UGEBREV

UGE 1, 2005

 

 

Frisk føler jeg mig ikke da telefon ringer halv 4 om morgen, men jeg skal mønstre Katrine Mærsk i dag, så der er ingen vej uden om.

Ved halv 6 tiden bliver jeg hentet af en taxa og kørt ud til Q8 station ved motorvejsafkørslen, hvor lufthavnsbussen holder – her er der ingen gang et læskur at gå ind og det noget koldt at stå og vente på bussen og efter et kvarter kommer den og jeg bliver kørt til en morgen travl lufthavn i Billund.

Vi kommer rettidigt til Amsterdam, hvor jeg har en time til at finde gaten til Hamborg, det i samme arm og med et højre nummer og jeg begynder at gå ud af indtil armen stopper ved gate 19, og jeg skal til gate 24, jeg spørger mig frem, og for at vide, at det er nede i den anden ende, hm logisk nok!

I flyveren finder jeg min plads og så begynder ventetiden for vi kommer ikke afsted til tiden, til gengæld bliver vi talt 4-5 gange og til sidst lyder det over højtaleren, at der ikke er overensstemmelse mellem passager listen og antallet ombord. Jeg tænker så, at det kan kun være mig der er årsag til dette for mit boardingpas blev ikke kørt igennem tællemaskinen og flappen blev revet af i hånden, men der er ingen stewardesser i kabinen som jeg kan dele min viden med og jeg syntes ikke det ville være lige smart at rejse sig og gå frem i maskinen, da de endelig kommer tilstede igen begynder flyet at rulle, og jeg holder min mund, men det var helt tydeligt med de blikke der blev sendt ned til sæde D18, at det var mig der var årsagen.

 

Jeg kommer ombord på skibet lidt i 14 og får en hurtig snak med min afløser som bliver hentet en time efter, bagefter får jeg hilst på resten af besætningen, får oplyst at vi først skal sejle næste morgen – fint for jeg trænger til en god natte søvn. Jeg går til køjs ved 21 tiden – men af en og anden grund skulle jeg ligge med en løbende næse og nyse de næste tre timer før jeg falder i søvn for at blive vækket til afgang kl. 05.

 

Vi kommer direkte ud i storm vejr med en lods som ikke ved om han skal med til Italien eller ej, for helikopteren i Bremerhaven er til service eftersyn og vejret for hårdt til lodsbåden.

Efter et par timer lykkes det lodsen at få en helikopter fra en anden lodsstation og det er en meget lettet lods der forlader skibet.

 

I løbet af dagen må jeg reducer belastningen på hovedmotoren, den arbejder simpelthen for hårdt og i løbet af natten bliver vejret dårligere det forsætter dagen igennem indtil ved 18 tiden hvor vi drejer ind i Biscayen, her begynder vi til gengæld at rulle rigtigt meget, og alt det løses skal sikreres. Skipper kommer forbi og beder mig fjerne nogle begrænsninger jeg havde lagt ind på hovedmotoren og da jeg kommer op, var min spand med et halvt kilo bolcher røget på dørken.

 

På et tidspunkt opgiver jeg at ligge i min seng på trods af jeg næsten kan ligge på tværs, jeg gilder frem og tilbage på lagnet i et væk, jeg går ind med dynen på sofaen – eller fuldmandskøjen som den også bliver kaldt for den står tværskibs, her kan jeg trods alt støde fødderne imod armlænet, og det lykkes at få et par timers søvn, ikke meget og jeg føler mig godt brugt søndag morgen. Over middag runder vi hjørnet af Spanien og kommer ind i noget roligere vejr, så det lykkes at sove i et par timer, men tidlig i seng det skal jeg!

 

 

UGEBREV

UGE 2, 2005-01-10

 

Efter at have rundet hjørnet af Portugal kommer vi ind i roligt vejr, og ved middagstid kommer vi ind i Middelhavet til et rigtigt roligt vejr, og det er slet ikke så dårligt!

 

Tirsdag holder vi båd og brand øvelse som vi skal gøre en gang om måneden, vi kommer i redningsveste, kommer ind i livbåden, for fortalt og tegnet, hvordan vi sætter den ud, hvad vi skal gøre og så videre. Bagefter holder vi brandmanøvre, et hold gennemgår hvad vi skal hvis det brænder i kabyssen, et andet lære noget om genoplivning og vi får prøvet nogle pulverslukker og leget lidt med brandslanger, før vi går ned i dækstores, hvor jeg gennemgår vores olie spil sæt som vi skal bruge hvis vi for olieudslip på dækket, bagefter bliver det gennemgået hvordan vi udsætter vores ”mand over bord båd”, alt sammen har vi tidligere været igennem til hudløshed, men vi kan kun blive bedre af at komme igennem det igen og igen, det er jo vores egen sikkerhed det drejer sig om, og vi kan jo ligesom ikke lige ringe efter hjælp.

