Afrika om styrbord og forsætter ind i Middelhavet, samtidig reducer skipper hovedmotorens omdrejninger, vi er forude for planen og farten skal tilpasses ankomsten til lodsstation ved Gioia Tauro. Hvis vi sejler for hurtigt og kun går ned i hastighed det sidste stykke bruger vi alt for meget olie, derfor er det bedre og tilpasse farten her.

 

Sidst på formiddagen kom skipper ned på mit kontor og sagde, at jeg så noget nedtrykt ud, og jeg svarede det tror da fanden, jeg havde bestilt en CD-rom brænder til vores netværk så jeg kan tage backup af vores diske, i stedet havde de lavet ordren om, og sendt en DVD/cd-rom brænder til bærbar computer med software som ikke passer til vores styresystem – godmorgen! Jeg havde udtrykkeligt skrevet at den skulle passe til Windows NT!

 

Over middag for jeg med lidt forsinkelse lavet mine stående ordrer til maskinen, dæk og elektriker, det er retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig til forskellige ting som kan opstå, hvordan arbejdstiden skal være og flere andre ting.

 

Jeg for også bestilt et nyt Thai team til Hong Kong, så har de andre været her i et halvt år og trænger til ferie. Vi fik også givet karakterer til de indiske reparatører som rejste hjem fra Bremerhaven og de blev ikke specielt pæne, men de havde hele ikke fortjent noget særligt, det nytter ikke noget at være flink herude ellers risikere vi jo bare og få dem igen.

 

I dag fik vi vores schedule for rundrejsen Suez til Suez og den ser ikke specielt spændende ud, små korte havne ophold på dumme tidspunkter.

 

År/mdr./dag Tidspunkt havn år/mdr./dag tidspunkt land

 

040911 1900 Suez Canal        040912 1700

040922 0230 Tanjung Pelepas   040923 0230 Malaysia

040926 0500 Kaohsiung         040927 0300 Taiwan

040928 2200 Busan             040929 1300 Syd Korea

040930 1600 Dalian            041001 0100 Syd Korea

041001 1530 Xingang           041002 0330 Kina

041003 0400 Qingdao           041003 1400 Kina

041004 1800 Busan             041005 0900 Kina

041005 1800 Kwangyang         041006 0400

041008 0001 Kaohsiung         041008 0800

041009 0200 Hong Kong         041009 1300

041012 0900 Singapore         041012 2000

041012 2359 Tanjung Pelepas   041013 1900

041023 0100 Suez Canal        041023 1700

 

Efter vi er kommet ind i Middelhavet er temperaturerne også steget lige nu er søvandet 26 grader og luften 28 og vi må nu køre med begge vores airconditions anlæg.

Lige siden solen stod op har det været skyfrit, og lige som jeg sidst på eftermiddagen ville ud og slikke lidt sol blev det overskyet – typisk!

 

Dagens middag var boller i karry med ris og salat.

 

Den lille lune var blandt andet tarteletter og risengrød for dem der kan lide det.

 

 

07.-09.-2004 Middelhavet

 

Jeg har planlagt at lave fartsprøve i dag, hvis vejret det holder sig stille og roligt, udsigten fra DMI har ellers lovet vind, men det kommer der ikke rigtigt noget af, så efter morgenmaden beder jeg broen om, at sætte motoren på 85 omdrejninger, og jeg begynder at tage diagrammer af motoren, og puha da – den trænger virkelig til at blive justeret, og jeg bruger ca. 5 timer på at justere og tage diagrammer før jeg er tilfreds, og at jeg opfylder de tolerancer som er givet af rederiet, bagefter udfylder jeg de skemaer som skal sendes hjem om fartsprøven, meget andet blev der ikke til i dag.

 

Dagens middag var stegt flæsk med persille eller løgsovs, kartofler og rødbeder – så kan det næsten ikke være bedre!

 

Den lille lune var blandt andet (Ja jeg er nødt til, at skrive blandt andet for Jan disker altid op med 6-7 forskellige lune retter) hot wings

 

 

08.-09.-2004 Gioia Tauro

 

04.30 lød det alt for frisk i telefonen, at vi skulle være stand by om en halv time og jeg følte mig alt andet end frisk. På vej ned går jeg forbi duty messen og rister et stykke franskbrød, spiser det med peber spegepølse og den stærke peber gjorde mig lige lidt mere vågen.

 

Fem minutter over fem ringer skipper ned, og siger at vores plads er optaget og vi først får lods klokken 7, og at vi ikke behøver at være i kontrolrummet, fint jeg går op og forsætter nattesøvnen en times tid.

 

Lidt i 7 går jeg op på broen og snakker lidt med skipper og vi bliver enige om, at det nok heller ikke kommer til, at passe med kl. 7, men det skulle vi aldrig have været enige om, for i det samme bliver vi kaldt op på VHF’en, at lodsen er på vej og vi er langs ved halv ni tiden.

 

Kort tid efter vi er kommet langs dukker der 3 tysker op fra MAN B&W og 2 østriger fra en lejefabrik, de går straks i gang med at tage to forsøgs lejer ud af vores ene hjælpemotor som vi fik sat i for et år siden, og aldrig har jeg før set to glidelejer blive undersøgt og fotograferet så meget – men alt i alt var de ovenud tilfredse med lejerne og så er jeg også tilfreds.

Lige før de skulle fra border kommer den ene østriger hen til mig, med gaver – det har jeg aldrig oplevet før, og jeg får 3 små reklame lommelygter som jeg pænt siger tak for – men hvordan fordeler man dem til en maskinbesætning på 7 mand? Jeg og 1.mester bliver enige om at give polakkerne en hver, hvilket skaber lykke for de er heller ikke vant til at få gaver i utide. Den sidste kan vores ene indiske anden mester få som ”plaster” på såret fordi han skal være her i et par uger mere end planlagt!

 

Jeg var også inde i udstøds receiveren sammen med 1.mester og vores to polakker for, at kigge på revner og høre om det var noget polakkerne selv mente de kunne svejse for det skal gøres på en lidt speciel måde, og det mente de nok at de kunne, så nu skal vi bare have grønt lys fra København.

 

Efter aftensmaden tager jeg og Høkeren ind til byen, vi vil ind og købe nogle italienske lækkerier til vores aftens bord.

 

Vi bliver hentet af Lupo som selv er gammel sømand og har fundet ud af, at lave en forretning på at transportere os frem og tilbage, i sommers indviede han også sin egen sømandsklub, han kunne kun få lov til at lave den, hvis det blev en medlemsklub og som han siger alle søfolk er automatisk medlem og så kan alle de kønne piger i byen også blive medlem – dem har vi nu måtte se langt efter på klubben.

 

Vi bliver sat af ved klubben som ligger fem minutters gang fra hovedgaden og vi forsætter der op for, at købe ind, desværre har min favorit delikatesse forretning lukket, og jeg bliver nødt til at tage den anden, hvor udvalget er knapt så stort, imellem tiden har høkeren fundet ud af, han vil klippes og vi aftaler at mødes på klubben.

Jeg får købt salami Napoli, den lokale skinke som er lige som Parma skinke men koster en tredjedel, en lokal spegepølse som er meget krydret, gorgonzola og parmesan ost som hedder noget andet her nede, hvilket jeg blev belært om og ikke aner hvordan jeg skal stave eller udtale, hvis nogle spurte. Det er lidt sjovt og handle for de kan ikke et ord engelsk eller tysk og jeg kan slet ikke noget italiensk – jo skinken hedder ”spæk”, men med lidt tegnsprog kommer varerne frem og der bliver gladelig givet smagsprøver – men det er vel heller ikke hver dag, at der kommer en ind og køber mad for 1000 kr. her.

 

Det er ikke en speciel hyggelig klub, et lille rum med høj til loftet, træpaneler på væggene, store lyse klinker på gulvet og ellers malet hvidt uden ret meget pynt, men selv om det er kedeligt er det sat pænt i stand. En stor flot og dyr bar med et stort udvalg og mulighed for at spise mad fra en take away bar lidt længere oppe af gaden – og øl priserne varierer, hans kone tager 1,80 euro og ham selv 1,5 euro for en lokal øl, her kunne han nu godt tage og lave en prisliste.

 

Vi mødes igen nede på klubben, hvor vi kan se en masse fyrværkeri nede fra stranden og spørger om hvad der sker, vi får forklaret at det er årsdagen for deres lokale helgen, den hellige madonna Maria som kom op på standen fra havet, hvori hun var forsvundet på et og andet tidligere tidspunkt.

 

Vi finder ud af, at vi vil ned og se hvad der sker og ret hurtigt kan vi se, at der pyntet op, først med snore over vejen, hvor der var bundet sølvpapir strimler i, lidt længere nede bliver nogle af strimlerne udskiftet med lyseblå sløjfer og flere steder hænger der banneret ud fra altaner og vinduer, også holdt i lyseblåt og hvidt, med indskriften ”W Maria”, nu kan vi også se længere nede af gaden, at der er spændt blinkende lys portaler op over gaden i flere farver og vi begynder at kan høre høj musik, og desværre havde jeg for engangs skyld ikke mit fotografiapparat med – øv!

Jo længere vi kommer ned mod strande jo pænere bliver husene også, for på det første stykker vej var der kun faldefærdige huse og alt virker utroligt fattigt, jeg tror ikke ret mange af de huse ville være godkendt som boliger derhjemme.

Vi kommer ned til et lille torv, hvor der er opstillet en udendørs scene, her holder nogle unge musiker lydprøve på deres rock, rundt om er der opstillet border med alverdens skrammel, kager og slik, en lille maleri udstilling er der også blevet plads til, her var nu ikke noget som faldt i vores smag.

Vi runder lige stranden før vi falder ind et sted, hvor vi kan sidde udenfor og følge med i hvad der sker – blandt andet alle de kønne piger som mangler på klubben - dem på nabo bordet henvender sig til os – sikkert med et spørgsmål men vi fatter ikke en brik og svare igen og de fatter ikke en brik og så var den samtale med de lokale slut.

Vi vender tilbage til klubben hvor bussen køre 22.30, i alt er vi 14 personer fra forskellige skibe til 8 pladser så vi kommer til at sidde lidt tæt, men vi kommer helskindet ned til skibet, for lagt vores varer på køl og så er det eller bare op i køjen.

 

Dagens middag var dampet laks.

Den lille lune var blandt andet Ribbenssteg.

 

 

09.-09.-2004 Gioia Tauro

 

Efter morgenmaden forhøre jeg mig om, hvornår vi skal sejle og agenten siger kl. 13 og planneren siger kl. 17 – ja godmorgen typisk her i Syditalien, den ene siger det ene og den andet det andet – selv gætter vi på engang i aften.

Helt galt er vores gæt heller ikke, for et par timer efter ændre de begge meningen og skyder afgangen med 3 timer, vi bed nu mest mærke i at det begge ændrede afsejlings tidspunktet med samme antal timer.

Det er en lidt dum situation for maskinen, at vi ikke ved hvornår vi skal sejle, for det er begrænset, hvor meget arbejde man kan sætte i gang på de ting som skal køre når vi sejler, så det blive ”kun” en masse små ting der bliver lavet.

 

Jeg får hilst på vores to kadetter som kom sent i går aftes og får sent den ene ned til 1.mester i maskinen. De er begge 32 år, samme alder som overstyrmanden som skal varetage deres uddannelse på dækket og 3 år ældre end 1.mester som skal varetage deres uddannelse i maskinen, de vil først være færdig uddannet når de er 37-38 år, det er godt nok sent at gå i gang med så en lang uddannelse (7,5 år i alt, hvis man går lige igennem). 

 

Mens jeg sidder og prøver på, at få høkerens computer op og stå, kommer skipper forbi med et telex hvor vi skal lave en cut and run om 45 minutter – det betyder at vi skal sejle før havnen er færdig med at laste skibet, men da det kun er tomme containere der mangler, det betyder ikke så meget, når der er et andet skib som skal ind og have vores plads. Jeg griner lidt af det for det kan ikke lade sig gøre, vi har en pumpe som skal køre smøreolie op til turboladerne i mindst en time før vi kan starte hovedmotoren. Jeg får at vide at vagthavende mester har fået besked og er gået i gang, og jeg går op på kammeret og skifter tøj. Da jeg melder at vi er klar i maskinen får jeg at vide at de stadig mangler papirer, lidt efter får jeg at vide at planneren fra havnen skal op på hans kontor får at finde de rigtige papirer – jo det går skam godt her i Syditalien!

 

Forsinkelsen betyder så, at jeg kan komme op og få min aftensmad, det har jeg jo ikke noget imod, og med en times forsinkelse sejler vi, kommer ud af havnen ned til Messina strædet, får lods som vi sætter en halv time efter og sætter kursen mod Port Said og Suez kanalen.

 

Dagens middag var Hakkebøf.

Den lille lune var blandt andet små frikadeller og brændende kærlighed.

 

 

10.-09.-2004 Middelhavet

 

Efter 10 kaffen lyder alarm klokkerne med den kode der siger at vi skal gå til livbådene – vi skal have båd og brand øvelse. Vi møder op ved bådene og iføre os redningsvest, for tegnet og fortalt hvordan vi sætter livbåden og flåderne, sætter os ind båden starter motoren op, for fortalt lidt om hvordan vi frigøre livbåden, hvis automatikken svigter.

Efter båd øvelsen lyder signalet for brand, og vi møder op på dæks kontoret som også fungere som brandstation, et hold skal slukke en fiktiv brand i vores lagerrum for maling, det andet hold går ud på poopdækket (agterdækket) hvor vi fyre et par pulver slukker af og afprøver vores skumsluknings udstyr.

Efter brandøvelsen går vi ned til vores olie spild udstyr, her forklare jeg om, hvad vi har af muligheder og udstyr til, at gøre rent efter et oliespild, til sidst holdes der MOB (mand over bord) øvelse, jeg går i kontrolrummet, hvor jeg skal møde og ringer til skipper på broen for at fortælle, at jeg er på min plads.

 

Sikkerhedsbesætningen eller minimums besætningen er på 13 mand og vi har alle faste opgaver og mødesteder ved brand, båd og MOB, hvad enten det er øvelse eller alvor og vi skal holde øvelse mindst engang om måneden – i passagerer skibe skal de gøre det hver uge.

 

Om eftermiddagen prøver jeg igen og få styr på høkerens computer, men uden held, i morgen vil jeg prøve igen, hvis det ikke lykkes må han have den gamle tilbage.

 

Dagens middag var karbonader a min. 350 gr. – næsten for store – med kartofler, brun sovs, skysovs, rødbeder og salat.

Den lille lune var blandt andet ovn stegt kylling med pomfritter.

 

 

Den 11.-09.-2004 Middelhavet og Suez.

 

I nat stillede vi den første time og døgnet havde 23 timer for os, og vi er nu en time foran Danmark.

 

Før 10 kaffen prøver jeg igen at få høkerens computer (NT styresystem) op og køre på netværket, og måtte grave dybt i hukommelsen for at finde de gamle DOS kommandoer frem, og pludselig ser det ud til, at lykkes, den booter på c-drevet i stedet for d-drevet, men som altid så skal den jo genstarte og booter den f..... på d-drevet og mit humør faldt i ca. et halvt minut, for lige pludselig ser det hele rigtigt ud – og det er lige før jeg råber hurra da den lokker sig på netværket – nu skal skræm og printer lige sættets op – og det plejer der ikke at være ben i.

