Finns bjesk sider

 

Brygning:

 

Hvordan gør jeg

 

Bjesker:

 

Brombær

 

Dild

 

Enebær

 

Havtorn

 

Hedelyng

 

Hindbær

 

Hyben

 

Pil

 

Porse

 

Prikbladet perikon

 

Revling/sorte bær

 

Røllike

 

Slåen

 

Sort Peber

 

Stjerne anis

 

Strand malurt

 

Timian

 

Valnød

 

Blandinger:

 

Bland din egen bjesk

 

Urtete

 

Nyttige oplysninger:

 

Drogelisten

 

 

 

Bjesk forside

 

finnrune.dk

 

 

 

 

HVORDAN VI LAVER ESSENS

 

 

 

 

HVILKEN ALKOHOL

 

Først og fremmest skal man bruge en smagsneutral alkohol; det drejer sig om at få smagsstofferne ud af sine urter.

 

Brøndum Snaps og Klar Svendborg er meget brugte, men de har begge en snert af kommen i sig. De er bedre til at fortynde sin essens med, når den skal drikkes.

 

En ren spiritus som vodka, er det bedste, men vær opmærksom på, at det skal være en smagsneutral vodka der bruges. Her kan man bruge en Danzka Vodka eller bare den billigste nede fra Brugsen. Pas på med de billige vodkaer; de er ofte tilsat lidt smag, som kan ødelægge essensen.

 

Bruger man en finsprit, skal alkoholprocenten ligge imellem 35 og 50.

 

 

UDTRÆK 

 

Et syltetøjsglas er velegnet til at lave sin essens i; det kan man let komme sine urter i og få dem ud igen, når essensen skal filtreres.

 

Brug altid et rent og lugtfrit glas til essensen. Brug aldrig et gammelt sildeglas!

 

Fyld glasset en 1/3 op med urter og fyld op med alkohol.

 

Sæt glasset et mørkt sted, mens den trækker og glæd dig til prøvesmagningen, når essensen er færdig.

 

 

TRÆKKETIDER

 

Som en tommelfingerregel kan man sige, at blomster og blade skal trække i 3 til 7 dage, rødder i 5 til 14 dage, frugter, nødder og grene i op til et år.

 

Husk at blomster enten skal være knopper eller ny udsprungne, det er mest blomsten honning vi er interesseret i.

 

Starter man som nybegynder, er det en god ide at følge de anbefalede trække tider i opskrifterne. Man skal være opmærksom på, at man let kan komme til at trække uønskede bitterstoffer ud, som kan ødelægge en ellers god essens. Har man mere erfaring, kan man begynde at lege med trække tiderne: f.eks. kan man lægge lige dele urter i to glas og hælde samme mængde alkohol på, lade det ene glas trække i 5 dage, det andet i 8 dage og lave sin egen prøvesmagning.

 

 

FILTRERING

 

Et kaffefilter er det bedste, brug en ren tragt og kaffekande, hvilket også giver det mest stabile underlag. Find din gamle tragt og kande frem og reserver dem til essens-fremstilling. Hvis man ikke har et gamle sæt, kan man finde et i en genbrugsforretning.

 

Man kan med fordel bruge en køkken si til første filtrering, hvis man laver større portioner.

 

Enkelte essenser skal filtreres igen dagen efter, andre bliver uklare under lagringen og skal filtreres igen undervejs.

 

Hæld essensen på en sjov klar flaske, og sæt den et sted, hvor man kan nyde synet af de flotte farver.

 

Sæt et lille klistermærke i bunden af flasken eller en Manilla-mærkat med sløjfe om halsen, med oplysninger om essensen, som hvor og hvornår den er plukket, hvor lang tid den har trukket, hvilket forhold den skal fortyndes i m.v.

 

 

 

LAGRING

 

Nogle essenser skal drikkes inden de bliver for gamle, - det er typisk udtræk af blomster. Andre essenser som f.eks. valnød, bliver bedre med tiden. Man siger, at valnødsnapsen når sit højdepunkt, når den er 7 år.

 

 

AT BLANDE ESSENSER

 

De fleste essenser smager pragtfuldt alene, andre smager direkte dårligt, men vil give oplevelser, når de bliver blandet med andre.

 

Porse, som smager godt alene, kan f.eks. blandes med en lille smule stjerneavis, og dermed får man også en pragtfuld bjesk.

 

Begynder man at blande, er det en god ide at starte med essenser som Porse, Perikon, Hedelyng og Røllike, som klæder hinanden godt.

 

 

NYDELSE

 

Kom lidt essens i et snapsglas og fyld op med snaps eller vodka, -  prøv dig frem for at finde dét blandingsforhold, som passer dine  smagsløg bedst - SKÅL.

 

Bjesk eller kryddersnaps er til for at nydes -  ikke til at drikke sig fuld i. Husk på, at de fleste urter indeholder aktive stoffer, som i for store mængder kan være skadelige. Røllike og Lind m.fl. er f.eks. på Drogelisten, og hvem kender ikke udtrykket "at dryppe Malurt i bægret".

 

Drogelisten indeholder advarsler om en række planter og er udgivet af (og kan købes ved henvendelse til:) Veterinær- og Fødevaredirektoratet.