 

Efter en behagelig rolig tur i Middelhavet ankommer vi til Gioia Tauro i Syditalien onsdag formiddag, her har vi er lang ophold i alt skal der flyttes 2800 container og de har lovet 7 kraner, det blev nu kun til 6. I maskinen har allerede et større stykke arbejde som skal gøres, vores ene søvandspumpe som vi bruger til at køle vores ferskvands kølevand er blevet utæt i pakdåsen, så den skal bare laves, og vi sætter vores polakker på opgaven, og vores to anden mestre bliver sat i gang med andet nødvendigt arbejde som kun kan laves når hovedmotoren står stille, der er 11 dage i søen til næste havn, så vi kan ikke tillade os at udskyde noget, over middag går mig og første mester ind i hovedmotoren for, at se på stemple ringe, og vi ser straks at en ring er mere end dårlig, det kom nu ikke som en overraskelse, vi var blevet advaret af vores afløsere, men nu er den så dårlig at den skal skiftets, men dagen er brugt med andet arbejde, men rygterne siger at vi først skal sejle i morgen aften og jeg undersøger hvornår vi skal sejle, og lige på det tidspunkt siger havnen 16.30 næste dag. For at være på den sikker side vi jeg har 12 timer til et stempeltræk, det tog godt nok kun 6 timer på samme cylindere sidste gang, men dengang var det erfarende folk der gjorde det, og der skal heller ikke gå ret meget galt før tiden flyver, så jeg beder om tilladelse fra 04 til 16, nu kommer havnen så tilbage med at før kl. 08 skal der ligge en slæbebåd stand by når vi ikke skal sejle og det koster 250 US$ i timen – så kan man jo spørger sig selv om hvor forskellen mellem natte og dagtimer er? – det betyder også jeg skal spøger hjemover om det er i orden at jeg bruger 1000US$ på det og jeg ringer hjem og for lov.

Til aftensmaden kommer første mester og fortæller mig, at de har problemer med søvandspumpen, de kan ikke få leje huset af, det er tæret fast og at lejet i øvrigt er totalt færdig, vi aftaler så at de gør pumpen færdig, går op og sover, og så kommer ned til stempeltræk når de har fået sovet det antal timer han mener er nødvendigt, og at jeg går i gang med motormand og 2 anden mester kl. 04.

 

 

Stemplet på vej op.

 

 

Måle værktøjet gøres klar.

 

 

Cylinderen måles.

 

Uha det er tidligt at komme op, men det lykkes og efter en kop kaffe går vi i gang, jeg og motormanden begynder på topstykket og de 2 anden mester bliver sendt ind i krumtap huset for at gør stempel og pakdåse klar. Efter vi har fået topstykket løftet af kan vi se, at bliver nødt til at fjerne en grat i foringen for, at kunne løfte stemplet op, og selvfølgelig mangler der en stump i det speciel værktøj vi skal bruge og der ryger hurtigt et par timer med at få lavet en løsning, og langt om længe får vi stemplet op, stempelkronen har en diameter på knap 90 cm. og med stempelstang er den over 3 meter lang og vejer ca. 4500 kg. Så går det stille og roligt og ved 16 tiden er vi færdige – godt jeg afsatte 12 timer!

Kl. 19 sejler vi fra Gioia Tauro, ned igennem Messina strædet og sætter kursen mod Port Said.

 

Vores mail system gik ned, ikke noget vi var speciel glade for, for kontakten til omverden forsvinder, men heldigvis kom det op igen næste dag, sikkert en fejl på serveren i København.

 

Lidt over 19 om fredagen smider vi ankeret ud for Port Said, og efter en kort tur ind i hovedmotoren for, at se på stemplet vi lige havde trukket – som så godt ud – prøver jeg, at sove uden held, og 22.30 ringer telefonen, vi skal være klar kl. 23, lidt tidligere end normalt, det synes vi er helt fint for så er vi også tidligere ude i den anden ende, men men vi anker op i Great Bitter Lake ved 9 tiden og får at vide vi skal være klar lige over middag, jeg går op og kaster mig under dynen, har stillet vækkeuret til 11.15 så jeg kan nå og få lidt at spise, her for jeg at vide vi først skal sejle kl. 14, nå op og tage en middagslur på sofaen for, at blive vækket en time efter – vi kommer først afsted kl. 15 oven i kommer vi til, at ligge bag en supertanker som kun kan sejle 10 knob og vi har 3 knobs modstrøm – normalt sejler vi noget hurtigere igennem, så vi er først ude kl.20.30 – øv hvor en lang manøvre – 4 timer mere end normalt, så på trods af både formiddags og middags lur går jeg tidlig i seng.

 

 

UGEBREV

UGE 3, 2005-01-18

 

 

Efter Suez har vi små 10 dage i søen før vi kommer til Tanjung Pelepas, og vejrudsigten fortæller om godt vejr hele vejen, og det er jo bare dejligt, at kunne komme til at slappe lidt af oven på dårlig vejr, stempeltræk og Suez før det går løs igen, nu håber jeg også, at det ikke bliver overskyet hele vejen så jeg kan få en lille smule farve på min blege krop, bare en lille time total afslapning i solen om dagen vil passe mig fint.

 

Vores mailsystem er stadig ustabilt, det er snart kun hver 20 gang skipper kommer igennem, vi håber bare på, at det ikke bryder helt ned. Vi har fået mail om, at de i København lukker ned for systemet på onsdag for, at lave et og andet – håber det hjælper.

 

I dag tirsdag fik jeg en lille time på drømmesengen i solen ved siden af skorstenen, det var en ren fornøjelse at slappe af i solen med en god bog – lige nu er det John Le Carré ”Absolutte venner”.

 

Torsdag  kom vi ud i det Indiske Ocean og vejret er bare med os – det fortjener vi også efter den røvtur på Nordeuropa – lige når man kommer ud af Aden bugten plejer der altid at stå noget uroligt vand og blæst, men i dag stort set ingen ting og med en høj klar himmel med ganske få skyer, så det var herligt at slæbe drømmesengen ud og tage en lille time i solen med en god bog!

 

Fredag var valgdagen på valgstedet ”Katrine Mærsk” og vi kan prale af en valgdeltagelse på 100% for danske stemmer og 100% på færøske stemmer, den sidste var der nu kun en af og 5 danske.