 

Efter 10 kaffen holdte vi sikkerhedsmøde, det skal vi gøre hver 6 uge, her skal vi gennemgå eventuelle forbedringer af sikkerheden ombord og de uheld der er sket på andre skibe for, at tage ved lære af dem. Mange af de ulykker der sker er typiske på grund af at folk ikke tænker sig om, får fingrene i klemme i branddøre – de smækker hårdt – falder fordi de skal skynde sig og så videre, uheld som er meget svære og gardere sig imod.

Efter sikkerhedsmøde holdte vi driftsmøde, fik gennemgået hvad der er lavet og hvad der skal laves og fik gennemgået de væsentlige telexer.

Over middag fik jeg et par timer på øjet for, at sove lidt på forskud til Suez passagen.

 

Sidst på eftermiddagen bliver der også lige tid til en time i solen.

 

Kl. 19 gik vi for anker ved Port Said Road, her skal vi ligge indtil vi skal sejle ind i kanalen.

Bagefter gik jeg til køjs og fik sovet lidt indtil telefonen ringede kl. 22 om at vi skal være stand by kl. 22.30, og det var godt nok tidligt – det plejer at være imellem 23 og 24 vi møder i maskinen og kl. 23 blæser vi hovedmotoren igennem og hiver ankeret op, tager lods og begynder og sejle ind i kanalen.

 

Dagens middag var Gordon blue

Den lille lune var oksemørbrad bøffer.

 

 

Den 12.-09.-2004 Suez.

 

Mens vi sejler ned igennem det første stykke af kanalen, vasker vi vores turboladere på hovedmotoren, det skal gøres ved lave omdrejninger og det passer Suez kanalen til. Det foregår på den måde at vi sprøjter ferskvand ind på udstøds gas siden med to dyser lige før rotoren, og når der ikke mere kommer partikler (sod) ud sammen med vandet fra drænet regner vi med at den er ren indeni, det tager gerne lidt over en time pr. styk.

 

Ved 8 tiden sejler vi ind i Great Bitter Lake, her skal vi ligge for anker mens den nordgående konvoj sejler forbi, og lidt efter sætter vi ankeret og, jeg for oplyst, at vi ikke skal sejle før middag og går op, og for et solidt morgenmåltid før jeg forsætter op på kammeret for at sove. Ikke før middag kom til at holde, men heller ikke mere få minutter over middag er vi sejlklar og så er der ca. 4 timer tilbage.

 

 

Sand og atter sand på den ene side igennem Suez

 

Vores ene inder mester skal hjem og bliver sat af i farten til den samme båd som bringer den nye inder mester ud, der er ikke noget med, at fortryde eller glemme noget her.

Den nye inder mester startede jeg med, at give en lettere skideballe han skulle skrive under på en checkliste som også bruges på broen, og fuldstændig ukritisk, uden at læse hvad der står, krydsede han bare af og skrev under, og det kan jeg ikke lide og se og spurte ham så, hvad han blandt andet kendte til navigations udstyr og hvor meget han skulle have med det at gøre – det kunne han nu godt se.

Men jeg kunne ikke lide den holdning at tjeklister bare er noget man skøjter henover – vi har dem også som et hjælpemiddel til, at vi husker alt det vi skal når vi f.eks. starter op, og myndighederne elsker at kigge dem igennem for fejl!

 

Efter aftensmaden tager jeg en lur på en time – tør ikke sove længere, skal jo også kunne sove i nat – og går rigtigt i seng ved 22 tiden – og kan selvfølgelig ikke falde i søvn – typisk.

 

Dagens middag var kylling og salat.

Den lille lune var lasagne.

 

 

Den 13.-09.-2004 Røde Havet.

 

Telefonen vækker mig som sædvanlig ti minutter over 7 og jeg kan godt mærke, at det var en lang dag i går, så nu håber jeg bare på en fredelig og rolig dag.

 

Dagen går med forskellige småting som også skal ordnes, kommer rundt på skibet, polakkerne er ved og reparere en skade på catworken som en container kran har lavet med en container, thaierne i maskinen maler dørk og på dækket maler de andre thaier den indvendige side af skibssiden på bakken (fordækket), her er det yderste lag maling næsten slidt af, af vind og vejr – men det har også holdt siden skibet blev bygget færdig i 1997.

 

Uden held forsøger jeg at sætte vores nye net printer op til vores NT-stationer, men der mangler noget og jeg får skrevet hjem om det.

 

Om eftermiddagen for vi et telex som gør os glade i maskinen, det er fra MAN B&W i Augsburg der roser os for, at have gjort et godt forarbejde for dem, da de besøgte os i Gioia Tauro.

 

Efter 15 kaffen tager jeg lige en time i solen ved siden af skorstenen, hvor der er læ og en let brise – herligt.

 

Dagens middag var frikadeller med stuvet hvidkål

Den lille lune var lun leverpostej med bacon.

 

 

Den 14.-09.-2004 Røde Havet

 

Hyggeligt at komme ned i kontrolrummet og få, at vide at endnu en af nogle næsten helt nye el-motorer er brændt af – vi kigger ind i klemkassen og helt ærligt det ligner noget fra BR-legetøj og jeg skriver en mail hjem om det og anbefaler, at de finder en anden fabrikant. Svaret hjemmefra siger at vi skal sende dem retur til fabrikken for kredit, og det vi jeg gøre med fryd.

 

Jeg for svar på mit telex om net printeren, og de vil sende en CD-rom ud til os med det rigtige program som skal til.

 

Det er varmt som ind i h........ her ned i Røde Havet, vandet og luften er 34 grader og nogle steder i maskinen når temperaturen op på over 50 – puha.

 

Dagens middag var forloren hare eller Panama Kanin som retten også bliver kaldt herude.

Den lille lune var burger.

 

 

15.-09.-2004 Aden Bugten.

 

Om formiddagen åbner vi ind til styrbord helling tank –den ene ballast tank af to som vi bruger til, at få skibet til at ligge lige (sidevers) ved, at flytte vand fra den ene side til den anden. Der skal laves vedligeholds arbejde i den øverste del af tanken, hvor rust er slået igennem malingen og vi har thai formanden med inde for, at vise ham, hvad vi vil have lavet. Bagefter begynder thaierne at spule tanken ren for efterfølgende at begynde på, at fjerne rust og til sidst give pletterne 5 gange maling – det tager sikkert 4 til 5 dage at lave.

 

Først på aften kan vi mærke at vi er kommet fri af Afrikas Horn og ud i det Indiske Ocean, der er en del dønninger som for skibet til, at bevæge sig lidt uroligt.

 

Om aften for jeg ringet hjem til min mor som har fødselsdag og ønsket hende tillykke. For hørt at det går godt hjemme i Horsens og at mit hus stadig står der. For at vide, at min mor og søster har luet mit fortov endda lige før fotografen for den lokale sprøjte kommer forbi for, at tage billede af ikke vedligeholde fortove – heldigt! Vi har fået discount satellit telefon ombord, her kan vi købe et talekort på 20 minutter til 18 US$ og det er noget billiger end den anden satellit telefon til 45 kr. i minuttet.

 

Stillede ur i nat, er nu 2 timer foran Danmark.

 

Dagens middag var torsk filer uden smag.

Den lille lune var spagetti med chili krydret kødsovs - og den var lige stærk nok efter min mening - og frisk revet parmesan ost til fra Gioia Tauro.

 

 

16.-09.-2004 Det Indiske Ocean.

 

Før 10 kaffen går vi på inspektion i en kofferdam i lastrummet, her er der ikke meget plads og man skal vride sig godt for, at komme under de forskellige rør til fuelolie og ballastvand, en kofferdam er et aflukket rum, hvor der er placeret ventiler til forskellige tanke som bliver fjernstyret med hydraulik.

 

Efter 10 kaffen går vi ud i den agterst ballasttank som kan rumme 1905 m3 vand for inspektion, den er ret svær at komme rund i, for næsten alle steder, hvor man går skråner det, og det er glat af mudder, det ender også med at jeg falder på vej igennem et mand hul og slår hoften, det er første gang det sker for mig og jeg håber sgu også det bliver sidste, for sjovt er det ikke! – det gør jo ondt. Her finder vi at der skal laves vedligehold i den øverste del, ligesom i helling tanken er der også rust som er slået igennem, og enkle anoder er faldet af, de skal også svejses på igen, og det skal vi have tilladelse til fra København.

 

Til 15 kaffen er der vandbakkelse med creme og syltetøj, og en stor kagemand med masse af slik, det er overstyrmandens fødselsdag, så vi mæsker os.

 

Det er ret koldt i dag, vand temperaturen er nede på 25 grader, det samme er luften og det er overskyet.

 

Stillede ur i nat, er nu 3 timer foran Danmark.

 

Dagens middag var boller i karry.

Den lille lune var ribbenssteg.

 

 

 

 

18.-09.-2004 Det Indiske Ocean

 

Efter morgenmaden begynder vi at lave fartprøve, vores kadet skal lære det og jeg viser ham hvordan man tager diagrammer, lægge oplysningerne ind i computeren og hvad man kan få ud af oplysningerne. Efter han har taget det første sæt diagrammer går vi i fællesskab oplysningerne igennem og jeg fortæller hvordan han skal justere hovedmotoren.

 

Efter 10 kaffen er det tid til endnu en tank inspektion, denne gang tager vi 1. styrmanden med, for han har fået besked om, at han skal forfremmes til overstyrmand og skal på resten af hans tur oplæres til det, og en af opgaverne er tankinspektion og vedligehold sammen med maskinchefen.

Tanken finder vi i en god stand, dog er enkle anoder knækket af, de skal vi have svejst fast igen, men først skal jeg have søgt om tilladelse til, at svejse i tanken fra København.

 

Efter middag laver vi fartprøven færdig, og den ser rigtig pæn ud, men vi stopper først programmet i morgen for, at kunne få nogle bedre værdier for, hvordan skibet sejler, det fortæller også noget om hvordan skroget og skrue ser ud med hensyn til begroninger.

 

Det er blevet lidt varmere i dag vandet er kommet op 30 og luften er 29 grader.

 

Stillede ur i nat, er nu 4 timer foran Danmark.

 

Dagens middag var koteletter.

Den lille lune var lasagne.

 

 

19.-09.-2004 Det Indiske Ocean

 

Efter morgenmaden bliver polakkerne sat i gang med, at svejse anoder fast i den agterst ballasttank en tur ned til thaierne i helling tanken bliver der også til på morgenrunden, her er de snart færdige med at udbedre skaderne i malingen.

 

Efter 10 kaffen holder vi et kort driftsmøde, hvor vi for rundet de småting som er kommet hjemmefra og som skal laves på skibet i næste uge.

 

Over middag tager jeg en god middags lur, jeg kan godt mærke at vi har stillet ur de sidste 4 dage.

 

Høkeren planlægger at lave nyt køkken når han kommer hjem, og vi har fundet et Bo Bedre blad med køkken tema, og ser mange flotte og spændende køkkener, og finder hurtigt et vi syntes ser flot og brugs venlig ud, indtil vi ser prisen over 300.000 kr. – og så kommer det tørt fra høkeren, det køkken springer jeg lige over.

 

Vi sad i en tre timer efter lørdagsmiddagen og snakkede om løst og fast, blandt andet om hvad pokker man skulle gøre, hvis man vandt ugens lotto gevinst på 23,5 mill. – mest af alt, hvordan pokker holder man det hemmeligt så man ikke lige pludselig får en masse ”venner”

 

Stillede ur i nat, er nu 5 timer foran Danmark .

 

Dagens lørdags middag, var lakse gratin til forret, and med det hele og is til dessert.

Den lille lune var pariserbøf med æggeblomme og alt det der skal til.

 

 

Mit kontor

 

 

19.-09.-2004 Det Indiske Ocean.

 

Søndag så er der bacon til spejlægget og det er slet ikke så tosset endda.

 

Det bliver den sædvanlige morgen runde, ikke noget med at kigge ned i ballast tanke, polakker og thaier blev færdige i går, og mandehulsdækslerne er sat på og efterkontrolleret. Polakkerne mangler en tank som de skal ordne i morgen og thaierne skal ned i en på vejen hjemover.

 

Efter 10 kaffen for jeg lavet den sædvanlige performance og sendt den hjem til rederiet, bagefter begynder jeg at læse i Lloyds papirerne for, at finde ud af hvad vi skal planlægge af eftersyn det næste års tid før skibet skal i dok, men kors, hvor er det svær læsning, der er skrevet i et paragraf sprog og så på engelsk, nogle gange skal det virkelig læses flere gange, for det bliver forståeligt.

 

Det er jo søndag så eftermiddagen bliver brugt til afslapning – det skal der også være plads til.

 

Selvfølgelig forsvinder solen 10 minutter efter jeg har slæbt drømmesengen op til mit favorit sted ved siden af skorstenen, og med de skyer som dukkede op så det ikke ud til at solen kom frem lige med det samme, så jeg slog pænt drømmesengen sammen og gik ned på mit kammer og tog et bad, solen var så venlig ikke at dukke op før aftensmaden igen. 

 

Dagens middag var wienerschnitzel.

Den lille lune var discount frankfurter.

 

 

20.-09.-2004 Det Indiske Ocean.

 

Her til formiddag for polakkerne svejst anoder fast i den anden ballast tank, lige bagefter går thai formanden ind og for malet svejsningerne så de ikke ruster.

 

Fik næsten helt ryddet op på mit skrivebord, dog ikke mere end mit slogan stadig holder lidt ”Hvis et rodet skrivebord tyder på et rodehoved – Hvad tyder så et tomt skrivebord på?”

 

Vi fik bestilt lodsedler fra sømandskirken i Hong Kong, 20 stykker for 190 HK$, så bliver det spændende om der er gevinst, der plejer, at være rigtig mange præmier.

 

Det meste af dagen var der solskin, men selvfølgelig forsvinder den sidst på eftermiddagen (igen), hvor jeg havde tænkt mig, at slikke lidt sol – typisk.

 

Stillede ur i nat, er nu 6 timer foran Danmark, nu mangler vi kun en enkel time når vi sejler fra Taiwan til Korea.

 

Dagens middag var gullasch.

Den lille lune var krydret kylling.

 

 

21.-09.-2004 Malacca strædet.

 

Lige efter morgenmaden kommer vi ind i et tropisk regnskyl, og der kommer bare vand, mest af alt ligner det en rigtigt kraftig torden skylde der hjemme, men vare bare i meget længere tid, så vi fik rigtigt skyllet skibet rent her lige før Tanjung Pelepas.

 

Sømandskirken i Hong Kong er ikke ene om, at lave julelotteri, landsorganisation for de Danske sømands og udlandskirker gør det samme, her har jeg bestilt 10 stykker, og satser selvfølgelig på, at vinde hovedgevinsten som er en bil, for så kan jeg få taget mig sammen til, at få ryddet min carport. Nu skal det sikker også passe, at når det kommer folk fra sømandskirken i Singapore i morgen, som også vil sælge lodsedler, det ender sikkert med, at jeg også køber nogle stykker der.

 

Efter 10 kaffen fik jeg afprøvet CO2 alarmer for last og maskinrum, samtidig gennemgik jeg proceduren for vores kadet, hvordan man fyre anlægget af og kontrollerer det. Alle lænse alarmer i lastrummende blev også testet – godt man er fri for skal løbe efter dem, men har folk til det. Begge dele skal gøre en gang hver måned.

 

Typisk, efter regnbygen bliver det skyfrit lige indtil midt i 15 kaffen, så bliver det overskyet – jeg skal åbenbart ikke have mulighed for, at få lidt farve på kroppen, på denne tur.

 

Kl. 22 er det tid for manøvre og jeg går ned i kontrolrummet, hvor 1. mester og den ”nye” indiske 3.mester er, inderen har ikke prøvet ankomst/afgang med en B&W motor før, så det skal han lige ind i. Manøvren går stille og roligt, vi får lodsen ved halv tolv tiden og kvart over bakker vi hovedmotoren af – vi er i Malaysia. 

 

Dagens middag var hakkebøf.

Den lille lune var en karry ret med ris.

 

 

22.-09.-2004 Tanjung Pelepas.

 

Vi skal have svejst den ene revne i udstøds receiveren i dag og da jeg kommer ned efter morgenmaden har polakkerne rigget til og taget isolering af, og som ventet var revnen større og tydeligere ude fra og det var helt gult af svovl. Revnen var helt tydelig startet ”samme sted” som den ved cylinder 7, den har bare ikke noget, at udvikle sig så meget. Polakkerne er færdige med at slibe og svejse lidt i tre kaffen, nu mangler vi så bare revnen ved cylinder 1 og få bestilt REMESA i Algeciras til, at lave ekstra understøtninger til revnerne og få det godkendt af Lloyds.

 

Med posten hjemmefra fik vi blandt andet opsætnings Cd-rom til vores netværksprinter og jeg fik sat alle vores arbejdsstationer op til at kunne printe fra den – så nu kan vi printe ud i farver.

 

Bagbord livbåd og MOB båden kom også et smut i vandet og blev prøvet af – det skal de engang per rundtur – de fik nu en kort tur i MOB båden for 1. styrmanden blev søsyg!

 

I tre kaffen kom assistenten fra sømandskirken ned med vores bingo præmier og for engangs skyld friske aviser, her plejer de altid at være mindst 5 uger gamle. En Politikken fra sidste torsdag og en BT fra forrige lørdag, her var en stor artikel fra gallafesten i Forum Horsens, og den var bare positiv, man blive også lidt stolt når man læser kendte personer som udtaler sig at, man har ingen gang noget i København som kan måle sig med Forum Horsens – hæ.

 

Efter aftensmaden går jeg ned på kajen og tager bussen over til sømandsklubben som ligger inde på terminalområdet, den bliver drevet af den danske sømandskirke i Singapore. Her håber jeg på, at komme på nettet og få ændret min kortkode til betaling af min mobil telefon, og det lykkes – der er måske noget i ordsproget alle gode gange tre. Jeg får tjekket min webmail, her var kun spam, for set at min hjemmeside stadig trække besøgende op til 15 om dagen, hvilket er meget pænt! Surfer forbi Horsens Folkeblad og ser lokale nyheder, jeg kommer også forbi Jyllands Posten, er lidt nysgerrig om hvordan det går med udvælgelsen af deltager til Explorer, hvor 15 dansker skal sendes 15 forskellige steder rundt i verden i 3 uger – jeg har søgt om, at komme til Nepal – jeg læser at de 15 er fundet og har fået besked, og jeg har ikke fået nogen besked på min Maersk mail. Der stod også at der var 605 ansøger – men det skulle prøves!

 

Bagefter bliver der tid til en enkel og lidt snak med Carsten som passer stedet og de andre fra skibet som kom der op. Jeg tager tilbage til skibet ved 20 tiden, vi skal sejle kl. 23, men lad os nu se om det holder, da jeg kommer ned på dækskontoret for jeg, at vide at afgang er til midnat og jeg går op på kammeret og tager en lur. Jeg vågner ved halv tolv tiden uden, at der er blevet ringet til mig, på computeren ser jeg at turbolader pumperne er startet op, så der kan ikke være lang tid til afgang, og lidt i midnat går jeg ned på dækskontoret.

 

Dagens middag var paneret torsk eller noget der minder om, ikke noget at råbe hurra til og med varm remulade sovs til – føj!

Den lille lune var peberbøf med pomfrit.

 

23.-09.-2004 Syd kinesiske hav.

 

På dækskontoret for jeg, at vide at vi først skal sejle 01.15 og det passer med fint, for jeg er blevet lidt sulten og går op i dutymessen og rister et par stykker brød som ryger ned sammen med et par kopper kaffe, mens jeg læser i Politikken fra sidste torsdag.

 

For engangs skyld bliver vi ikke yderligere forsinket men kommer af sted 01.15, vi kommer fra kajen og skibet bliver vendt og vi begynder at sejle ud, men så er der lige et søsterskib som skal ind og vi må holde tilbage i et kvarters tid, før vi kommer ud og for smidt lodsen og lidt over 03 går jeg op for at sove, og sætter telefonen til at vække lidt i 10.

 

Formiddagen går med at komme rundt på skibet og lavet logbog, over middag for jeg kvitteret for det stores vi har modtaget, bestilt noget mere til Bremerhaven og ryddet lidt op i vores vedligeholdes system og andre småting.

 

I Busan er der festival når vi kommer, derfor vil de gerne have os til, at komme tidligere, sikkert fordi at alle havnearbejderne skal have fri. Det vil vi så prøve på, men i dag kom der et telex om, at selvom vi kom tidligere fra Kaohsiung skulle de ikke regne med, at vi kom tidligere til Busan, da vi højst sandsynlig vil komme ind i tyfonen Meari – og det lyder jo ikke specielt spændende.

 

Hvordan det kunne lade sig gøre ved jeg ikke, men vejret artede sig og jeg fik en lille time i solen, måske bliver der også en chance i morgen, men det bliver også den sidste, i de næste to og en halv uge for nu går det nord på.

 

Dagens middag var helstegt kalkunbryst.

Den lille lune var boller i karry.

 

 

24.-09.-2004 Sydkinesiske hav.

 

Det er fredag og der skal laves ugetjek, som vores kadet står for, der er mange ting som skal testes for, at se om de virker tilfredsstillende, så som livbåds motorer, nødgenerator, brandspjæld, tages smøreolie prøver for at tjekker for vandindhold, smøres pumper og så videre.

 

Der bliver lavet fartprøve på en hjælpemotor, de skal også køre økonomisk bedst og samtidig skal jeg bruge værdierne til en Lloyds rapport, selv for jeg taget værdier på andre dele i maskinen til Lloyds rapporter og over middag bruger jeg blandt andet tiden til at skrive disse rapporter – alle maskiner, enkle dele på hovedmotoren, køler og så videre skal for hver 5. år efterses og eventuelt skilles ad for, at se deres tilstand og jeg har så autorisation fra Lloyds til, at vurdere og godkende dem, senere skal jeg forelægge rapporterne for en Lloyds mand som endelig godkender dem.

 

Både sol og skyer byder vejret på og ved 16 tiden slæber jeg drømmesengen op, for slået den ud, lagt mig og begynder og læse i min bog, der kommer godt nok en hurtig sky forbi engang imellem, men så begynder det at dryppe, og samtidig kommer den ene indiske 3.mester hen til mig og fortæller at vi har alarm på en strømforsyning til ICS’en, og nu begynder det bare og regne, jeg for pakket drømmesengen sammen som lidt efter er ved og flyve væk fra mig i et vindstød med piskende regn, men jeg går ned på mit kammer, lige efter kommer solen igen, men der bud efter mig, så jeg kommer i kedeldragten, tager elevatoren ned i kontrolrummet og for set lidt nærmere på sagen. Vi finder strømforsyningen og finder ud af at der er ikke noget vi kan gøre udover at bestille en ny til levering i Hong Kong og de to andre strømforsyninger kan fint klare belastningen. Men sol status – 10 minutter på ryggen.

 

Dagens middag var fattigmands koteletter eller måske bedre kendt som paneret flæsk – ikke så dårligt endda!

Den lille lune var skippelapsksovs.

 

 

25.-09.-2004 Sydkinesiske hav.

 

Efter morgenrunden og 10 kaffen holder vi et kort driftsmøde, der var ingen store ting på dagsorden, ud over vi grinede lidt af en anmodning fra havnen i Dalian, hvor de gerne vil have os til, at ballaste skibet til et fribord på 9,5 meter for at de kan lasten en tung last med flydekran, men nu er der lige det, at fribord er 9,5 meter når vi har max dybgang på 14,5 meter og oveni er der et par meter op til lugerne, og en gang til oveni, der er ikke 14,5 meter vand i Dalian – så vi har sendt er pænt svar til dem.

 

Om eftermiddagen ser vi nærmere på et af vores fryserum i provianten, som ikke rigtig køre som det skal, vi prøver at skifte de par stumper vi kan uden videre held, nu ender der sikkert med, at vi skal lodde en stump af og sætte en ny på, og det er ikke lige let, for det er en sølvlodning så vi skal bruge ilt og gas – og der er bare ikke ret meget plads.

 

Efter aftensmaden tager jeg en lur som kun bliver til halvanden time, det måtte godt have været mere, for vi skal på manøvrer i nat ind til Kaohsiung – men det er svært at sove på forskud.

 

Kl. 23 går jeg ned i duty messen og rister et par stykker brød som jeg spiser med en kop kaffe til, bagefter forsætter jeg ned i kontrolrummet, hvor 3.mester er ved, at gøre klar til manøvren ind til Kaohsiung.

 

Dagens middag var koteletter.

Her til aften var der 14 lune retter, samt ris og brasede kartofler, den lille lunes hovedret var krydret kylling.

 

 

26.-09.-2004 Kaohsiung.

 

Lige over midnat ringer skipper ned og fortæller at han slår den over til stand by – med andre ord, nu skal vi være tilstede i kontrolrummet/maskinen ind til vi er langs og for, at vide vi kan bakke hovedmotoren af.

 

Manøvren bliver længere end forventet, da vi skal vende og bakke på plads normal sejler vi ind og lægger til og bakker ud, og vi er først færdige ved halv tre tiden, efter motoren er bakket af, går vi ned og åbner ind til udstøds receiveren, så den kan køle af, polakkerne skal ind og svejse den sidste revne når de møder kl. seks. Bagefter går jeg op til skipperen og ser, at agenten har været her, for der ligger 3 poser med frisk frugt, det plejer vi altid at få her og nogle gange er det frugter som vi ikke kender fra supermarkedet derhjemme.

Jeg kommer til køjs lidt over 03 og kommer op igen til 10 kaffen, hvor der lige skal et par kopper stærk kaffe til for at vågne. Vores kadetter snakker om, at de vil i land og jeg sælger mine 1000 Taiwan $ til dem for 30 US$ og væk er de.

 

I maskinen er polakkerne i fuld gang med, at slibe og svejse, mestrene går krumtap huset efter for løst – de banker på alle bolte med en hammer, på den måde kan man høre om en bolt er gået løs.

 

Lige før tre kaffen er polakkerne færdige og jeg for skrevet telex om at nu er det i orden, og vi kun mangler de støtter som skal laves af REMESA i Algeciras.

 

Vi skal sejle kl. 19 og i sidste øjeblik ryger de afgangen bagud med 20 minutter, men som sædvanlig holder det ikke, vi kommer afsted kl. 19 og efter vi har smidt lodsen og set motoren køre op i omdrejninger går jeg op ved halv ni tiden – nu bliver det så spændende hvor meget tyfonen kommer til at påvirke os, allerede nu på øst siden af Taiwan er søen urolig og vi bliver rystet igennem.

Vi lægger ud med fuld kraft men kort tid efter får vi et telex fra Busan om, at vi først skal være ved lods kl. 21 den 28, så vi tager lidt omdrejninger fra hovedmotoren.

 

Dagens middag var kalvesteg.

Den lille lune hovedret var svinesmåkød stegt med forskellige grønsager.

I dag var der også frugt til den helt store guldmedalje, rød og gul vandmelon, vindruer, papaya, stjernefrugt (ved ikke hvad den hedder rigtig) en kinesisk udgave af en grapefrugt og frisk ananas – herligt at slutte et måltid af med forskelligt frugt.

 

 

27.-09.-2004 Øst kinesiske hav.

 

Her til morgen er det tydeligt, at vi er kommet fri af Taiwan, det rykker godt i skibet og vinden larmer. Vi har vinden ind forfra og med den fart vi selv skyder blæser det 27 meter i sekundet uden for, det svare til 100 km/t. Det bliver også kun til en halv runde på dækket i dag, i styrbord side bliver man gennemblødt og i bagbord er man ved og blæse væk, men jeg skulle et smut ud i lastrum 2, hvor vi har sat thaierne til at banke rust og male, det er et af de lastrum som er svære at holde fri for vedligehold, så det er med og benytte sig af chancen når man har den.

 

Polakkerne går i gang med gas, ilt og sølv og for skiftet den ventil som vi mener det er galt med i den ene frostboks, og det hjalp nu virker det.

 

Vi begynder og bevæge os mere og mere i søen, ikke fordi vejret er blevet være, men bølgerne begynder, at komme ind fra en anden vinkel, hvor de påvirker skibet mere. Vi ryger ud og ind i den ene byge efter den anden som pisker ind over skibet, på et tidspunkt så meget at jeg ikke kan se formasten 200 meter ude

 

Efter aftensmaden sætter vi stabilisatorerne eller finnerne som vi kalder dem og straks opføre skibet sig mere roligt i søen.

 

Dagens middag var en medisterpølse med stuvet hvidkål eller brun sovs, jeg tog hvidkålen.

Den lille lune var helstegt oksemørbrad med pomfrit, jeg nøjes med pomfritterne og tog noget svinekød i strimler stegt sammen med grønsager.

 

 

28.-09.-2004 Øst kinesiske hav.

 

Her til morgen tog vi finnerne ind, bølgerne er ikke ret store og kommer forfra og påvirker ikke skibet ret meget, bortset fra temperaturen, som er 24 grader i vandet og i luften, ligner vejret en kedelig dansk efterårsdag. Vinden for lige ind forfra og er på 26 meter i sekundet.

 

Den evige kamp ombord er, at komme til vaskemaskinen for arbejdstøj – den kører nærmest i døgndrift, man kommer ned i vaskeriet og ser den kører, gætter på hvor lang tid det tager før den er færdig, men ak der er næsten altid en der når og tage den før en selv, til gengæld er folk flinke til at fylde den op og sætte maskinen i gang efter de har taget deres eget tøj ud – jeg har prøvet at lægge mine kedeldragter foran maskinen og nogle timer senere komme derned og finde det rent og tørt.

 

Kl. 20 er vi stand by ind til Busan, tager lodsen 20.45 og er langs kl. 22.

Agenten kommer ombord og fortæller at de 2 thaier som rømmede skibet sidste gang vi var her ikke er blevet fanget – mon de lever og arbejder som slaver i dag på en fabrik med ting som ikke tåler dagens lys? – eller..........

Han fortæller også at den festival som bliver holdt i dag er noget hen i retning af thanksgiving day, hvor man samles om familien, besøger gravsteder osv. ikke noget med fest i gaderne.

 

Lige efter vi er kommet langs kommer sludge (olie slam og rester) båden og vi får afleveret 25 tons olierester og en masse affald, vi smider ikke mere affald ud over siden, alt bliver samlet og sent i land.

 

Skipper får tømt postkassen, vi får telexer, mails og nyheder ned, den største nyhed er at der nu varsles konflikt for navigatørerne, hvis de ikke kommer til en løsning på overenskomsten inden 30 dage, opsiger samtlige navigatører deres stilling. Hovedspørgsmålet er den skatte lettelse som regeringen kom med i foråret, at de DIS aflønnede ikke for kompensation for beløbet som svare til 5000 netto om året som det øvrige arbejdsmarked får.