Vores stemmer bliver sendt hjem fra Tanjung Pelepas med kurerpost.

 

Selv om de påstår at mail forbindelsen til København er blevet forbedret har vi stadig besvær med, at komme igennem,  men der skal færre forsøg til end tidligere.

 

Lørdag formiddag var vi på tankinspektion i en af de største ballasttanke som kan tage 2474 m3 søvand, (i alt har vi plads til 29.738 m3 ballast) nede i bunden ved de små rum var det godt mudderet og det er fuldstændigt umuligt at komme rundt uden at blive smurt godt og grundigt ind i mudder, når man skal ud og ind af små mandhuller over og under rør.

 

Lige efter morgenmaden søndag passerede vi Sri Lankas sydspids og i par timer havde vi mobiltelefon kontakt, og jeg fik også sendt et par SMS’er – nu håber jeg bare ikke at jeg har vækket nogle, for på det tidspunkt var klokken 03 i Danmark.

I nat stiller vi uret den sidste gang før Malaysia og vi vil være 7 timer foran Danmark, al den ur stilling på virker ens søvnrytme ret meget, det er noget træls at se klokken er blevet 02 om natten uden at have sovet og skal op igen kl. 07.

 

................og lige for Claus skyld, vores lørdags middag bestod af et tag selv bord med dyreryg både stegt som vildt og som rosa, krydret svinekam, lammekølle, oksemørbrad, 5 slags kartofler, 4 slags sovs, salatbord og budding med varm kirsebærsovs til dessert, hertil blev serveret skibets eget hjemme fremstillede drik, Faxe Free og Nikoline Citron – jeg valgte det hjemmelavede H2O.

 

 

 

UGEBREV

UGE 4 2005

 

Tirsdag aften sejler vi ind i Malakka strædet, og samtalen drejer sig naturligvis ind på flodbølgen – vi sejler jo ind midt imellem de hårdest ramte steder.

 

Onsdag blev en travl dag vi kom til Tanjung Pelepas først på dagen og halvdelen af tiden brugte jeg sammen med inspektøren hjemmefra, jeg havde ventet en der kom med en konstant løftet pegefinger med lidt indbygget forhør, men det var der intet af. Vi var rundt på næsten hele skibet og der blev kigget i krogende, tegnet og fortalt lidt, jeg fik svar på mine spørgsmål og det foregik i en behagelig afslappet tone, da vi sagde farvel spurte jeg ham direkte om der var noget ”som sprang i øjnende på ham”, og det var der ikke – det kan jeg kun være tilfreds med og tage som bevis på at jeg driver skibets vedligehold på en tilfredsstillende måde – så det var et behageligt møde med min nærmeste overordnede.

Efter aftensmaden gik vi et par stykker over på sømandsklubben og fik en enkel, rart at komme lidt væk fra skibet selvom det ikke er mere end 5 minutters rask gang.

I dag har jeg også været her i 3 uger – en tredjedel af tiden, og den er gået hurtigt, og det kommer de næste 3 ugers rundtur på østen også til at gå.

 

Torsdag kom der et telex – vi skal i dok den 12.-05 i Singapore – samme dag som jeg skulle mønstre næste gang i Bremerhaven, og vi 3 faste begynde straks og snakke om, hvordan det kommer til, at påvirke vores næste udmønstring – skal vi på lige før dokken eller skal lige efter, skal skibet sejle til næste havn før vi skal på igen? – det rykker på den ene eller anden måde, og nu bliver det svært at planlægge før vi ved noget mere. Efter dokken skal skibet ind i en rigtig dum rute, den starter i UAE og videre til Indien, Sri Lanka, Malaysia, Thailand, Hong Kong, Japan, USA, Syd Korea, Kina, Hong Kong, Kina, Malaysia og UAE – det bliver ikke andet end en stor stilen på ur og slåskamp med de amerikanske myndigheder.

 

Fredag alt forsætter med at være stille og roligt, havet er næsten blankt og solen bager fra en næsten skyfri himmel og det er lidt underligt at vi om en uge er oppe i sne og frost – lige nu er vandet og luften 28 grader, og jeg har lige fået en time på drømmesengen, men det er sikkert også den sidste dag i de næste par uger.

 

Men selv om det går stille og roligt, har jeg nok at se til nu hvor dokningen er rykket 4 måneder frem, der er mange ting der lige pludselig skal følges op på, jeg skal blandt andet have lavet en dok liste med ting som jeg gerne vil have lavet i dokken og bestilt reservedele til det.

 

Søndag formiddag kom vi til Kaohsiung, ikke uventet kunne vi ikke komme ind til tiden, den tid brugte vi til at øve, os i at køre hovedmotoren fra lokalstanden, afprøve de vigtige alarmer for bagefter at gå ud i styremaskinen og køre lokalt med den, ting der er vigtige at kunne, hvis vi får brug for det og hvis, bliver det garanteret i en situation hvor det skal gå stærkt med at stille om.

 

Og så den værste! – vores steward var til læge her i Kaohsiung fordi han havde ondt i maven, han kom tilbage med en seddel fra den lokale læge om: at han muligvis blindtarmsbetændelse men er ”fit for duty”, hvad f........ er det for en melding?, vi blev hurtigt enige om at ham vil vi ikke have med, og skipper ringede hjem til Radio Medical og spurte dem, de sendte straks en fax med beskeden om at manden skal sygemeldes og dermed afmønstres – det kunne jo blive mandens død, hvis hans blindtarm springer ude på skibet, og vi andre på Ekstra Blades spiseseddel ”Uansvarlige danske officerer...........” og ingen af delende har vi lyst til, at opleve!

 

Og det irriterne! Vi kan ikke komme igennem på vores satellit, så nul nyheder og mails.

 

Vi skal sejle mandag morgen kl. 05 – hvis de da for engangs skyld kan holde hvad de lover i havnen.

 

 

UGEBREV 5

UGE 5, 2005

 

Mandag starter med orkan på vej til Busan, heldigvis kommer bølgerne ind forfra, så vi gynger ikke ret meget, men det rykker godt i skibet, nu er spørgsmålet så bare hvor meget vi bliver forsinket, selvom vi har fået telex om, at vi skal komme senere fordi havnen har været lukket i Busan, vi sejler ikke mere end knap 19 knob, vi skulle holde 23.

 

Vi var langs i Busan ved 6 tiden i morges (22 dansk tid), da vi begyndte og gå ind blæste det stadigt meget, men ved middagstid var det vindstille og solen strålede fra en skyfri himmel i 6 graders frost, i dag har jeg været rundt på skibet og nede på kajen (jubii jeg har været i land) og tage en masse billeder af skibet, en gang om året skal vi lave en rapport hjemover med en del billeder for at vise skibets tilstand, bagefter var jeg rundt på de lugedæksler som var frie for container, for at se hvilken tilstand de er i og finde dem der skal repareres i dokken - det var herligt at gå rundt i solen, men hold op hvor var det koldt i skyggen.

Vi skal sejle kl. 19 til Dalian, her skal vi være langs i morgen kl. 16 og der er garanteret endnu koldere der oppe.

 

Vi blev lidt forsinket på vej til Dalian, der var en fuel pumpe til en cylinder på hovedmotoren som løftede sig lidt, så cylinderen ikke lavede noget, den var vi nødt til at ordne, der skulle skiftets et par kobberrør og 1.mester omdannede sig til et slangemenneske og kravlede ind, hvor røret sidder og fik det skiftet.

 

Vi kom til Dalian ved 21 tiden og sejlede igen kl. 5 om morgen.

 

Vi kom til Xingang midt i aftensmaden om fredagen og folk var helt syge efter at komme iland, jeg valgte at blive ombord og lade de mestre som ikke havde vagt komme i land, blandt andet fordi jeg aldrig havde fået svar på den mail jeg havde sendt til Kelly og at vi havde usædvanlig mange container vi skulle losse og laste – over 2600 styk, så der vil blive masse af tid dagen efter.

 

 

Port of Xingang

 

Lørdag formiddag gik jeg ned af landgangen og hen mod gaten, midt inde på området dukkede der en taxa op – men skulle næsten tro at en kineser på skibet havde ringet og sagt der var ”penge” på vej, nå men ind i taxaen som kørte hen til gaten, her skulle jeg lige pludselig skifte taxa, nå ja ikke noget problem, ud af den ene og ind i den anden, finde papiret med de kinesiske skrifttegn frem for, at vise hvor jeg skulle køres hen.

Kort før hvor jeg var blevet sat af sidste gang drejede taxaen op i en bag gyde som var et stort trafikkaos, på et tidspunkt sprang taxa chaufføren ud af bilen, mens han begyndte at råbe og skrige, arme og ben fløj frem og tilbage  på ham, jeg havde meget svært ved ikke at begynde og skrupgrine! Han kom dog ind i bilen igen og jeg sagde til ham at jeg ville betale for jeg viste godt hvor jeg var, men nej han ville vente og køre mig tilbage, hvilket jeg syntes var lidt åndsvagt for det begrænser mig jo mig lidt i min færden, men han påstod at han havde speciel tilladelse til, at køre ind på havneområdet og pegede på en seddel i forruden, som jeg ikke havde skyggen af en chance for, at læse – skrifttegnende kunne lige så godt betyde det han sagde som ”se jeg køre med et fjols der betaler mig mange penge”, men jeg tænkte Ok så og spurte hvad prisen ville være, og det var 10 US$ hvilket måske var lige i overkanten med så heller ikke mere, så vi indgik en aftale.

Imellem tiden var der kommet en anden mand til som chaufføren sagde jeg bare skulle følge – han ville så til at lege guide men jeg vil f.....ikke have en guide som også skulle have betaling, men han nåede og presse mig af bagindgangen til en DVD forretning og spørge om jeg ikke skulle have en masse DVD’er – mit svar var et stort nej og jeg strøg lige igennem forretningen godt irriteret og ud på gaden med ham i hælende, men han havde ikke opgivet håbet, for nu skulle jeg ind og veksle penge, nej sagde jeg, jeg har kinesiske penge, hvilket han ikke rigtigt kunne forstå – i hans verden har sømænd åbenbart kun US$ - og jeg forsatte med, at jeg ville gå for mig selv, og jeg i øvrigt havde været i byen før mens jeg satte farten op med fjolset rendende bagefter mens han forpustet spurte hvornår jeg ville være tilbage, og i overensstemmelse med sandheden svarede jeg, at det vise jeg ikke, men det ville blive kl. 13, 15 eller 17, for jeg kendte ikke skibets afgang endnu, så fik han travlt med at finde sin telefon frem og ringe – til chaufføren vil jeg tro, mens jeg forsatte op til en butik i en side gade som jeg ville ind i – jeg kunne jo være ligeglad, jeg havde lavet en aftale med taxaen og han havde ingen penge fået, så han skulle nok være der.