Maskinmesterens foreningen mener ikke det er et overenskomst spørgsmål og vil gå rettens vej for, at vi kan få et tilsvarende beløb lagt oven i lønnen.

 

DIS står for Danmarks internationale skibsregister og dem der er ansat under denne lovgivning er netto lønnede.

 

Stillede ur i nat og er nu 7 timer foran Danmark.

 

Dagens middag var kalkunschnitzel.

Den lille lune var færdig pizza som var peppet op.

 

 

29.-09.-2004 Busan og Det Gule Hav

 

Jeg bliver vækket en time før afgang kl. 07 og går ned i kontrolrummet, starter med at lave kaffe, 3. mester har det hele under kontrol – påstår han i hvert fald, men det holder også stik, ved halv otte tiden går jeg op og får en hurtig gang morgenmad før jeg går ned igen, og til tiden blæser vi hovedmotoren og jeg får at vide at vi kommer ud i hårdt vejr og at vi har sprunget to trosser i nat.

 

Ganske rigtigt vi kommer lige ud i en gyngetur og efter finnerne er sat bevæger vi os mere stille og roligt, et par timer efter er vi kommet i læ og finnerne bliver trukket ind, samtidig slår vejret fuldstændigt om, det bliver skyfrit og lunt.

 

Vi får at vide, vi skal være ved Dalian lodsen kl. 09 i morgen tidlig og af passerer farten derefter.

 

Stillede uret en time tilbage i nat og er nu 6 timer fra Danmark.

 

Dagens middag var dampet laks.

Den lille lune var fiskefiler.

 

 

30.-09.-2004 Dalian

 

Lidt over syv ringer telefonen og en forpustet indisk 2. mester begynder og fortælle om høj udstøds og cylinder temperatur, at de vi løfte pumpen og det er kun til orientering – nå, men jeg må heller komme i tøjet og komme ned, for det lyder som en flækket brændstofdyse, da jeg kommer ned bliver hovedmotorens omdrejninger reduceret og kort efter kommer der alarm på udstødetemperaturen, hvilket indikere at pumpen er løftet, lige efter kommer 1. mester ind i kontrolrummet og vi snakker ganske kort om det, og jeg ringer til broen og giver dem besked på, at de ikke må overskride 86 omdrejninger i minuttet, da vi sejler på 11 cylinder.

 

Efter morgenmaden er vi stand by til Dalian, men vi kan ikke komme ind med det samme og anker op, ud til os kommer de kinesiske sanitets myndigheder, de skal se om vi har skadedyr eller andet skrammel ombord, efter de har været lidt omkring og fået nasset sig til en stang cigaretter stiller de sig tilfreds og sejler ind igen, med beskeden om at vi vil modtage vores certifikat når vi er langs i havnen.

 

Vi er langs ved 13 tiden og kort efter kommer agenten, han fortæller at han vil komme tilbage om halvanden time med vores landgangs pas, det lyder jo godt for kadetterne og jeg vil i land. Første melding om afgang lød på 01 i nat, som blev lavet om til 23 i aften, lidt efter til 19, men tid nok til at komme i land og med mobil telefon kan man altid få, at vide om afgangen bliver udsat, men men og igen igen landgangs passene kommer først 20 minutter over sytten, og så kan det sgu være lige meget med, at rende iland. Så bliver afgangen skubbet til 20 og så til 21 og endelig afsted 21.45 – og nu bliver man lidt knotten over deres planlægning – som jo ikke kun har noget at gøre med, at vi gerne vil i land, men også noget med, hvornår folk skal tørnes til, i hvor lang tid vi skal være stand by for ingen ting og så videre – de tror altid de er mere effektive end de virkelig er på terminalerne!

 

Efter megen skriveri frem og tilbage, har de fået fat i en større flydekran og vi lastede en skibsskrue på 66 tons i bronze til Lindø’s næste nybygning.

 

 

Vi har god tid til Xingang vi skal kun gå 11,5 knob for at være der til tiden.

 

Dagens middag var en karry gryderet med ris og frisk ananas.

Den lille lune var spagetti og kødsovs.

 

 

01.-10.-2004 Det gule hav og Xingang.

 

Vi er standby lige efter middagsmaden, vi skal ind af en lang sejlrende og vi stopper af lidt i tre, og meldingen lyder at vi skal sejle kl. 03 i nat, så nu vil jeg i land.

 

Efter vi har stoppet maskineriet af går jeg op på broen, og ser en meget travl havn, lige ved siden af os og på den anden side af bassinet er der kulterminaler – ikke lige stedet for en hvid skjorte. Når man kigger ind af ser man en skov af havnekraner og mange skibe. Nogle hundrede meter fra os er der lige kommet et skib ind med 5 store container kraner på dækket – det ser fuldstændigt vandvittigt ud – det må ikke være sjovt, hvis det skib begynder at gynge.

 

Vi får agenten til, at skrive på et stykke papir hvor vi skal hen for at handle og navnet på terminalen, og jeg aftaler med kadetterne at vi mødes om en halv time på dækskontoret for, at gå i land.

 

 

5 nye kraner til Xingang - de står på skibet!

 

Vi går op til den ene gate, og vi når ikke andet end lige ud på den anden side før der kommer en taxa som vi straks tager, vi viser chaufføren sedlen så han kan se, hvor vi vil hen, han vender straks den mindste taxa vi nogensinde har kørt i, og trykker på speederen og så går ud og ind mellem store lastbiler og dybe huller i asfalten mens støvet står omkring os.

På den anden side af havneområdet dukker de første lejekasser op i endeløse rækker, og det er bare gråt på gråt – det hævner sig at være tæt på en kulterminal, jo længere vi kommer ind mod byen dukker der nyere bygninger op, og det mest prangende og største er havnekontoret, alle steder er der pyntet op med flag og faner, de samme fem farver går igen, gul, pink, grøn, lyseblå og hvid, det er Kinas nationaldag – 55 året for den kommunistiske revolution, gud ved, hvad Mao ville tænke hvis han kunne se hvad Kina udvikler sig til i dag.

 

 

Hovedgaden i Xingang.

 

Efterhånden som vi kommer længere ind bliver trafikken mere og mere tæt – det drejer sig åbenbart om at køre helt op i enden af den næste bil og skifte vognbane hele tiden, efter en tyve minutters tid køre taxaen ned af en side gade og holder ind, jeg giver taxa denne gang, det blev helt voldsomt dyrt, 15 kr.

Vi kommer ned på en gågade der lige som i Shanghai er helt ny og skinnede ren, nogle steder er granitfliserne så blanke at man kan spejle sig i dem. Vi begynder og kigge efter et sted, hvor vi kan få en øl, men kan ikke se nogle hoteller, hvor der stort set altid er en bar og herude ligger der ikke bare et værtshus på hvert et hjørne.

 

Efter et lille stykke tid for jeg øje på en te forretning og her vil jeg ind og købe noget grøn te som en afveksling til den røde, jeg har nede på skibet. Jeg blive modtaget med kinesisk venlighed og en pige henvender sig til mig på engelsk om der er noget hun kan hjælpe mig med, og jeg fortæller, at jeg vil have noget grøn te, og et par andre piger viser mig ned i forretningen. Her bliver jeg præsenteret for 25 forskellige slags grøn te i prisklassen 4 til 110 kr. for 50 gram, jeg peger en ud og beder om 50 gram. Samtidig spørger den første pige mig ud, hvor jeg kommer fra, om jeg har behov for at veksle penge, hvad jeg laver i Xingang, jeg fortæller at det eneste vi lige har brug for lige nu, er at finde en bar og få en øl, hun svare at hun kender et sted et halvt minut herfra, hvor hun og hendes veninder sommetider kommer. Jeg spørger hende om hun vil vise os det, og det vil hun gerne. Jeg får min te og ude på gaden for jeg fat i kadetterne og fortæller dem, at jeg har fundet en guide til en bar og vi følger efter hende.

 

Vi kommer op på en gågade som ligger i første sals højde og her styre hun målbevidst hen mod en bar/restaurant, hvor døren bliver åbnet indefra og først lurer jeg lidt over hvad det her er for et sted og om vi skal til, at købe ladysdrinks, men så galt er det ikke, vi får bænkes os i baren og jeg spørger pigen om vi kan byde på noget fordi hun har været så flink at vise os vej, men hun siger nej tak og beder i stedet om et glas vand – endda varmt!

Hun fortæller at hendes ”engelske” navn er Kelly og, at hun arbejder som sekretær ved Néste som har en fabrik som laver is her, og at der også der er en dansker ansat. Kelly fortæller også at Xingang er en forstad til Tianjin på en million indbygger og at man kan komme til den store mur og tilbage på samme dag, det sidste kunne være spændende, men desværre er vores havneophold her ikke lang nok til en sådan udflugt. Jeg får også de obligatoriske spørgsmål om hvor mange børn jeg har, om jeg er gift m.v. og må jo med skam svare benægtende på de ting, det kan hun ikke helt forstå, jeg spørger hende så om, hvornår kinesere gifter sig, og hun svare at det gør de når de er 25 år, endda helt ned til 22 år, og at hun nok skal giftes til næste år, men lige skal have fundet manden først, så kan jeg jo ikke dy mig for at spørger om hun er 24 år, hvilket hun små grinene bekræfter.

Bag ved baren er bartenderen kommet lidt i bekneb, hun kan ikke åbne sin drinksmixer og nu mener den ene kadet, at det er han lige manden for, men det er nu ikke så let, og efter at været rød i ansigtet af anstrengelse et par gange mener han at det må være sagen at lægge den i isvand, men lige meget hjælper det, til stor morskab for os og de øvrige i baren bliver han op til flere gange rød i ansigtet før han opgiver efter at have kæmpet i næsten en halv time, så må vi andre godt prøve og vi mærker straks at den bare sidder fast og opgiver efter et enkelt forsøg.

Kelly spørger mig om, hvad vores planer er, og jeg fortæller at jeg gerne vil ud og købe nogle julegave til mine niecer og at det ikke skal være legetøj, for i dag er det ens verden over og om hun kender et sted hvor de sælger kinesiske ting, der gør hun og endda ret tæt på, og hun vil gerne vise os derhen.

 

Vi forlader baren og med Kelly foran i en ret anselig fart kommer vi ned til en forretning med kinesiske ting som vaser, figurere i alle afskygninger, jeg finder ikke lige noget jeg kan bruge som julegaver, men for købt et par kinesiske vaser og en bog med papirklip til mig selv. Bogen fortæller kort om de 12 kinesiske år, og for hvert år er der et klip i silke papir som farvelagt med vandfarve – rigtigt flot.

Nu er vi ved og være sultende, vi spørger Kelly om hun kender et godt sted og spise og at vi gerne vil invitere hende på et måltid mad fordi hun er så flink til at hjælpe os rundt. Hun spørger os om vi kan lide seafood, hvilket to af os bekræfter – den sidste hørte det ikke – hun viser os ned igennem en mørk side gade med mange små spise steder, som modsat hovedgaden er møgbeskidt. Efter en 10 minutters tid kommer vi ud på en boulevard, her styre hun straks ind i en stor restaurant.

Her er alt optaget i stue etagen og vi skal vælge de fisk, krabber, tigerrejer m.v. ud her vi vil spise og sætte os ovenpå, men nu gør den ene kadet vrøvl, han kan ikke lide fisk.

Der ender med at vi går over gaden og ind et andet sted og får med det samme plads. Den ikke fiskespisende kadet gør meget ud af at han vil have bøf, hvilket i Kina ikke er lig med en steak, men bare okse kød.

 

 

Ikke alle har lige det lige let med spisepinde :-)))))) - og det er ikke mig!

 

Vi bestiller 4 retter mad med ris til, det første der kommer ind er koldt oksekød, så kommer der en ret af tynde strimler af okse kød og flere forskellige grønsager som bare smager forrygende godt, fiske vi skal spise bliver kort vist frem i en plastik pose men den stadig spræller, den bliver med et hurtigt nik godkendt af Kelly.

 

 

Skindet fra anden bliver skrået fra og serveret.

 

Kokken kommer forbi med anden som han skære ud foran bordet, det er kun skinstykkerne der bliver skåret af, der kommer en tallerken på bordet med helt papirtynde pandekager, tynd skårene friske grønsager og en mørk sovs. Man spiser Peking and, ved at tage et stykke skind, dyppe det i sovsen, lægge det på en pandekage sammen med lidt grønsager og rulle det og spise det med fingrene – rigtigt lækkert.

 

 

Jo jo jeg kan godt, mens en storgrinende Kelly ser på.

 

Kelly fortæller at vi kan få kogt suppe på resten af anden, hvilket vi siger ja til – men vi nåede ikke at smage suppen, den stod bare og blev kold.

Til sidst kommer fisken ind, som er anrettet på en helt speciel måde, de har benet fisken ud, skrået kødet i tern ned til skindet, rullet den lidt sammen så den minder om et pindsvin, vippet hoved og hale op og overhældt den med en rigtig godt sur sød sovs med ananas, man bruger sine pinde til, at rykke en tern kød løs fra skindet og dyppe det i den sur søde sovs.

 

 

Og det smagte godt!

 

Der var utroligt meget mad og vi får ikke spist halvdelen, hvilket også bliver kommenteret af Kelly, hun påstår hårdnakket at vi ikke skulle have drukket den øl på baren først, og det var derfor, at vi ikke kunne spise op – det var vi nu ikke enig i.

Igennem hele måltidet har vi meget sjov ud af vores må, på at håndtere spise pindende på og vi kan slet ikke finde ud af og spise med dem på den ”rigtige” måde, men vi blev mætte!

Mest af alt er vi glade for, at vi ikke skal på toilet, for det er skulle stå op eller rette sidde på hug er vi ikke sikker på, at det vi gå godt – og specielt lækker er deres toiletter nu heller ikke!

Kelly spørger os om, hvor vi vil hen og foreslår et diskotek, hvor hun sommetider kommer, men vi er ikke i humør til høj musik og spørger om der findes en bar et sted, og hun kender en på et hotel, men her skal vi have en taxa, hvilket vi ikke syntes er noget problem. Vi får betalt 330 kr. blev det til og vi tror ikke lige frem, at det er det billigste vi har fået, så vi syntes bare det er billigt! Jeg ville lægge drikkepenge, men får meget klar besked fra Kelly om, at det gør man ikke! Og måtte pænt lægge alle byttepengene ned i pungen.

 

Ude på gaden får Kelly hurtigt fanget en af de små taxaer, får fortalt hvor vi skal hen, vi ankommer på hotellet, kommer op på øverste etage og så er stedet lukket på grund af national dagen. Det slår ikke Kelly ud, hun ringer til en af sine venner og spørger om råd, og et af forslagene bliver sømands klubben, og den siger vi god for – ind i en ny taxa og afsted.

 

Allerede da taxaen stopper uden for sømandsklubben – hvilket også står på facaden – aner jeg at, det vist er en meget venlig, endda rigtig venlig sømands klub, og ganske rigtig vi er ikke andet en kommet ud af taxaen før vi hver har en pige under armen som straks begynder at slæbe afsted med os, vi kommer ind i en stor sal på 20 gange 20 meter med et stort dansegulv omkranset af sofagrupper, som de eneste kunder, vi bliver straks bænket i en af dem og spurt om, hvad vi vil have at drikke mens de kigger misbilligende på Kelly – hun hører jo ikke til stedet som arbejdende pige, de er jo ikke velkommen sådan et sted som vi er kommet ind på, vi for fortalt at hun er vores guide og vi har hyret hende, hvilket beroliger pigerne lidt. Kelly for besked på, at hendes ophold på stedet bliver tålt, så længe hun ikke sidder ved siden af en mand – Sådan! Det finder Kelly sig i og sætter sig op i baren med ryggen til os andre, hvilket vi har det lidt svært ved, for det var jo ikke lige det der var vores plan, og vi syntes det er synd for hende, at hun skal sidde alene der oppe, når hun har været så flink til, at vise os rundt.