 

Efter at have været inde i den første forretning som forhandlede kinesiske ting som vaser, figurer osv. uden at finde det jeg var ude efter begyndte jeg og slentre lidt rundt i gaderne og en ting som springer i øjnende er hvor rent der er på hovedstrøget, men her kan man også konstant se mindst en der holder rent, fliserne bliver holdt rene med store gulvskrubber så man kan spejle sig i den polerede granit, i side gaderne begynder der at ligge affald og kigger man ind i gyderne flyder det med affald.

Byens forretninger er anderledes end i Shanghai, Beilum og de andre kinesiske byer jeg har været i, der er næsten ingen enkle forretninger, det er stormagasiner og det er helt tydeligt hvem der handler de forskellige steder, der er lige fra det billigste af det billigste til det dyreste med mærkevare som har de samme priser som der hjemme.

De billigste er små boder på få kvadratmeter, hvor varen skifter fra bod til bod, i den dyre afdeling er etagerne delt op i f.eks. sko, dametøj osv. og minder mest af alt om Magasin, jeg fik købt lidt tøj i både den billige og dyre ende.

Det er altid sjovt at komme ind i deres te forretninger der er så mange forskellige te man kan gå og snuse til, mens de ansatte peger på dem i den dyre ende, og de dufter godt. Jeg fik købt en grøn te og en som jeg tror er jasmin te og de smager godt. Den samme te kan man købe i forskellige kvaliteter lige fra nogle få kroner til flere hundrede kroner for 50 gram, i den forretning havde de af en enkel sort 12 forskellige.

 

Efter at været rundt og snuse gik jeg ind i den samme bar som sidst og fik en øl, her kom jeg til og snakke lidt med en af de ansatte som sad og spillede på computer, og efter hun havde vist billeder frem fra hendes bryllupsrejse spurte hun om jeg ikke havde været her før og det kunne jeg kun bekræfte, hun var også en af de få som kunne bare en smule engelsk – min tøj og te indkøb  forgik på tegnsprog.

 

 

Pronomaden i Xingang pyntet til det kinesiske nytår.

 

Jeg forsatte ned mod floden, hvor der er bygget en stor pronomade og her er det sikkert rigtigt hyggeligt når der er varmt og solen skinner, men hyggen forsvinder i en let blæst og 5 graders frost, her ringede jeg ned til skibet for, at høre hvornår vi skulle sejle, der var blevet udsat til kl. 19. 

Jeg vente om for, at finde et sted og spise, jeg fandt en lidt pænere restaurant, hvor jeg gik ind og fik anvist et bord, her kunne jeg godt se på tjenerne at de ikke er vant til udenlandske gæster og jeg fik et menukort med billeder af maden på 2 gang 3 cm. og så er det jo rigtigt let at bestille, der var ikke andet at gøre end og pege på nogle billeder, det eneste jeg kunne genkende var ris!

Det første jeg fik serveret var en orange suppe som jeg nu ikke mente jeg havde peget på, men den smagte udmærket, men hvad det var, står stadig hen i det uvisse ud over de nudler der svømmede rundt, så kom risen og en af retterne som var små tynde krydrede stykker okse kød på en bund af bløde løg der stadig var sprøde og det smagte rigtigt godt, den sidste ret var tør ristede strimler af noget ukendt seafood med jordnødder det var nu ingen oplevelse, det var prisen til gengæld for med en øl til kom jeg af med ca. 45 danske kroner!

 

Efter at havde spise ville jeg tilbage til skibet og jeg gik op i bag gyden fandt taxaen og ingen chauffør, men så slog det mig at måske havde de base inde i DVD forretningen og jeg gik der ind, og ganske rigtigt sad chaufføren der sammen med flere andre og røg så det var helt tåget derinde. Jeg købte 3 DVD’er derinde til den overkommelige pris af 35 kr., nikkede til chaufføren og vi gik ud og fandt taxaen, på vej tilbage til terminalen spurte han om jeg ville på bar – hvilket betyder bordel – jeg takkede pænt nej og fortalte at jeg snart skulle sejle.

 

Xingang er en meget stor havn og det er kul der tæller, denne gang og sidste gang lå der 6-7 store skibe og lastede kul og havne bære præg af det – der er kul støv over alt, vi havde en lille utæthed på vores søvandssystem i maskinen, og efter vi havde fået pumpet vandet væk, lå der tyndt sort kullag over hele tank toppen, men ikke nok med det, heleskibet er blevet sort af kulstøv, man kan bare ikke bevæge sig udenfor uden at blive sort af kul.

 

Vi kom afsted til tiden og søndag ankom vi til Qingdao ved 19 tiden og her skal vi ligge i 7 timer før turen går mod Busan.

 

I ugens løb har jeg fået bestilt min rejse til Thailand, nu mangler jeg kun at betale, det skal blive spændende og komme til Nordthailand og besøge Thomas og hans kone, i området skulle der også være rigtig mange kultur ting at opleve, lige som der ikke er så langt til Burma.

 

 

 

UGEBREV 6

UGE 6, 2005-02-08

 

Mandag nu har jeg været afsted i fire og en halv uge, eller halvdelen af turen er overstået.

 

Vi sejlede fra Qingdao i snestorm, og satte kursen mod Busan, hvor vi skal ankomme tirsdag nat.

Vi var langs ved 5 tiden om morgen efter vi havde ligget og rodet rundt uden for, fordi de alligevel ikke kunne tage os ind til den tid de havde lovet, endnu engang har vi brændt en masse unødigt fuel af.

Vejret er flot høj himmel med en strålende sol, men knap så flot er det at kigge ind over byen som omkranser bugten, der er den sædvanlige tåge af smog overalt og men kan ikke se resten af byen på den anden side af bugten, godt man ikke lever her.

Vi var færdige med manøvren ved 19 tiden og 4 timer efter sad vi i kontrolrummet igen på vej ind til Kwangyang, hvor vi ankom lidt over 01, her sejlede vi fra om eftermiddagen og satte kursen syd på mod Taiwans sydkyst – god og komme ned i noget varmere vejr.

 

I dag torsdag har vi fået vasket skibet og er kommet af med det meste af kulstøvet fra Xingang og det er godt nok rart!, vi har ikke kunnet gøre det tidligere fordi vi havde frostsikret vores vandrør på dækket.

 

Jeg har brugt dagen på Internal vetting, udfyldt skemaer med flere hundrede spørgsmål på PC, jeg har kopieret Yes og N/A gud ved hvor mange gange for bagefter at lægge det ind i ”power Point”, hvilket ikke bare er lige til, og de fine rammer de har sat op i papirerne hjemmefra med teksten i, kan ikke lide og blive kopieret, så det ser frygteligt ud og det er jeg noget træt af, for jeg vil gerne have at det ser pænt ud, men må trøste mig med, at sådan kommer det også til, at se ud for alle de andre skibe. Hvis jeg skulle gøre det pænt tror jeg, at jeg skulle bruge et par dage og det gider jeg alligevel ikke, der er også andet der skal laves! 

 

Jeg i løbet af sidste og denne uge har jeg fået bestilt og købt billet til Thailand – og det glæder jeg mig til – jeg skrev en mail til Jysk Rejsebureau, og fik svar om, at der var billetter fra 5.500 kr. men han syntes jeg skulle ringe fordi de havde service kontor i Bangkok osv., jeg skrev tilbage at jeg skulle på privat besøg og derfor kun skulle have en billet, han sendte så en fax ud på skibet med et tilbud, og så var prisen lige pludselig 6.600 kr., øh tænkte jeg og læste det igennem, men han havde sat et par forslag på med forsikring, og da jeg kun ville have den nødvendige forsikring endte prisen på 6.006 kr. – men det er også ca. 10% mere end først antaget. Jeg sendte så en fax til min bank og bad dem om at overføre penge til dem, og i dag har jeg fået mail om, at billetten er sendt hjem til mig – men man skal godt nok lige passe lidt på, at ikke at budgettere med den første pris for rejsen.

 

Vi kom til Kaohsiung med fuld fart og selvfølgelig kunne de ikke tage os ind som lovet, så vi lå uden for et stykke tid før vi kom ind tidligt om morgen for at sejle til Hong Kong ved 17 tiden.

 

Vi var langs i Hong Kong lidt over 10 og så snart jeg havde fået mine Hong Kong dollars strøg jeg ned af landgangen for at finde bussen på terminalen, selvfølgelig kom jeg 5 minutter for sent til bussen og måtte vente i 25 minutter. En halv time efter jeg var steget på bussen stod jeg af undergrunds toget og ind i den første forretning, hvor jeg ville prøve at finde nogle fødselsdagsgaver til mine niecer.

Efter den første butik gik jeg i strålende solskin ned til den forretning, hvor jeg havde købt mit kamera, jeg ville have et kort (bruges i stedet for film i digitale kameraer) mere til mit kamera  så jeg kan tage en masse billeder på min tur til Thailand. Men men den slags kort solgte de skam ikke mere, og jeg sagde bare hvad! Mens jeg tænke på at det kun var to år siden jeg købte mit kamera, og spurte så, hvor jeg kunne købe et, svaret var: måske i en computer forretning – øh, nå men ikke så langt derfra viste jeg at der lå en ren Olympus forretning, så derhen og her havde jeg heldet med mig, men til gengæld blev det noget dyre end forventet – her skulle de også ud bagved for at grave et frem.

Bagefter var jeg inde i HMV og fik købt lidt musik før turen gik hen på Ned Kelly for en enkel Forsters, efter den forfriskende øl gik turen tilbage og ind på sømandsklubben, her fik jeg tjekket min web-mail, der var kun kommet spam og de blev med det samme slettet. Nede i baren bestilte jeg min aftensmad – svinekød i sur sød sovs med ris som er en af mine favoritter – nu mangler jeg bare selv at lære, at lave denne sovs.

 

 

Hong Kongs havn en stille dag.

 

Vi sejlede lidt i 20 og et par timer efter gik jeg op for at høre lidt af min nye musik før jeg gik til Køjs.

 

Søndag er det blevet varmere i vejret, vandet er 28 grader og det samme er luften, men det er overskyet, så der er ikke meget ved, at slæbe drømmesengen ud ved siden af skorstenen..

 

 

UGEBREV 7

UGE 7 2005

 

Vi kom til Singapore tirsdag formiddag, fik sendt et par SMS hjem og fik det samme antal tilbage, det ene var fra min mor som skrev at, de havde lovet 15 graders frost om natten i Horsens – noget af en forskel til de 34 vi har her og 45 i maskinen.

Vi var ikke anden end lige kommet langs før bunker båden var der, vi havde ikke fået besked om at den kom i S’pore og troede først at den kom i Tanjung Pelepas, så vi fik travlt med at udfylde de forskellige papirer. 

Bagefter ned på bunker båden og se dem tage pejlinger for bagefter, at slå op i tabeller og regne ud hvor meget olie der er, mens jeg prøver at se interesseret og kritisk ud til ingen verdens nytte, hvis de vil snyde mig gør de det, jeg har ikke skyggen af en chance for, at kontrollere dem, men jeg kan se hvor meget jeg for ombord, og det kan jeg bruge!