Efter de obligatoriske spørgsmål fra pigerne om hvor vi kommer fra og så videre, begynder de at fedte for drinks og de får også en, de er ikke så dyre som andre steder i verden 5US$ og så er der endda sprut i – nogle steder kan man komme ud for at skulle betale over 100 kr. for en deciliter vand.

Et af spørgsmålene var i hvor lang tid vi vil være på den sømands venlige sømandsklub, og vi svare en times tid for så skal vi ned på skibet, nu spørger de om skibsnavnet og den ene smutter op i baren og kommer tilbage med et stykke papir, og siger at vi lyver, for vi har mere tid, og at vores skib skal først sejle 03.30 – de er simpelthen online med havnemyndighederne – ikke noget med at en sømand må komme for sent til sit skib fordi han hygger sig med en af pigerne!

 

Efter et stykke tid skal jeg på toiletter og for oplyst hvor jeg skal gå hen, selvfølgelig kommer jeg til, at åbne de forkerte døre, men rummende var tomme bortset fra redte senge, men jeg finder et stinkende toilet og får gjort hvad jeg skulle – stående.

Jeg kommer tilbage og pigen som mener at hun skal være min i aften, vi give mig massage, hvilket hun påstår hun er rigtig god til, men vor herre bevares, jeg er nødt til at stoppe hende for det kan hun da slet ikke finde ud af, det er direkte ubehageligt.

Den ene kadet er træt af den pige, der sidder ved siden af ham og vil gerne af med hende, det er heller ikke noget problem – bare han giver hende 5US$ skal hun nok gå, det gør han så og hun forlader selskabet med sine penge mens hun ser dybt fornærmet ud, lidt efter fortryder han og efter en masse drilleri om hvordan den nye pige så skal se ud, rejser en anden af ”vores” piger sig og finde en ny til ham.

Ved halv tolv tiden vil jeg hjem, for jeg vil gerne have noget søvn før vi skal sejle i nat, jeg går op i baren for at sige farvel til Kelly, hun spørger mig om jeg syntes om stedet, jeg svare hovedrystende at det gør jeg ikke – og så giver hun mig en seddel med hendes telefon nummer og e-mail – uhdada!

Pigen som har underholdt mig følger mig ud til en taxa mens hun fedter for lidt drikkepenge og hun får 50 af deres penge – ca. 35 kr. hvilket hun er tilfreds med – det andet ville have kostet 50 US$ for pigen og 20 US$ for leje af værelse – hvis nogen skulle have interesse.

Jeg sætter mig ind i taxaen som vist ikke er en officiel taxa, viser sedlen frem, men det er ikke nødvendigt, han ved godt hvor jeg skal hen, og jeg bliver kørt direkte ned til landgangen.

 

Dagens middag var karbonader.

Den lille lune ? – jeg spiste jo i land.

 

 

02.-10.-2004 Xingang og Det gule hav.

 

02 ringer telefonen – vi skal sejle om en time, meget søvnigt kommer jeg ud af køjen og pjasket noget vand i hovedet før turen går forbi dutymessen, hvor jeg laver mig en kop stærk kaffe før turen går videre ned i kontrolrummet, hvor 3. mester er godt i gang med at starte op.

Vi sejler 03.30 og på vejen ud af kanalen vasker vi turbolader nr. 2 på hovedmotoren til lodsens store misfornøjelse for vi kan ikke sejle så hurtigt som han gerne vil når vi vasker og det bliver heller ikke til mere end 20 minutter før vi er nødt til, at stoppe så vi kan få mere fart på skibet, efter vi har smidt lodsen bliver håndtaget rykket i bund, vi skal ind til Qingdao i aften. Ved halv seks tiden går jeg op for, at sove og sætter telefonen til, at vække til middag, men det blev ikke en særlig god søvn, for skibet ryster og larmer som bare pokker, fordi vi ikke har ret meget vand under kølen – kun ca. 16-18 meter.

 

Klokken er 23 og vi skal være stand by til Qingdao og jeg går ned i kontrolrummet og sætter mig tilrette, en halv time efter kommer lodsen og vi er på vej ind. Lodsen skulle have været her 23.30 men i sidste øjeblik bliver han udsat en halv time.

 

Dagen middag var bankekød med kartoffelmos.

Den lille lune var røde hotdogs.

 

 

03.-10.-2004 Qingdao og Det gule hav

 

Det går planmæssigt med at komme ind og ved et tiden er vi færdige, og jeg bevæger mig op på broen, og ser den nok største og flotteste container terminal – hvis man kan kalde en terminal flot - jeg har set i Kina, den er så ny, at den ingen gang er tegnet ind på søkortet.

 

Næste morgen bliver jeg vækket kl. 09, igen med en besked om, at der er en time til afgang, den bliver nu udskudt fordi, de har placeret et par container forkerte steder og havnen bliver nødt til, at starte en container kran op igen for, at flytte containerne, og som overstyrmand siger – vi for ingen tak for, hvis vi mister dem og så kan havnen vel lære, at lade være med, at lave om på planerne efter forgodtbefindende. Lidt i middag sætter vi lodsen af og sætter kursen mod Busan, vi har fået telex om, at vi skal være der kl. 13.00, så håndtaget bliver skubbet i bund.

 

På vejen ud sejler vi tæt på Qingdaos havnefront, også her skyder skyskraberne op – der er bare gang i dette store land!

 

Om efter middagen stiller vi ur og er nu 7 timer foran Danmark.

 

Dagens middag var ribbenssteg.

Den lille lune var forårsruller.

 

 

04.-10.-2004 Det gule hav og Busan.

 

Vi er langs kaj kl.  her skal vi blandt andet laste stabilisatorer til Lindøs næste nybygning – de vejer lige over 90 tons stykket.

Kort tid efter ankomst bliver der bugseret en pram med stabilisatorerne og en flydekran hen til skibet og der står noget dønning ude fra Stillehavet ind i havnen og pram og flydekran bevæger sig en del, de prøver at få kranen ned og få sat wire på krogen og ufarligt ser det ikke ud – der skal ikke meget til her, for at slå en mand til plukfisk, langt om længe får de wirerne på og prøver at løfte og meget hurtigt begynder den første stabilisator og bevæge sig faretruende frem og tilbage – det vil aldrig gå godt, hvis de prøver og få den ned i lasten vil de anrette skader på både skib og stabilisator, og fra vores side lyder der nu en opfordring til at stoppe mens ”legen er god” – den konklusion er de også selv kommet til og forsigtigt bliver stabilaktoren sat ned på prammen igen og de sejler væk. Men vi skulle jo helst have den med, og det kommer på tale at vi skal ligge natten over og sejle længere ind i havne, hvor der er roligere vand næste morgen og få lastet dem der, men det bliver skippet til sidst og vi sejler fra Busan lidt over otte.

 

Lige før afgang får vi at vide, at først skal være i Kwangyang sidst på eftermiddagen og der er 88 mil til lodsen, det har vi næsten 20 timer til, og så langsomt kan vi ikke sejle. Det bliver besluttet at vi går op og anker ud for lodsstationen, og det bliver engang først på natten.

 

Dagens middag var en fyldt kylling bryst.

Den lille lune var noget så kedeligt som købepizzaer.

 

 

05.-10.-2004 Anker og Kwangyang.

 

Jeg bliver vækket 01 og før jeg går ned i kontrolrummet går jeg lige fordi duty messen og smører er stykke brød som jeg tager med i hånden. Halvanden time efter ligger vi stille og ankeret er smidt og jeg går op og stiller telefon til at vække lige før 10 kaffen.

 

Formiddagen bruger vi til, at teste styremaskinen, vi kan køre den lokalt på to forskellige måder, her er alle mestre, styrmænd og kadetter med, jeg syntes det er vigtigt at flest mulige har kendskab til, hvad man skal gøre hvis vi kommer ud i en nødsituation.

Testen har også til formål og finde eventuelle fejl, og her finder vi en – det er første gang jeg oplever det – heldigvis er det bare en lille mekanisk ting som skal skiftets og det er hurtigt gjort.

 

Over middag får vi, at vide at vi kan kommen en halv time tidligere ind og vi gør klar, for hevet ankeret op og sejler ind, og som sædvanlig lægger vi til midt i et måltid.

 

Dagens middag var oksekød med sur sød sovs.

Den lille lune var kalkun med grønsager i sur sød sovs.

 

 

06.-10.-2004 Øst kinesiske hav.

 

05 bliver jeg vækket, vi skal afsted om en time og planmæssigt for engang skyld sejler vi til tiden, efter en time sætter vi lodsen og sætter kursen mod Kaohsiung, vi skal være ved lodsen om 40 timer, hvilket bliver en natteforestilling.

 

Der var en fejl mere i styrmaskinen, som vi først fandt i morges da vi skulle afsted, og da vi ikke har nogle ordentlige el-tegninger af systemet valget jeg, at skrive hjemover for, at få en vejledning på hvad vi må og ikke må når vi skal fejlsøge – man bliver ikke speciel klog af at kigge på et stort printkort! Den skulle vi gerne have i morgen tidlig så vi kan komme igang1

 

Jeg fik også mail fra bemandingen om, at de kun vil refunder 250 kr. af en rimelig rejseregning på 744 kr. – det er sgu ikke på den måde de får tilfredse medarbejder! – og så påstod de, at det tager 10 minutter i bus fra Billund til Vejle – godt jeg ikke skal i fængsel for overskridelse af for, at køre så hurtigt, endvidere vil de have at jeg skal til at skifte fra rutebil til tog i Vejle – nul så bliver det Kastrup frem over!

 

Dagens middag var dampet torsk.

Den lille lune var æggekage.

 

 

07.-10.-2004 Øst kinesiske hav

 

En stille og rolig dag, hvor vi mest slapper lidt af efter alle havnene i Kina og Korea

 

Kl. 22 er det tid igen til manøvrer ind til Kaohsiung på Taiwans sydspids, vi skal ligge der i 8 timer før turen går til Hong Kong, her har vi fået telex om at vi skal være der lørdag fra 01.30 til 11.00, så der bliver ikke mulighed for, at komme ned i byen og købe julegaver i år.

 

Vi er langs lige før midnat og jeg går op på broen og snakker lidt med skipper, før vi går ned på hans kontor, hvor agenten kommer et øjeblik efter, han starter med at sige, at vi skal ligge der i 4 timer mere end planlagt. Straks begynder jeg med lidt hovedregning og finder hurtigt frem til, at vi ikke kan nå Hong Kong til tiden og at der vil blive mulighed for, at komme iland alligevel, det går jeg så ned og sover på.

 

Fik set den første film på denne tur, Cold Mountain – den er faktisk god.

 

Stillede ur i nat er nu 6 timer foran Danmark

 

Dagens middag var forloren hare.

Den lille lune var bøf med pomfritter – igen tog jeg pomfritter med kalkun i sur sød sovs.

 

 

08.-10.-2004 Kaohsiung og det Øst kinesiske hav.

 

Vi kommer ikke afsted til tiden, men det er vi efterhånden så vant til, det der er irriterende, er at man ofte sidder standby i kontrolrummet og ikke rigtigt kan komme i gang med noget, for afgangen bliver udskudt 15 minutter af gangen, den tid kunne have været brugt meget bedre.

 

Vi får meddelt Hong Kong, at vi tidligst kan være ved lods 06 og lægger ud med fuld kraft, en times tid senere kommer der besked om, at vi først skal være ved lods 09, og der bliver reduceret på hovedmotoren.

 

Dagens middag var en gryderet.

Den lille lune var fiskefiler.

 

 

09.-10.-2004 Hong Kong.

 

Et par timer før lodsen får vi telex om, at vi skal være der en time senere og vi er langs lidt i middag, og jeg spiser ombord, før jeg går op til skipper for, at se om agenten havde post med, og jeg er heldig 2 breve et fra mine forældre, godt at høre, at det står godt til hjemme hos familien, et andet fra Ena med nogle udklip fra Jyllands posten, et om projektet med, at sende 15 dansker ud 15 forskellige steder i verden, jeg havde søgt om Nepal men var ikke så heldig at komme med, bagefter tog jeg et hurtigt bad før jeg smuttede ned af landgangen og op på sømandsklubben, hvor jeg forsatte op til Danish Room som den danske sømandskirke driver, jeg ville ind og tjekke min web-mail og se lidt nyheder på nettet. Her får jeg også hilst på det nye assistent par som har været her i 3 måneder lige nu og er faldet rigtigt godt til – det er guld værd for os, at sømandskirken holder til kun fem minutters gang fra skibet.

 

Efter at have læst forskellige nyheder på nettet forlader jeg klubben og går op på undergrundstationen og tager toget ind til Jordan, hvor der ligger en Yue Hwa forretning eller Kina forretning som vi kalder den, modsat mange andre steder i Hong Kong er der priser på varerne og de er reelle, jeg prøver og finde nogle julegaver til mine niecer men kan ikke rigtigt finde det som jeg har i tankerne, og det blive til nogle andre småting i stedet. Til mig selv køber jeg revet hajfinne – dyrt som bare pokker – men nu skal der laves suppe der hjemme, men jeg må heller finde en opskrift før jeg går i gang – og det smager bare godt!

 

Jeg forsætter ned af Nathan Road i et herligt vejr, og efterhånden som jeg nærmere mig turiststederne dukker der flere og flere op som absolut mener at de kender stedet hvor jeg kan få syet en smoking eller de har et utal af kopi ure til salg, men jeg er efterhånden blevet så vant til dem, at jeg bare forsætter uden at svare dem, til deres store irritation – men jeg gider dem ikke, de mest ihærdige følger med et lille stykke, og når man ikke viser dem opmærksomhed plejer de, at forsvinde ret hurtigt.

 

Jeg skal ned i den store musik forretning HMV og se om der er noget musik jeg vil have med hjem – desværre har jeg glemt en anmeldelse på en som jeg ikke kender men gerne vil høre, desværre kan jeg ikke huske ret meget af navnet og finder den heller ikke, men et par andre Cd’er blev det til og en enkel musik DVD. Det er ikke fordi, det er billiger at købe musik herude, priserne er de samme som der hjemme, med udvalget – det er stort! Bagefter forsætter jeg ned på Ned Kelly for, at nyde en enkel Forsters – det er blevet en tradition for mig, at jeg lige skal derind og have en enkel.

 

Efter en halv time på Ned Kelly tager jeg undergrundsbanen tilbage og forsætter ned på klubben, hvor andre fra skibet også sidder og får en god snak. Jeg får også min aftensmad her svinekød i sur sød, det kan de bare lave herude! Og hverken mig eller høkeren kan finde ud af og efterligne den – til vores store fortrydelse!

 

Det bliver ikke til lang tid på klubben for vi skal sejle kl. 19 – hvis det da holder, og det gjorde det ikke vi kom afsted kl. 21 og sætter fuld kraft mod Singapore, hvor vi skal være onsdag formiddag.

 

Dagens middag var en karryret med ris

Den lille lune var en gryderet som jeg ikke smagte – jeg spiste jo i land.

 

 

10.-10.-2004 Syd kinesiske hav.

 

Det er søndag i dag, og nu drejer det sig om, at komme ned i kabyssen og få et par spejlæg før de har ligget for længe på panden for så bryder jeg mig ikke om dem - blommen skal være flydende!

 

Dagen bliver brugt til at komme rundt på skibet og tjekket vores stores som vi har modtaget og skiftet en enkel elektrisk ting ud som var gået i stykker.

 

Om eftermiddagen er der det fineste skyfrie vejr og efter 3 kaffen slæber jeg drømme sengen op til mit favorit sted og 5 minutter efter er det overskyet – surt!

 

Jeg fik set den DVD jeg købte – og mere end øv, der var kun 11 minutter med den gruppe og nogle reklame klip fra lignende DVD’er, men investeringen var til at bære – ca. 50 kr. men alligevel!

 

Dagens middag var hamburgerryg.

Den lille lune var helstegt oksemørbrad med pomfritter og som sædvanligt tog jeg noget andet til pomfritterne.

 

 

11.-10.-2004 Syd kinesiske hav.

 

I dag holdte vi den månedlige båd og brand øvelse, mødte op ved redningsbådene og iførte os redningsveste, gennemgik udsætning af livbåd og flåder, gik ind i redningsbåden, startede motoren op og gennemgik, hvad vi har af udstyr i livbåden.

Efter båd øvelsen holdte vi brand og redningsøvelse. Vi slukkede en fiktiv brand ved vores oliefyrede kedel, hvor vi sendte et hold røgdykker ind i fuld udrustning. Det andet hold skulle ud og finde en person som var kommet til skade i en tank, få ham ud og give ham første hjælp.

 

Læste i nyhederne at Japan snart bliver ramt af den værste orkan/tyfon i mange år – godt vi ikke er der, her har vi haft roligt vejr siden Hong Kong med et let skydække med 30 grader varmt søvand og den samme temperatur i luften.

 

I dag fik vi også vores afløsertelex langt om længe, jeg skal hjem fra Rotterdam den 01.-11 sammen med høkeren, skipper og første mester skal hjem fra Bremerhaven den 04.-11, men spørgsmålet er hvor smart det vil være, at jeg tager hjem fra Rotterdam, for vi skal både bunker og have det årlige Lloyds eftersyn der – og det tager tid.

 

Dagens middag var estragon krydderet kalkun file.

Den lille lune var burger.

 

 

12.-10.-2004 Singapore

 

Vi er stand by fra klokken 10, vi skal ind og ligge ved en ny terminal, lidt længere væk fra centrum end normalt, eller normalt? Det er flere år siden jeg sidst har været i Singapore, men alt i alt det tager en time mere med lods.

Lige før vi er stand by møder vi rederiets nyeste skib Albert Mærsk, og flot ser den ud, men malingen er også ret ny i forhold til vores. Før Albert Mærsk sejlede fra Danmark var der åben hus ombord i København – de havde 31.000 gæster på weekend, det kan man da kalde noget af et tilløbsstykke.

 

Lidt over middag er vi langs og flere benytter sig af at gå i land, nogle har ikke været her før, og så er det bare med at komme ud og opleve når chancen byder sig, jeg bliver ombord og skifter et printkort på vores ene styremaskine. Efter jeg var færdig med at flytte de mange små ledninger prøver vi styremaskinen af – og øv, det var ikke der fejlen lå, og jeg ringer hjem til København og fortæller det, og senere skriver jeg et kort telex om det.

 

Efter aftensmaden prøver jeg at sove lidt uden held, vi skal sejle kl. 22 og skal gå direkte til kaj i Tanjung Pelepas kl. 02, så det bliver en lang nat.

 

Vi kommer afsted til tiden og for smidt lodsen kort tid før vi tager den næste og lidt over 02 er vi langs i Tanjung Pelepas.

 

Dagens middag var karbonader.

Den lille lune var kylling.

 

 

13.-10.-2004 Tanjung Pelepas

 

Efter vi er kommet langs går jeg op på broen, hvor skipper fortæller, at der ligger 3 andre Mærsk skibe under Dansk flag og et enkel under engelsk flag – så man kan rolig sige at havnen er ret lyseblå.

 

Lidt over 10 ringer telefonen og vækker mig, det er første mester som spørger om jeg ikke kommer ned og måler det hovedleje vi skal trække for Lloyds eftersyn, letter omtåget siger jeg ja og spørger, hvad klokken er – jeg har åbenbart glemt og indstille telefonen til vækning i nat.

 

Jeg kommer ned i maskinerummet på 5 dæk, ind i motoren, her måler første mester og jeg spillerummet på lejet, bagefter spørger vi hinanden om hvilket mål vi fik – og vi fik det samme, og så kan de gå i gang med at løsne overslaget og få det løftet med kædetajler – det vejer 1800 kg.

 

Mens de for løftet overslaget går jeg ud i styremaskinen, jeg prøve og tage nogle målinger som jeg i nattens løb fik læst mig frem til i instruktions bogen, jeg finder også noget på den styremaskine vi har problemer med som ikke stemmer overens med de tre andre, de skriver jeg et telex om og sender hjem.

 

I mellem tiden har de fået løftet overslaget og jeg går ind i krumtaphuset og ser lejet efter og det ser rigtigt fint ud, og giver besked om, at de kan samle det igen, efter de samlet lejet, måler første mester og jeg igen lejet for at sikre at alt er i orden.

 

Først på eftermiddagen går vi et par stykker over på et søsterskib, vi er på jagt efter en o-ring, som vi mangler til en udstødsventil og sådan en får vi, det er samtidigt det skib som min afløser i Rotterdam kommer fra og vi får de ejendele med som han havde på skibet, så de ligger klar når kommer. Det bliver også til en sludder om alt muligt, lige fra diverse rygter og erfaringer med ting i maskinen – ganske hyggeligt.

 

Efter aftensmaden bliver det til en tur over på sømandsklubben, hvor det også bliver hyggesnakket og et smut på Internettet kommer jeg også. 

 

Dagens middag var hakkebøf.

Den lille lune var lasagne.

 

 

14.-10.-2004 Malakkastrædet

 

01 ringede telefonen – en time til afgang, jeg kommer ud af køjen og i tøjet, ned i maskinen og får sat den sædvanlige kande te over, spurt anden mester ud, om alt er i orden, hvilket han bekræfter, og jeg tager en hurtig runde i maskinen men teen bliver færdig. Vi kommer afsted lidt over 02 og ved første manøvrer lyder der et brag fra maskinrummet og vi letter en halv meter – en lyd der ikke er til, at tage fejl af, lyden af komprimeret luft der bliver blæst ud ved 30 bars tryk, mens de andre løber i maskinen ringer jeg til broen for at fortæller at noget er galt, og at jeg ved mere om et øjeblik, det viser sig at en overtryks sikring – en tynd kobberplade - i startluftsystemet er sprunget, ikke noget alvorligt, den kan skiftets på fem minutter og jeg ringer op på broen og fortæller, hvad der sket og spøger om hvor lang tid der går til næste manøvre og det viser sig, at vi har tid nok, til at skifte den, og det gør vi så.

 

Lige efter vi har smidt lodsen stopper vi maskinen og åbner ind til krumtap huset for at måle temperatur på det leje som vi har haft trukket for eftersyn, temperaturen viser sig at være i orden, så vi lukker og starter op igen – næste stop Suez.

Kort tid efter springer et ende dæksel læk på vores søvandskøler og det står med søvand ud i maskinrummet, så er der ikke andet at gøre end at lukke af for køleren, bede broen reducer omdrejningerne så vores kølevand ikke bliver for varmt og skifte dæksels, en halv time efter giver jeg skipper besked om, at han gå op på de ønskede omdrejninger på hovedmotoren.

 

Klokken 5 går jeg op og sætter telefonen til at vække mig 11.30 og min ”morgenmad” blev lidt af en hård kost – boller i karry.

 

I mellem tiden har vi fået telex om, at de nu er sikker på, hvad der er i vejen med vores ene styremaskine, men først vi de gerne have et par kontrol målinger mere, som jeg tager og får skrevet ind i et telex og sendt hjem. Ellers går dagen med at komme lidt rundt på skibet og lavet lidt papir arbejde.

 

Vi for sendt et telex hjem, om jeg skal vente til Bremerhaven med at blive afløst på grund af de ting der skal ske i Rotterdam.

 

Dagens middag var boller i karry

Den lille lune var en bøf med pomfritter

 

 

15.-10.-2004 Indiske Ocean.

 

Dagen starter med endnu et telex om styremaskinen – der er lige noget vi skal se efter, det gør vi så – og viola det løste problemet, og jeg skriver straks et telex om, at nu køre styremaskinen som den skal.

 

Et andet telex beder os tjekke vores refcon computer for den sender ikke automatisk beskeder hjem, jeg for kigget på den og kan hurtigt se at der mangler noget, og skriver et telex hjem og spørger, hvad vi kan gøre. Refconen har til opgave at opsamle temperaturer fra de forskellige køler container vi har ombord, og give alarm når en køler container ikke arbejder som den skal.

 

Vi fik aftalt at vi skulle have vores faste bingoaften på tirsdag, også denne gang har vi fået en masse fine præmier – nu er spørgsmålet bare om jeg også er heldig.

 

Vi vipper en lille smule men ikke mere end vi skal kigge ud af vinduerne for rigtigt at bemærke det, vandet er 30 grader og luften er 28 grader her på 6 grader og 6 minutter nordlig brede og 89 grader 36 minutter østlig brede.

 

Stillede ur i nat og er nu 5 timer foran Danmark.

 

Dagens middag var fabriks sammenpresset paneret fiskeaffald, heldigvis havde høkeren også lavet nogle frikadeller – og de blev spist.

 

 

16.-10.-2004 Indiske Ocean.

 

Lige efter jeg er kommet ned i kontrolrummet sætter jeg vores kadet i gang med, at lave fartprøve på hovedmotoren – nu bliver det spændende og se, hvor meget han kan huske fra sidste gang, jeg går med ham ned til motoren og ser at han kommer i gang og finder hurtigt ud af, at jeg kan tage min morgenrunde, mens han tager diagrammer. Bagefter snakker vi om de værdier han har fået taget og jeg fortæller ham, hvor meget han skal justere de forskellige cylindere før han tager næste sæt diagrammer, og efter 3 sæt diagrammer har vi den fineste fartprøve som jeg skal have skrevet ind og sendt hjem på telex i morgen.

 

Efter 10 kaffen holder vi driftsmøde, det er et stykke tid siden vi har gjort det sidst, så vi skal igennem en del telexer, et af dem fortæller at vi skal have to indiske dæks kadetter på næste tur. Vi får snakket om hvad der er lavet de sidste par uger og hvad der er planlagt i den næste uge.

 

Lige over middag bliver det til en tur ned i en ballasttank, hvor thaierne er ved og banke rust for senere at male, og de arbejder godt jeg kan virkelig se at der sker noget.

 

Undervejs begynde en af indikator ventilerne – en ventil vi kan åbne ind til cylinderen for, at kunne måle trykket – at være utæt og så meget at vi ikke ville kunne sejle videre med den, så efter fartprøven stopper vi hovedmotoren og få skiftet ventilen, 10 minutter efter er den klaret og vi starter motoren op igen og skubber håndtaget i bund.

 

Dagens middag var lørdagsmiddag og vi fik til forret dybtstegte rejer med en ris blanding til, til hovedret en mega bøf af New Zealandsk okse file som var mør som smør, nok det møreste oksekød jeg nogen sinde har smagt, til dessert var der pandekage med is. Nå ja så fik vi huses hjemmelavede vin til, det reneste H2O tilsat en smule sølv.

Den lille lune var biksemad.

 

Sidst på eftermiddagen passerede vi Sri Lanka.

 

Stillede ur i nat er nu 4 timer foran Danmark.

 

 

17.-10.-2004 Indiske Ocean.

 

Søndag så dagen starter med spejlæg og masse af bacon, ikke dårligt!

 

En stille og rolig dag, alt køre som det skal – næsten da, vi har lige overhalet en utæt brændstofpumpe til vores ene hjælpemotor fordi den var utæt, det hjalp ikke og nu tror første mester at pumpe huset er revnet, det vil vi se videre på i morgen, men alt i alt en mindre ting.

 

Over middag lavede jeg backup af vores drev på vores server, det ville blive for surt, hvis vi mistede alle vores data, hvis serven gik ned.

 

Om eftermiddagen blev det til en time i solen og en lille svømmetur i poolen.

 

Her til aften kom vi ind i et kraftigt regnskyl, noget der virkelig kan høres indendørs når regnen bliver pisket ind på apteringen.

 

Stillede ur i nat og er nu 3 timer foran Danmark.

 

Dagens middag var flæskesteg.

Den lille lune var røde hotdogs.

 

 

18.-10.-2004 Indiske Ocean.

 

Efter en tur rundt i maskinen, styrmaskinen og på dækket regner jeg på, hvor meget fuel olie vi skal bruge for, at komme til Rotterdam – ca. 1900 tons, for jeg skal have bestilt bunker og jeg sender en ordre på 8900 tons, så skulle de have nok til næste rundrejse, men vi har nu heller ikke plads til mere.

 

Efter 10 kaffen går første mester, overstyrmanden og jeg ud på fordækket for, at justere den hydrauliske bremse på ankerspillet, og det er et herligt sted, at arbejde, det er det sted på skibet, hvor der er mindst larm og i dag i et herligt solskin.

 

Over middag får jeg blandt andet lavet retur papirer på flere ting som skal hjem til reparation eller for kredit fordi det er for dårlige ting der er blevet sendt ud til os, hvilket er mere end træls – det er surt at montere en ny el-motor for at den kun holder i et par tusinde timer før lejerne er brændt af og det betyder som regel at selve motoren også brænder af. 

 

Stillede ur i nat og er nu 2 timer foran Danmark.

 

Dagens middag var karbonader.

Den lille lune var spagetti og kødsovs.

 

 

19.-10.-2004 Indiske Ocean og Aden Bugten.

 

Efter 10 kaffe pausen går jeg ned i det forreste lastrum med vores to kadetter, vi skal ind i void spacet under lastrummet, hvor jeg skal se en ejektor efter, som jeg skal lave Lloyds eftersyn på. Efter vi har fået mandehuls dækselet af, kravler en af kadetterne og mig ned i bunden af skibet, finder ejektoren og her ser alt godt ud, så op igen og lukke af.

 

Ved aftensmads tid sejler vi ind i Aden Bugten

 

Om aften holdt vi vores snart traditionsrige bingo aften, og minsandten om jeg ikke havde heldet med mig, jeg vandt, hvad vi allerede havde udråbt til hadegaven, to små porcelæns platter som ved hjælp af en plastik ting kan få den til at stå på en Amager hylde – så mangler jeg bare en Amager hylde, så’en kan jeg jo altid ønske mig i fødselsdagsgave om 200 år! Men ikke nok med det, jeg sad i held og vandt også en kortlæser, og den kan jeg trods alt bruge til, at overføre data fra mit kamera til computeren.

En af de lidt mere sjove ting man kunne vinde, var en kikkert med indbygget kamera – lige noget for en lurer........ 

 

Stillede ur i nat, er nu 1 time foran Danmark.

 

Dagens middag var Gordon blue.

Den lille lune var forloren skildpadde.

 

 

20.-10.-2004 Aden bugten og Røde havet.

 

På det lange stræk fra Malaysia til Suez flyder dagene ud i et, og jeg glemte helt, at det var onsdag i dag og fik ikke mit sædvanlige spejlæg med bacon – øv.