 

Vi kom først fra S’pore sidst på aftenen og jeg nåede kun lige at hvile mig en enkel time, vi var langs i Tanjung Pelepas lidt i 04 og lidt over 8 ringer telefonen, vores Lloyds mand var kommet og ham skulle jeg snakke IOPP certifikat med – det var jeg næste for træt til, han bad om et certifikat på en maskindel, som jeg begyndte og rode rundt efter, og fandt det, for to minutter efter opdage, at jeg allerede flere dage i forvejen havde fundet det og taget en kopi til ham – jo godmorgen!

 

Vi kom afsted onsdag fra Tanjung Pelepas ved 20 tiden og jeg gik op lidt i 22, nåede lige og få et bad, lave en kop te af den gode grønne fra Xingang, så ringede telefonen og den indiske 2.mester fortalte, at det var galt med en udstødetemperatur på en cylinder og så røg jeg ned af trapperne i en vis fart for det var ikke lige så heldigt.

Jeg fik set lidt nærmer på en kurve over temperaturen, var nede og ”sparke” lidt til brændstofpumpen og kunne mærke at der kom liv i cylinderen, op i kontrolrummet men ak temperaturen faldt igen – øv tænkte jeg, for nu kunne det kun være en stump inde i brændstofpumpen som ikke arbejdede som den skulle og jeg ringede op og vækkede 1.mester med ”hvad med at skifte en sugeventil på cylinder 7?”, så lød der lidt brummen og lidt efter stod han nede i kontrolrummet og vi fik snakket det igennem og blev enige om, at det kunne vi tre godt lave uden hjælp fra de andre som lå og sov.

Jeg får ringet op til broen, vækket kaptajnen og fik reduceret omdrejningerne på hovedmotoren så vi kunne sejle videre med 11 cylindere, og så begyndte vi, at tage brændstofrør og topstykke på pumpen af – og lige på det sted i verden og oven på en hovedmotor som er næsten 80 grader varmt – så er det bare varmt! Man kan bare ikke nå, at drikke væske nok!

Det hele går som det skal og efter at have fået sugeventilen ud og set at den var dårlig, samlet det hele igen, sat cylinderen til at arbejde igen, satte vi os op i kontrolrummet for at puste ud over en sodavand.

Lidt efter går 2. mester ned for at kigge, et øjeblik efter kommer han næsten flyvende ind til os med beskeden om at der kom olie ud ved brændstofrørene, os ned og kigge, og sukke, for vi var udmærket godt klar over vad det betød, først prøvede vi dog at spænde rørende lidt mere, men lige meget hjalp det.

Jeg fik ringet op på broen, fik jaget kaptajnen ud af køjen og reduceret omdrejningerne igen, fik løftet pumpen, lukket for olien igen og vi fik taget brændstofrørene af og valgte og sætte 3 nye på, fik givet besked om, at nu var alt i orden (igen) til broen, sat os op i kontrolrummet med en ny sodavand og anden mester gik en tur, og denne gang kom han ikke tilbage, nu var det tæt!

Efter jeg havde fået et bad på den forkerte side af 02, vejede jeg mig – sikke en slankekur to og et halvt kilo lettere, men de kommer jo hurtigt igen når det er væsketab, jeg sluttede af med en kop grøn te fra Xingang, før jeg gik til køjs og sov til kl. 11.

 

Torsdag fik vi, at vide at fra august skal skibet ind i en ny rute (igen) og føj for pokker – en vindue visker rute – Kina USA Express, en rundrejse tager 5 uger, så jeg må forvendte udmønstringer i fremtiden på 10 uger og lang flyrejser til og fra skibet. Ruten bliver: Ningbo, Shanghai, Kobe, Shimizu, Los angeles, Oakland (San Francisco), Dutch Harbor på Aleuterne, Yokohama, Nagoya.

 

Lørdag havde høkeren lavet lørdagsmiddag, 4 retter fik vi, først en anretning med tigerrejer, rejesovs, salat m.v., så fulgte indbagt fiskesuppe med laks, hovedretten var helstegt oksemørbrad, desserten var en budding oven på en bund af rasp og syltetøj og det hele smagte bare godt, det vil sige jeg spise ikke tiger rejerne, dem har jeg mistet lysten til, efter jeg i fjernsynet så, hvordan de bliver avlet af vækstfremmer og gødning.

 

I dag er vi kommet på den rigtige side af Maldiverne og jeg har 2 uger tilbage af denne udmønstring.

 

 

UGEBREV 8

UGE 8 2005

 

Stille og rolige dage med masse af sol og varme er det blevet til, på vej henover det Indiske ocean, først da vi kom op i bunden af Røde Havet begyndte det at blæse lidt.

 

Onsdag holdte vi vores traditions rige bankospil med hovmesterens flødeskumskager til, og det er slet ikke så ringe endda.

Held havde jeg også, allerede i første spil fik jeg en sidegevinst – en pose slik – nu behøvede jeg ikke og gå fra bordet tomhændet, det er jo altid noget, men men i andet spil kom det rigtige tal på det rigtige tidspunkt og jeg kunne råbe banko og sørge for en sidegevinst til anden mester som sad ved siden af, jeg fik en diskmand som også kan afspillede VCD og MP3 filer – helt fint. Men nu var det ikke slut for i sidste spil kom der igen dumpende en side gevinst ned i form af en pose slik, så nu har jeg nok slik til resten af turen.