 

Om formiddagen ringer skipper ned til mig og siger, at der en fra York (tidligere Sabro) på satellit telefonen som vil snakke om vores Refcon computer som samler data fra vores reefer container. Det er meningen at den automatisk skal sende de data hjem, men det gør vores ikke, og det skal vi have løst, han ville så guide mig via telefonen, men det er lidt svært for telefonen ledningen kan ikke lige nå så langt, så vi bliver enige om, at han sender et telex til os. Telexet kommer lige over middag og det køre bare derud af, jeg for den sat op til vores server og mailsystem, men nu skulle den lige sættes op til vores loadstar computer – den har oplysninger om lasten – det kunne jeg ikke, og begynder og finde ud af hvorfor, og forklaringen er ganske enkel, der er ikke installeret noget netkort, så forudsætningerne for at den kan ”snakke” sammen med de andre computer er der ikke, så det skriver jeg et telex om.

 

Jeg skal love for, at refconen kom til, at virke, da skipper skulle sende telexer var den ved og bryde sammen på grund af alle de filer som skulle sendes hjem. Senere finder jeg ud af, at den laver en fil hver time som skal sendes hjem. 

 

Lige efter aftensmaden gik vi igennem hulet ind til Røde havet, så får vi lige et par varme dage før vi når Suez.

 

Stillede ur i nat og er nu på dansk tid.

 

Dagens middag var frikadeller.

Den lille lune var forårsruller.

 

 

21.-10.-2004 Røde havet.

 

Vores computersystem – ICS som styre og overvåger næsten alt ombord på skibet, består af en række arbejdsstationer, heraf to i kontrolrummet, de skal restartes engang imellem, derved rydder den selv op i alle dens data, men i dag gik det galt, den stod bare og restartede hele tiden, og vi prøvede og restarte nogle andre ting som den får data fra uden held, nå men så var der ikke andet end at skrive et telex hjem om problemet. Et par timer senere får vi et telex, hvor der står at en fil er blevet beskadiget og at jeg skal bestille service så der kan komme en mand hjemmefra og orden det – det gav en masse ”underholdning” for når vi restartede de ting der giver data til ICS’en gav det en masse alarmer, og på broen troede de hele systemet var ved, at bryde sammen.

 

Jeg fik også telex om, at jeg skulle installere et netkort på vores loadstar computer, det gik også smertefri indtil jeg skulle sætte computeren op, for det kunne jeg ikke få lov til, den ville simpelthen ikke acceptere det program der skulle forbinde netkortet med resten af computeren – så måtte jeg skrive endnu et telex hjem.

 

Lidt sjovt er det, at ham der er min support hjemme er også er ham jeg har skrevet sammen med om styremaskinen, Refcon, ICS og loadstar – mon han er ved og være træt af mig?

 

Langt om længe kom mit endelige afløsertelex – Bremerhaven den 04.-11. men der skulle også rykkes efter det!

 

Dagens middag var laks.

Den lille lune var frankfurter.

 

 

22.-10.-2004 Røde Havet

 

Der kom et telex hjemmefra IT afdelingen med en meget pædagogisk udpenslet måde på, hvordan man sætter loadstar computeren op til serven, jeg sidder og kigger lidt på telexet mens jeg tager mig til hovedet, de har jo ikke læst det telex jeg sendte hjem.......... og jeg skriver et nyt telex, hvor jeg på en meget pædagogisk udpenslet måde, fortæller om problemet engang til.

 

Sidst på eftermiddagen tager jeg den nok sidste time i solen og tur i pølen, når vi i overmorgen er i Middelhavet er det sikkert blevet for koldt for den slags udskejelser.

 

Jeg får telex fra ham der skal afløse mig, han er med på ideen om, at dele en taxa fra/til Bremerhaven, således at han kommer ned i en taxa og vi andre tager med den hjem et par timer eller tre efter, alternativet er, at vi skal med taxa til Bremen eller Hamborg, flyve til København og skifte fly til Billund. Så længe at en taxa i pris kan holdes under, hvad fly billetterne koster er det ikke noget problem at vi selv arrangere hjemrejsen.

 

23.30 bliver der ringet efter mig, vi skal være stand by om en halv time og jeg har manøvren sammen med Arun, vores ene indiske 3. mester og han er glad for, han skal hjem og bliver hentet efter vi har ankeret op, men nu har han også været her i 5 måneder. Med båden kommer en dansk anden mester – et sjælden syn efterhånden – og afløser Arun, de når lige og sige hej på landgangen.

 

Nogle kan måske godt undre sig over at det ”dyre” mad vi får herude, men i virkeligheden er det ikke ret dyrt, f.eks. koster den utrolig møre New Zeelanske oksefile under 20 kroner kiloet ved den danske skibshandler i Singapore og hovmesteren bruger for ca. 36 kr. om dagen per besætningsmedlem.

 

Dagens middag var engelsk bøf.

Den lille lune var æggekage.

 

 

23.-10.-2004 Suez kanalen.

 

Vi får smidt ankeret 01.30 og efter hovedmotoren er stoppet af, går 1. mester og jeg ud i styremaskinen, vi vil prøve at justere nogle signal giver, som giver alarm i tide og utide til store irritation for os i maskinen og vagthavende på broen, efter vi har fået måleinstrumentet forbundet med printkortet får vi justeret nogle små potmetere ind, og det er småt og ikke så mærkeligt at de kommer ud afjustering, når de bliver holdt fast af tre små 3 mm skruer på en styremaskine, hvor det til tider vibrere temmelig meget.

 

Jeg vågner ved 9 tiden – det hævner sig når man drikker for meget te ud på natten, kort efter jeg er kommet ud fra mit kammer møder jeg skipper som fortæller mig, at der afgang kl. 12.30 og at han gerne vil have os stand by en halv time før.

 

Det er også kommet mail om loadstar computeren med en lille fil vedhæftet, denne gang fra en anden i IT gruppen, som skulle løse de problemer jeg har med, at sætte den op til netværket. Jeg går ned på dækskontoret og prøver filen af, og 5 minutter efter er den sat op til refcon computeren og serveren – hvorfor sendte de dog ikke bare den fil i går?

 

Halv tolv går jeg op for at spise, jeg er lige begyndt på måltidet da telefonen ringer – vi skal blæse, og jeg kaster et langt blik efter min tallerken og løber ned i kontrolrummet, ringer op på broen og siger jeg er klar, lige efter blæser jeg hovedmotoren igennem og forude begynder de og hive ankeret op – vi er klar til, at sejle igennem kanalen.

 

Igennem kanalen vasker vi vores turbolader på hovedmotoren og eller er det som sædvanligt røv sygt at sidde på sin der til indrettede flade i 11 timer i træk!

Jeg fik læst min bog færdig – Syv år i Tibet – og begyndt på en ny, men der røg masse af grøn te ned.

Jeg har lige læst at grøn te er det helt hotte der hjemme, fordi det skal være så godt mod alt muligt – så jeg er kommet med på dille, men drikker det nu fordi det smager godt, specielt det bedre ude fra Kina i løs vægt, prisen derude går lige fra 3 kr. til 120 kr. for 50 gram afhængig af hvilken kvalitet man vi have.

 

Vi er ude af kanalen ved 23 tiden og sætter kursen mod Messina strædet, her skal vi være ved lods i overmorgen kl. 21.30.

 

Dagens middag var kylling.

Den lille lune var tarteletter.

 

 

24.-10.-2004 Middelhavet

 

Søndag – og jeg nåede æg og bacon i dag.

 

Først på formiddagen lyder brandklokkerne – vi holder uanmeldt brandmønstring, og i løbet af få minutter er alle mødt på deres pladser, på dækskontoret kommer flere forpustede og med et stort spørgsmålstegn i ansigtet – hvad sker der, de ånder dog lettet op, når de ser overstyrmanden og mig helt afslappede. En gang om året skal vi holde en uanmeldt øvelse, hvor kun skibsledelsen ved at det er en øvelse.

Bagefter delte vi besætningen op i grupper og fik set et par sikkerheds videoer, om brand, hvad man kan gøre for at forhindre og hvordan man skal opføre sig, hvis man opdager en brand.

 

Over middag tog jeg en god lang middags lur, for at hente mit søvn underskud fra i går.

 

Jeg fik også mail fra Kelly i Xingang, jeg havde ellers opgivet og få mail fra hende men hun er åbenbart ikke vant til, at tjekke sin mail ret tit. Hun skriver blandt anden, at næste gang vil hun vise mig den rigtigt bar (der er forhåbentligt flere, der bor jo 1 mill. i Xingang) – som ikke lige er som den meget sømandsvenlige klub vi var inde på, at jeg skal ringe til hende når jeg kommer til Xingang samt, at jeg er en god mand og at hun glæder sig til, at se mig igen – uha da da da.

 

Dagens middag var wienerschnitzel.

Den lille lune var røde hotdogs.

 

25.-10.-2004 Middelhavet.

 

Efter 10 kaffen kommer styrmændene ned i kontrolrummet, vi skal øve os i at køre hovedmotoren fra lokalstanden, og her er de inviteret med, mest for at de kan få et indtryk af, at start/stop fungere på en anden måde når vi køre motoren i hånden, og at det er svært at holde de lave omdrejningerne konstant, det er jo noget der betyder noget under en havne manøvrer. Det starter med, at jeg viser hvordan man kan tage kontrollen over motoren fra broen og ned i kontrolrummet uden, at stoppe den, bagefter går de ned til lokal standen og starter/kører/stopper motoren i hånden, bagefter prøver vi alle alarmerne af, som skal stoppe motoren automatisk, eller sætte den ned på ”dead slow” (25 omdrejninger i minuttet), hvis der er noget galt.

 

Over middag er motoren kommet op nogle højre omdrejninger end før øvelsen, og så starter balladen med vibrationer på turbolader 2, og der går et stykke tid før vi finder et omdrejningstal, hvor vibrationerne er acceptable.

 

Klokken 20 er vi standby til Gioia Tauro, lidt efter tager vi lodsen for Messina strædet, sætter ham af en halv time efter, så går der en lille time og vi tager lodsen ind til Gioia Tauro og er langs ved 23 tiden.

 

Dagens middag var bøf Lindström.

Den lille lune var irsk stuvning.

 

 

26.-10.-2004 Gioia Tauro.

 

Lige efter morgenmaden kommer 1. mester og fortæller han vil overhale en booster pumpe fordi han syntes den er begynd at lække. Booster pumpen pumper fuel olien op til ca. 10 bar før den kommer op til hovedmotor og hjælpemotor, vi har to af dem, og vi kan ikke sejle uden at de virker, så de er også ret vigtige.

Pumpen bliver skilt ad og ganske rigtigt, dens pakdåse er færdig og pumpen bliver overhalet, monteret igen og testkørt – alt er som det skal. Men så vil den anden pumpe ikke køre som er en anden type som vi fik for et halv år siden, nå så må vi rykke den fra hinanden og vi finder at den har en intern læk, vi kan ikke rigtigt finde ud af, hvad der gør, at den lækker og efter at have studeret pumpe dele, tegninger – og sågar instruktion, bliver vi enige om, at vi hele må bestille nogle nye stumper til den, og får monteret en anden pumpe i stedet under megen banden og svovlen, for de rør som den skal monteres imellem sidder i spænd og de er ikke lige til, at få ind på plads, men det lykkes til sidst.

 

 

Mand over bord øvelse

 

Jeg havde luret lidt på, at gå iland, men det med pumpen trak ud og lige pludselig blev afgangstidspunktet rykket 3 timer tilbage – det plejer altid at være modsat i denne havn - og vi gjorde klar til, at sejle kl. 22, vi kom afsted 22.30 efter at lodserne havde snøvlet sig frem til skibet.

 

Efter vi havde smidt lodserne en halv time efter, vaskede vi turbolader 2 i et stykke tid, nu håber jeg bare på, at det vil hjælpe på vibrationerne, lidt i midnat går jeg op til køjs.

 

Dagens middag var forloren hare.

Den lille lune var strimler af oksekød – sikkert rester – med grønsager.

 

 

27.-10.-2004 Middelhavet.

 

Havde planlagt fartprøve i dag, men aflyste det fordi vi sejlede for langsomt, men lidt over ni kan jeg høre hovedmotoren tager flere omdrejninger, vi skal være lidt tidligere i Algeciras og nu sejler vi hurtigt nok til en fartprøve, og jeg kan lige nå, at sætte den i gang – og som sagt som gjort.

 

Lidt spændt er vi mens hovedmotoren køre op i omdrejninger for, vi skal op og sejle der hvor vi havde problemer med vibrationer i mandags, men heldigvis har vores vasken i går hjulpet, vibrationer er helt normale nu.

 

Denne gang bliver det vores indiske tredje mester som får æren af at tage diagrammer og justere hovedmotoren ind efter mine anvisninger og vi ender med, at få en rigtig pæn fartprøver og dermed en god og fornuftigt indstilling af hovedmotoren – brændstofforbruget blev 137,8 gram pr. hestekraft, hvilket svare til 209,6 tons i døgnet ved fuld kraft.

 

Det har været det fineste vejr i dag 23 grader varmt søvand, 20 grader i luften og næsten skyfrit.

 

Dagens middag var dampet fisk af en og anden art.

Den lille lune var helstegt oksemørbrad med fritter.

 

 

 

28.-10.-2004 Middelhavet.

 

Jeg må have glemt at stille telefonen til, at ringe da jeg gik i seng i går aftes, for jeg vågnede først 20 minutter i 10 – jeg må have trængt til det for det blev 10 og en halv times søvn.

 

Efter 10 kaffen havde vi sikkerhedsmøde og igen var det en glædelig ting, at vi ikke har haft en eneste ulykke eller lignede siden sidste møde for 6 uger siden.

Efter sikkerhedsmødet holdte vi et kort driftsmøde og det sidste på denne tur, hvor vi runde de sidste havneophold på vores tur.

 

En del af eftermiddagen blev brugt på, at skrive overlevering til min afløser og så er det med og få det hele med og specielt de ting som er forskellige her fra vores søsterskibe. Her er det også en fordel med e-mail, for hvis der er noget min afløser bliver i tvivl om, er det bare og skrive en mail til mig, og så må jeg se om jeg kan svare på den. Det benyttede den sidste sig ikke af, her gik de rundt og spekulerede over en ting i flere dage som jeg hurtigt kunne have givet et svar på.

 

Det er begyndt at blive køligere i vejret, nu er temperaturen nede på 19 i vandet og luften.

 

Nu er klokken næsten blevet 22.30 og jeg vil gå i kontrolrummet og gøre klar til ankomst for Algeciras.

 

Dagens middag var frikadeller.

Den lille lune var ”lidt af hvert” høkeren er gået i ”REST” mode, men han skal også hjem på mandag fra Rotterdam og skal have brugt alle resterne.

 

 

29.-10.-2004 Algeciras.

 

Vi kommer til, at ligge og vente på lodsen en lille times tid, der ligger et andet skib på vores plads. langt om længe kommer lodsen så og fører os ind på plads og vi er langs lidt over 2, efter vi har stoppet af går jeg op til skipperen, hvor vi venter på agenten. Han fortæller at REMESA først åbner kl. 7 og at der vil komme en tankbil efter vores slam kl. 8.

Jeg er ikke anden end lige faldet i søvn før telefonen ringer med tredje mester i den anden og den ”glædelige” nyhed at REMESA er her, nå men ned i kontrolrumme og snakke med formanden, og hjælpe lidt til så de kan komme i gang med det reparations arbejde der mangler på udstøds receiveren, ved halv 5 tiden går jeg op og til køjs, mens jeg efterlader 3. mester som brandvagt i maskinen. Telefon stiller jeg til, at vække 9.45.

 

Jeg når lige og få en halv kop kaffe ned i dutymessen før 1.mester kommer og fortæller, at vi har brugt de forkerte elektroder, da polakkerne svejste to af revnerne i udstøds receiveren – hvordan pokker de så end har set det – vi havde ellers brugt dem vi havde fået besked om hjemmefra og REMESA siger at de bruger de rigtige som de har fået besked om fra København – mens jeg har sovet har de så skrået de ”forkerte” svejsninger op og er begyndt at svejse dem på ny, det går sgu godt – nu kan de sikkert ikke nå at blive færdige til afgang kl. 19.

 

Tankvognen er kommet og vi få fyldt den op med 35 tons slam, en blanding af olie og vand fortrinsvis fra vores centrifuger, hvor vi renser olien for urenheder og vand.

 

Jeg prøver at tage en lur om eftermiddagen med det lykkes ikke, så ned i maskinen og kigge på 8 spanioler der svejser og sliber på livet løs.

 

Lige indtil kl. 16 er afgangen stadig sat til kl. 19 men vagthavende styrmand ryster på hovedet da jeg spørger om han tror på det, lidt efter bliver afgangen rykket 2 timer frem, efter aftensmaden går jeg op for, at få en lur men det skal jeg åbenbart ikke have lov til for telefonen når og ringe et par gange, så vil en fra land snakke med mig, så vil en fra REMESA snakke med mig og fortælle, at de ikke kan nå, at blive færdige og at det vil blive færdiggjort næste gang skibet er i Algeciras om 9 uger. Lidt i 19 siger jeg til vagthavende mester og styrmand at i den næste time er jeg ikke tilstede med mindre skibet brænder og går op og smider mig på sofaen, og falder hurtigt i søvn, det bliver til halvanden times søvn før toilettet kalder. Efter at have været derude kan jeg se på min skærm, at turboladerpumper ikke er startet op, det betyder at vi komme afsted kl. 21. Jeg går ned på dækskontoret og spørger om hvornår vi skal sejle, jeg får at vide at der er afgang kl. 22.30 og at han tror på det.

 

Men Algeciras trækker som sædvanlig ud og der går en time mere før motoren bliver startet op. Vi har travlt og skal op og køre 90% på hovedmotoren, hvis vi kan, normalt er max last 85%, men når det er køligt i vejret og enkle ting på hovedmotoren tillader det kan vi komme op på 90%.

Vi kommer ud og får sat lodsen af og håndtaget bliver skubbet i bund. Jeg bliver  nede i kontrolrummet fordi vi skal over de 85% og for at følge med i vibrationerne på turboladeren – og den opføre sig pænt. Vi kan ikke komme op på andet en 86,5% før temperaturen på vores skylleluft bliver for varm og ved 2 tiden går jeg op i dutymessen og rister et stykke brød som jeg tager med op på kammeret sammen med en Faxe Free, en halv time efter ligger jeg i køjen, igen med telefon indstillet til, at vække 9.45.

 

Dagens middag var frikadeller.

Den lille lune var ”diverse”

 

 

30.-10.-2004 Atlanten

 

Jeg får min morgenkaffe til 10 pausen og får at vide, at vi taber fart, vi har dønningerne lige ind og vridningsmomentet på hovedmotoren kommer op max, hen under aftenen er vi helt nede på lige under 20 knob, det er ikke ret godt for så kan vi ikke nå Rotterdam til tiden.

 

Vi har alle thaierne i maskinen, det er bare for koldt for dem, at være udendørs selv om det er et dejligt solskinsvejr og lidt lunt i det, på trods vejret. Selv på trods af flere lag tøj syntes thaierne det er koldt i maskinen og finder de varmeste steder i maskinen at gøre rent.

 

Bruger eftermiddagen til, at rydde op i de forskellige papirer på skrivebordet, og ordnet småting som skal være klar til overlevering på torsdag.

Jeg er nok ikke den bedste til at holde mit skrivebord ryddet – derfor har jeg også et lille skilt hængende med teksten: Hvis et rodet skrivebord tyder på et rodehoved – Hvad tyder så et tomt skrivebord på?

 

Vi har også fået et nyt performance program som vi skal bruge til at reportere hjemover i fremtiden – det skal lige læres at kende før vi tager det i brug.

 

Stiller ur i nat så vi forsat er på dansk tid.

 

Dagens middag var svine koteletter af de helt store!

Den lille lune var bøffer af oksemørbrad.

 

 

31.-10.-2004 Biscayen

 

Her til morgen runde vi hjørnet og sejlede ind i Biscayen som er meget mere rolig end forventet og der kommer fart i skibet, vi kommer op på over 25 knob over grunden og 24 knob igennem vandet. Vi får hentet meget af tabte og vinder måske så meget, at vi bliver nødt til, at slå ned for ikke at komme for tidligt til Rotterdam. – sådan er det at sejle nogle steder er vind og vejr imod andre steder med.

 

I maskinen forsætter rengøringen – der skal være pænt til det årlige Lloyds besøg og til overlevering, så det er en slags hovedrengøringen hvor man kommer ind i krogende, vi har flere gange fået ros for, at holde maskinrummet pænt rent og ryddeligt – bedre end gennemsnittet - det skal det gerne forsætte med!

 

I løbet af eftermiddagen for jeg pakket lidt – der er ikke lang tid til på torsdag, og de sidste 4 dage bliver travle!

 

Her til aften så jeg de to første afsnit af Ørnen som vi har fået ud på et velfærdsbånd. Jeg syntes den er god, men nu kommer det sædvanlige, at når jeg kommer hjem, har der været et afsnit eller to som jeg ikke for set.

 

Ørnen fik også mundvandet til at løbe, da man ser dem nyde rødvin, der er godt nok en af de ting – eller retter goder jeg savner, det kan da heller ikke være sundt ikke at drikke et glas rødvin i 10 uger i træk – vel!

 

Dagens middag var hamburgerryg.

Den lille lune var røde hotdogs.

 

 

01.-11.-2004 Den Engelske kanal og Rotterdam.

 

Formiddagen bliver brugt til, at gøre bunker papirer klar, papirer til smøreolieprøver, vi sender smøreolie prøver i land mindst 4 gange om året og får olien analyseret for forskellige stoffer, det kan give os et fingerpeg om, hvis der er noget galt med maskineriet, eller om olien er ved og være ”slidt”. Det er også mange penge der står på spil, hvis det går galt med smøreolien f.eks. er der ca. 90.000 liter smøreolie på hovedmotoren.

 

Vi er langs 15.30 og lige efter lægger den første bunkerbåd til og begynder, at rigge slange til, vi får udfyldt papirer, tjekket olien for H2S, set på analyser og meget mere før vi går i gang med, at bunker. Lidt efter kommer den anden bunkerbåd og lægger sig på siden af den første, den pumper sin olie over i den første bunker på, så vi ikke skal bruge lang tid på at demonter slangen og sætte en ny på.

Mens bunkerbåden pumper på livet løs kommer smøreolie bunker båden som også får sin slange ombord, og så starter hele showet med papirer igen.

 

Ved ankomst kom der også afløser for hovmesteren og overstyrmanden, med dem var en service teknikker fra ABB som skal lave vores ene arbejdsstation i kontrolrummet, ham får jeg en lang snak med om det black out vi havde på sidste tur efter han havde installeret et nyt spareprogram for lastrumsventilationen.

Jeg mener at black outet skyldes at hans program startede alle lastrums ventilatoren op på en gang – det mener de ikke i København og havde i øvrigt afvist at der skulle kigges på det, men jeg får ham overtalt til, at se på det.

Et par timer efter fortæller ham mig, at jeg havde ret – kan næsten ikke få armene ned igen – og at han havde spurt rederiet om han skulle rette fejlen og det havde de sagt OK til. Han er nødt til, at spørge for det er ekstra arbejde for ham, og det koster penge.

 

Efter vi har gået og ventet på Lloyds i nogle timer, ringer vi til agenten som undersøger sagen, det viser sig at det var gået i glemmebogen og at de ikke kommer og laver det årlige eftersyn, men vi prøve at arrangere noget til Le Havre.

 

Dagens middag var en karry gryderet.

Den lille lune var spagetti med kødsovs som var brændt.

 

 

02.-11.-2004 Rotterdam og den Engelske kanal.

 

Lidt i 01 sejler bunker båden mens den næste ligger og venter, det må den blive ved med lidt endnu, for flydekranen skal til den skal losse propelleren som vi har haft med ude fra Dalian over på en coaster, der skal sejle den til Lindø.

 

Jeg går op og smider mig på sofaen og når lige at få en lille time på øjet før telefonen ringer, den sidste bunker båd er ved at lægge til. Efter slangen er monteret kommer den mest tavse hollænder ind på dækskontoret som jeg nogensinde har oplevet – nok fordi han ikke kan et ord uden at det er på hollandsk – med papirerne, så vi bruger tegn sprog og jeg får skrevet de forskellige steder og giver besked til overstyrmanden at gerne må åbne for bunker ventilen og starte bunkringen, bagefter går jeg ned i maskinen og starter dripsampleren op, stiller den på tre og en halv time – vi skal have 3500 tons fra den sidste båd – derefter ind og vaske finger, forbi dækskontoret og bede overstyrmanden om, at ringe når de næsten er færdige, og så til køjs. Jeg får sovet i næsten 3 timer før jeg bliver vækket med beskeden om, at de næsten er færdig, og udhvilet føler jeg mig absolut ikke da jeg bevæger mig ned på dækskontoret for, at finde mig en kop kaffe, men den kaffe de har er over 4 timer gammel, så op i dutymessen og lave noget frisk som jeg prøver, at vågne på men det hjælper først da jeg går uden for, hvor temperaturen er 5 grader i min kortærmede kedeldragt.

Jeg går ned i maskinen bagefter og får hældt min olieprøve over på flasker, sat segl og klistermærker med diverse oplysninger på, kommer op på dækskontoret og sætter mig til, at vente på at de bliver færdige med at pille slangen af så de sidste papirer kan blive udfyldt, det bliver de denne gang med en hollænder som kan engelsk – og han kom selvfølgelig først mit i morgenmaden!

Alt i alt fik vi 8500 tons olie, jeg havde bestilt 8900 tons, og det betyder sandsynligvis at det næste hold lige præcis ikke har nok til en rundrejse og skal bunker i fjernøsten – noget træls at skulle overlevere det til, det næste hold. Jeg kan ikke gøre anden end at gøre bunker afdelingen opmærksom på, at jeg syntes det er for dårligt, at jeg ikke får hvad jeg har bestilt – og olien er i øvrigt 20 US£ dyre på østen pr. tons.

 

Efter morgenmaden og nogle praktiske ting går jeg op og får mig et langt veltiltrængt brusebad – det virke dejligt opfriskende.

 

Vi sejler lidt over middag og smider lodsen en lille time efter – og jeg går op og runder på broen, for bagefter at gå ned på kammeret og smider mig på sofaen, jeg sover til kl. 17 – herligt.

 

Jeg bruger et par timer først på aften på at sætte værdier ind i vores ny reportertings system under meget banden og svovlen – for vejledningen er ikke så logisk som de praler af.

 

Nu vil jeg tidlig i seng, vi regner med at være ved lodsen til Le Havre kl. 04 i nat.

 

- Og i overmorgen skal jeg hjem – jeg begynder allerede at kunne fornemme rødvinen pirre mine smagsløg! Godt at have noget at se frem til!

 

Dagens middag var en gryderet, og nu kan vi mærke at der er kommet ny høker – der er ikke mere lidt fløde i.

Den lille lune var en fiskeret med rejer og blæksprutte.

 

 

03.-11.-2004 Le Havre og den Engelske kanal.

 

Sidste hele dag ombord – hvis min afløser da kommer, og det tror jeg på at han gør!

 

På det ukristelige tidspunkt af kl. 03 ringer telefonen med beskeden om, at vi er ved lods om en time, og meget søvndrukken kommer jeg i kedeldragten, ned i kontrolrummet, som først ting jeg gør, er at sætte kaffe over – det er bare nødvendigt for at vågne!

 

Lodsen kommer til tiden og vi begynder at sejle ind mod vores plads, havnen i Le Havre er lang og smal og vi skal selvfølgelig ned i den nederste ende, kl. 05,50 melder broen at de er færdige med hovedmotoren og vi stopper af.

 

Agenten stank langt væk af barbersprit – så meget at man kunne få den mistanke om det kun var barbersprit, men ubehageligt var det! Han fortæller at Lloyds manden kommer kl. 08 og at vi skal sejle kl. 13 – vi skal kun af med 108 container, det svare til 15 moves i timen som vi kalder det, ikke særligt meget i de effektive havne laver de op til 35 i timen! Men det er jo Frankrig vi er i.

 

Lloyds manden kommer til tiden og lidt over 9 er han færdig ved skipper og kommer ned på mit kontor hvor 1.mester og jeg venter, vi kommer igennem de forskellige papirer før vi går ned i maskinen og tester de ting som han vi se. Det er tydelig at han ikke er vant til, at komme i maskinen for han går slavisk frem efter en liste fra hans kontor, vi kommer igennem den sædvanlige diskussion med at en af vores sikkerhedssystemer på vores hjælpemotorer fungere på en anden måden end ”man er vant til”, og han bliver lidt mopset over at det ikke kan lade sig gøre – han tror måske, at vi prøver at dække over noget der ikke virker – men det gør vi ikke! – han tør dog op lidt efter og smiler sågar da jeg rykker en pumpe i stykker til en hurtiglukker ventil – som jeg højt og hellig må love at den bliver lavet straks, han når også lige at se, at polakkerne går i gang med den før han forlader skibet.

 

Vi sejler 13.30, får sat lodsen af og sætter kursen mod Bremerhaven, vi skal være ved lods i morgen kl. 11. Vi skal være langs kl. 14 og forventer at vores afløsere er der ved ankomst så vi kan tage fra skibet ved 16 tiden, det vi så fejre med en kold øl ca. kl. 16.30. Efter at have rundet broen går jeg ned på kammeret og sover til aftensmaden.

 

Aften bliver brugt til de sidste ting, med overlevering, rydde op, pakke og så videre.

 

Dagens middag var engelsk bøf.

Den lille lune var hjemmelavet pizza.

 

Nu slutter dagbogen efter 10 uger på Katrine Mærsk – ja jeg ved godt der mangler en dag, den vil blive offentliggjort på min hjemmeside www.finnrune.dk, hvor jeg lægger hele dagbogen ud sammen med lidt fotos.

 

Det bliver også den sidste slaviske dagbog jeg skriver, men måske dukker der en historie op i ny og næ, hvis jeg oplevere noget spændende ude i den store verden.

 

Dagborgen har været sendt med e-mail og gammeldagspost været sendt ud til 27 personer og hvis i alle er kommet igennem den syntes jeg det er flot og håber samtidigt at i har fået noget ud af den.

Det blev til i alt 142.733 tegn eller 45,5 sider – puha da.

 

 

04.-11.-2004 Tyskland og Danmark

 

Langs i Bremerhaven lige over middag, vi tog fra skibet ca. 17.30 og efter et stop kort tid efter frihavnen i Bremerhaven for øl-køb, holdte vi ved grænsekiosken og tankede op, var hjemme i Horsens ved midnatstid.