 

Lige før 01 lørdag nat ankrede vi op ved Suez, da jeg fik melding fra broen om, at de var færdige med maskinen måtte jeg selv ud og stoppe af – jeg havde sendt anden mester ud og fylde olie på thrusteren i styremaskinen, da jeg kom ned på maskin toppen kunne jeg meget tydeligt høre en stor luft lækage – den måtte vi så lave og vi kom op ved 2 tiden.

05.30 ringede telefon – afgang om en halv time, ankeret kom op og vi fik en rolig tur igennem kanalen og var færdige kl. 19.

Vi stillede ur denne nat og er nu på dansk tid, jeg sad og prøvede og holde mig vågen med film og en bog, måtte til sidst give op og gå til køjs og håbe på at jeg ikke vågende for tidligt – det gjorde jeg, men ikke af mig selv, telefonen ringede 01.30 – en cylinder på hovedmotoren gjorde vrøvl, jeg fik, at vide hvad der var gjort og hvordan, lage mig til at sove igen for at blive vækket lidt senere, denne gang gik jeg ned i kontrolrummet og bande lidt, for de vi kunne se på kurve og temperaturer ligner et stempeltræk i Gioia Tauro som er næste havn.

 

Her i Middelhavet blæser det som bare pokker og vi har fået telex om, at havnen i Gioia Tauro er lukket på grund af blæse vejr, og vi har sat farten ned for vi skal først være ved lods 6 timer senere. Ikke noget som jeg er speciel tilfreds med for det kan betyde at vi ikke for lov til, at lave et stempeltræk af havnemyndighederne og hvis vi for lov, betyder det natte arbejde, så i morgen mandag bliver maskinbesætningen sendt hjem til middag for, at kunne være friske natten til tirsdag.

 

En uge igen så er jeg hjemme i Horsens igen.

 

 

UGEBREV 9

UGE 9 2005

 

Mandag morgen beslutter vi et stempeltræk og vi sender et telex til Gioia Tauro om tilladelse, vi har også lige fået at vide vi først skal sejle tirsdag kl. 23, det passer os fint for så slipper vi for natte arbejde og starte kl. 06 om morgen i stedet.

Efter vi langt om længe er kommet langs ved 21 tiden, går jeg ind i hovedmotoren for, at se nærmere på stemplet og der er ingen tvivl, det skal trækkes.

Men Gioia Tauro er ikke sådan lige, at have med at køre for da jeg kommer op kaptajnens kontor fortæller agenten, at vi skal sejle kl. 13 mens han viser vores tilladelse frem som gælder fra 06 til 18 – jo da. Vi presser på for, at få den ændret til nu men det kan ikke lade sig gøre, dem der bestemmer er gået hjem, og bare at gå i gang i Syditalien, er ikke det mest smarte, hvis der skulle komme kontrol besøg og en kold italiensk fængecelle............................ nej, men vi ringer til København som slet ikke kan forstå det, men lover at undersøge og lidt senere for vi, at vide at den er god nok, det hele ænder så med, at vi aftaler at ringe lige før klokken 06 om morgenen, her får vi at vide at det er udsat til kl. 15 med at vi skal sejle og vi går i gang i maskinen. I 10 kaffen glæder vi over, at vi har fået flybilletter til eftermiddags flyveren på mandag, vi er færdige med stempeltrækket kl. 15, men på kajen er de ikke færdige og vi sejler 18.30 – hm.

 

På vej til Algeciras for vi besked om, at vi skal ligge der til 02 fredag morgen og vi får lavet vores flybilletter om til aftenflyveren om mandagen, vi ankommer til Algeciras sidst på aftenen i øsende regnvejr, her for vi at vide at sådan har det regnet i en uge nu – godt man ikke er på ferie på den spanske solkyst – næsten morgen regner det stadig og bliver ved dagen igennem og det fjerne fuldstændig min lyst til, at gå en tur. Vi for også et nyt telex om ankomst Rotterdam, og igen bliver vores flybilletter lavet om til morgenflyveren tirsdag, men til gengæld glæder vi os over, at komme på hotel og slappe af over et par rigtige øl før vi skilles.

 

Vi kommer fra Algeciras 04.30 lørdag morgen og tvivler på, at vi kan nå Rotterdam til tiden, jeg giver tilladelse til at hovedmotoren må yde op til 90% og det går rigtigt godt vi skyder 24,5 knob igennem vandet over grunden, med den fart kan vi nå Rotterdam til tiden, men idyllen bliver brat brudt, et nyt telex tikker ind, nu skal vi først være langs i Rotterdam tirsdag morgen kl. 07 og endnu engang for vi lavet vores billetter om, denne gang til eftermiddagsflyveren – mon det holder denne gang??? Hovedmotoren bliver sat til 50% og det går stille og roligt op langs Portugals kyst ind til min nattesøvn bliver ødelagt af vagthavende mester som ringer til mig, ned i kontrolrummet og kigge på temperaturer og kurver – jo det ser ikke for godt ud med en cylinder og jeg vælger at koble den ud, alt tyder på en ødelagt brændstofventil, og ganske rigtigt da vi får ventilen op næste morgen under i kort stop er der ikke noget at tage fejl af.

 

Lige for tiden blive os der skal hjem stor drillet om, at vi kommer hjem til sne og atter sne, fantasien fejler ikke noget ved dem der skal blive og efterhånden er der kommet så meget sne i Horsens at jeg skal bruge min altandør for, at komme ud og ind – men heldigvis er det ikke så slemt.

 

Nu glæder jeg mig til, at stå af skibet tirsdag formiddag og blive kørt til lufthavnen, flyve til Billund og være hjemme i Horsens sidst på eftermiddagen på tirsdag – hvis vi da ikke lige pludselige skal endnu sener ind til Rotterdam.